Morten Nissen

Almen Psykologi. Forår 2002
Mandage 10-12 i lokale 4.1.15



 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Former og krav
Indhold
Undervisningsplan
Litteratur
Links
Opgaver

 
 
 

Former og krav
 

Undervisningen har i foråret 2 hovedfoci:
a) De indholdsmæssige temaer, som indgår i de studerendes projekter
b) Selve det at skrive en bachelor-opgave

Vi skal ikke simpelthen lave hold-vejledning
Forhåbentlig finder vi en form, hvor de to delaspekter smelter delvist sammen: Hertil kræves, at de studerende bidrager med foreløbige skitser, kommer med mundtlige oplæg om hvad de roder med - og at vi andre læser deres skitser, samt læser evt. tekster, som er relevante for dem.
Herfra kan form og indhold veksle og befrugte hinanden....håber jeg

Formen veksler mellem fremlæggelse (ved studerende og/eller ved lærer) og diskussion, samt mellem plenum og grupper.
Studerende inviteres med til nærmere planlægning og forberedelse af de enkelte undervisningsgange.

De formelle krav i studieordningen kan ses her.
 
 

Undervisningsplan - som udbygges efterhånden...
 
 
 
Tid Tema Aktiviteter Forberedelse Bemærkninger
4/2 Introduktion til foråret 1. Præsentation og diskussion af generelle idéer til forårets arbejdsformer m.v.
2. Runde m. status vedr. BA-projekter
3. En foreløbig planlægning
...
11/2 Hvad er og hvad skal en indledning?
Diskussion af prøver på indledning
Planlægning igen
HVAD ER / GØR I GRUNDEN EN INDLEDNING?

Første henvendelse til læseren
Lægger ambitionsniveauet
Angiver (motivation og) relevans
Pirrer nysgerrighed (trailer)
Indkredser tema
Leder frem til problemstilling (første cyklus)
Giver overblik

LÆS DE UDDELTE INDLEDNINGER (HANDOUTS) OG VURDER DEM IFT OVENSTÅENDE FUNKTIONER - eller andre
Handouts findes også i/ved mappen
Se evt. også gl. opgaver her:
Opgave 1
Opgave 2

...
18/2 Kroppen - og / eller den kritiske psykologi Diskussion af Brunos projekt / problematik

Runde om status på BA-projekter, særligt for de der ikke deltog 4/2
 

Læs Lakof & Kövecses: The cognitive model of anger inherent in American English. Uddelt - og findes i mappen. I mappen findes desuden også uddrag af Lakoff & Johnson: Metaphors We Live By, som man kan læse som baggrund hvis man har tid ...
25/2 Brystkræft og almenpsykologi Diskussion af Christinas projekt / problematik. Christina siger: 
"Jeg havde tænkt mig at fremlægge de teoretiske perspektiver og lægge op til en diskussion om hvad køn er og hvordan man kan placere køn som et almen psykologiskt tema/emne samt hvordan køn placerer sig i samfundet og forskellige kulturer, evt. med indragelse af Ole Dreiers tekst om hjemmegående husmødre".
Læs Dorte Marie Søndergård: Tegnet på Kroppen kapitlet "Køn søges" (side 9-28) og kapitlet "Kroppen og tegnet" (side 86-106). (Udleveres) Også gerne kapitlet "teoretiske perspektiver", som I har i jeres social psykologi kompendium.  ...
4/3 Selvværd

Idiografisk og nomotetisk videnskab

Diskussion udfra Lenes og Mias udviklings-opgave
 

Diskussion udfra Windelband v./ Jeppe

Læs uddrag af opgave i udviklingspsykologi v Mia og Lene

Læs Windelband: History and Natural Science (uddelt samt i mappe)

Handout uddelt om DEFINITIONER
11/3 Konflikter
 

Fordomme

Diskussion af Mias projekt om konflikter
Diskussion af Dorthes projekt om fordomme
Læs 'Perspektiv på Konflikter' af Ingela Thylefors, fra Axelsson & Thylefors (red.) (1998). "Om konflikter - hjemme og på arbejde"
Uddelt samt i mappe
Deltagelse også af Jytte Bang
18/3 Kriser!!
Evt. Louises projekt om tegning?
Om betimeligheden i at afskaffe 'almen psyk'?
Ingelise lægger ud - vi diskuterer ... ...
8/4 Evaluering - opsamling ... ... ...

 
 

Indhold og teamer

Generelt om almen psykologi
Det er noget af en proces at få styr på hvad almen psykologi er; en proces, der varer hele forløbet igennem. En første formulering af genstandsfeltet kan være: Almen psykologi er psykologien som helhed; eller, som det hedder i fagbeskrivelsen, en undersøgelse af "psykologiens mulighed som sammenhængende videnskab".

Det indebærer for det første, at fokus rettes mod 'det psykiske', sådan som det kan forstås i forhold til (begreber for) andre forhold i verden (fx 'liv', 'sprog', 'information', 'kultur') og sådan som det kan differentieres i aspekter eller forhold, der kan kendetegnes som 'psykiske' (såsom fx 'emotion', 'livsperspektiv', 'tanke', 'angst'). For det andet, at man reflekterer psykologiens overordnede projekt (dens forehavende, dens praksis, dens betydning) i forhold til andre mulige former for viden, selvforhold osv., historisk, kulturelt og filosofisk, samt i forhold til de forskellige deldiscipliner, der tilsammen realiserer dette projekt.

Blot det at indkredse, hvad 'det almene' betyder, er i sig selv et større filosofisk arbejdsfelt. Men hvis vi tænker udfra én sådan filosofisk bestemmelse (nemlig fra Hegels 'Åndens Fænomenologi'), hvorudfra det almene er "det formidlede enkle", så kan man sige at vi har at gøre med redskaber (midler), der formidler det enkle i psykologien - også kaldet: Psykologiens grundbegreber. Sådanne redskaber bruger vi hele tiden i enhver psykologisk praksis. Det særlige ved almenpsykologien er altså ikke at vi bruger dem; det er derimod at vi gør dem til genstand for undren, problematisering, forandring, konstruktion osv.  Almenpsykologerne er psykologiens teoretiske værktøjsmagere.

Hvis vi for eksempel vil undersøge bestemte læreprocesser, så bruger vi, forudsætter vi (hvadenten vi gør os det klart eller ej) bestemte grundbegreber som 'subjekt', 'bevidsthed', 'udvikling', 'genstand', 'hukommelse'. Dem tager vi ofte for givet når vi arbejder med det komplekse fænomen 'læring'. Hvis vi derimod spørger almenpsykologisk til fænomenet - 'Hvad er i grunden læring?' - så kommer disse grundbegreber frem i søgelyset: Forudsætter læring bevidsthed? Og hvis det gør, hvilken forståelse af bevidsthed er der her tale om? Kunne man forestille sig andre? Hvad kendetegner psykologiens læringsbegreb (som relaterer fænomenet til 'subjekt', 'bevidsthed' osv. ) overfor andre mulige måder at arbejde med de bestemte læreprocesser vi har i tankerne? Osv.

I undervisningen vil vi begynde med en første indkredsning og diskussion af hvad almen psykologi er. Det vil sikkert vise sig at der er flere mulige og respektable måder at forstå det på, samt at der kan føres en meningsfuld diskussion på tværs af dem.

Se også fagbeskrivelsen skrevet af Niels Engelsted og Ole Elstrup Rasmussen
Samt Niels Engelsteds guide: "Hvad er i grunden den almenpsykologiske hovedopgave?"
Og et modindlæg til den: David Metz' "Når jeg hører ordet ‘virkelighed’, spænder jeg hanen på min transmogrif!"
 
 

Litteraturliste

OBS: Et udvalg af teksterne kan beses i en rød ringmappe på reolen tv for studievejledningen i 'hjørnet', skråt overfor Mortens kontor
 
 

Gamle opgaver

Her indsættes efterhånden eksempler på gamle almenpsyk. opgaver
 
 


 

Tema: Subjektet i det 21. århundrede

Vi begyndte i efteråret med temaet 'Subjektet i det 21. århundrede'. Se efterårets hjemmeside.

Hvis I vil danne jer et indtryk af hvad jeg fik ud af bl.a. at diskutere med jer i efteråret, så læs evt. Psyke & Logos' nummer i foråret 2002, som rummer indlæg, bl.a. mit om 'Det kritiske Subjekt', fra konferencen af samme navn 31/1 2002

Navnet skyldes titlen på en skitse til et forslag til et forskningsområde som Det Humanistiske Forskningsråd skulle støtte. Nærmere interesserede kan læse skitsen her. Det er også titlen på en konference, som afholdes i januar 2002 her ved Instituttet. Begge dele kan forklares med - eller ses som udtryk for - at subjektbegrebet faktisk er på dagsordenen for tiden (....hvorfor mon det er det?).

Subjektbegrebet er også noget af det, som jeg selv har arbejdet med teoretisk. Undervisningen både trækker på og bliver brugt til denne forskning. De studerende skal hjælpe mig med at finde ud af det!

Her er nogle tekster, der beretter om (noget af) dette forskningsarbejde:

1. Hinsides frihed og villighed. Omarbejdet foredrag til konference om forskning i socialt arbejde i 1999. Rummer centrale teser om subjektbegrebet samt præsenterer en oversigt over det empiriske arbejde, som jeg primært har koblet det på fra 1990-99.
2. Hvad er et subjekt? Oplæg til møde i forskergruppen 'Sundhed, menneske og Kultur', maj 2001. De teoretiske overvejelser eksemplificeres med empirisk materiale fra et undervisningshold i almen psykologi i 1997.
3. The Anti-Method of Social Work. Manus til foredrag på International Society for Theoretical Psychology i Calgary, juni 2001. En del andre papers fra den konference vil jeg foreslå inddraget i undervisningen.

Teksterne kan godt være lidt teoretisk tunge.
 
 
 

Links

Organisationer, / netværker af forskere:
ISTP - International Society for Theoretical Psychology
ISCRAT - International Society for Cultural Research and Activity Theory
Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej

Andre organisationer / netværker af evt. interesse:
Vilde Læreprocesser ()

Netressourcer: Kritisk psykologi:
Kritische Psychologie
Rad psy net   (mange andre gode links)
Marxist Internet Archive (bl.a. tekster)
Kritisk teori A

Netressourcer: Konstruktionisme m.v.:
The Virtual Faculty
The Actor Network Resource
Swirl's who is who in theory: Judith Butler

Netressourcer: Andet:
Gallagher: Research Resources on concepts of person and self

Tidsskrifter:
Nordiske Udkast ()
Outlines ()
Psyke & Logos ()
Theory & Psychology ()
Social Kritik ()
Mind, Culture & Activity ()
Economy & Society ()