Morten Nissen

Almen Psykologi. Forår 2003.
Mandage 10-12 i lokale 4.1.15


 
 
 
  Vi har en mappe på reolen tv for studievejledningen i 'Hjørnet' - her ligger handouts, tekster m.v.
 
 
   

Undervisningsplan
i dag

Former og krav

Efterårets hjemmeside
Links
Gamle opgaver Indhold

  

 

Undervisningsplan - som udbygges efterhånden...
 
 
Tid Tema Aktiviteter Forberedelse
3/2

Planlægning af kommende undervisningsgange
Runde om projekter
Tænk over temaer
10/2

Aflyst!!

17/2
Dannelse
Første time: Jesper lægger op om sit projekt
Anden time: Dannelse og kompetence - gammel vin og nye flasker?
Læs absolut:
-Jespers mail
Læs helst også:
-Klafki, W. (1983). Kategoriel dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: Udvalgte artikler. København: Nyt Nordisk Forlag. Kap 1: Bidrag til en dannelsesteoretisk fortolknig af den moderne didaktik, s. 33-72
Læs også meget gerne:
-Indledning (i samme bog, s. 9-31) v. Sven-Erik Nordenbo
-Schmidt, L-H (1999). Dannelse på ny - om det socialanalytiske perspektiv på velfærdssamfundets dannelsesnormer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 99:1, 32-45
24/2
aflyst - sygdom


3/3
Den spontane og / eller disciplinerede krop


Eklekticisme og
videnskabelig
diskussion
Oplæg ved Hannah, diskussion



Morten lægger ud med at forklare hvorfor eklekticisme er et problem og hvordan man laver en 'diskussion' i et BA-projekt.
Mortens stikord
Læs Hannahs mail





Læs kort uddrag af Ramian , K & Gustafsson, J. (1998). Liv i fokus. Århus: Systime - ligger i mappen
10/3
Kompetence
Michala og Ulla lægger ud
Læs: Jensen, I, & Prahl, A. (2000). Kompetence som intersubjektivt fænomen. I Andersen,T., Jensen,I. & Prahl, A. (red). Kompetenceudvikling - i et organisatorisk perspektiv. København: Samfundslitteratur, 15-56. I mappen.
Læs også gerne Schultz-Jørgensen, P. (1999). Hvad er kompetence? Og hvorfor er det nødvendigt med et nyt begreb? Uddannelse
17/3
Subjektivering og kompetence
Charlotte og Thit
Læs:

-Mail fra Charlotte & Thit (kommer snarest)

-Butler: The Psychic life of Power (i mappen)

-Nissen: Hvad er et subjekt? - denne gang mere de indledende teoretiske armbøjninger end de afsluttende empiriske vi havde fremme i efteråret
(Eller evt. artiklen: Nissen, M. (2002) Det kritiske Subjekt.  Psyke & Logos  23:1, 65-85, den er mere færdig)


24/3
On Naturalizing Phenomenology: Intentionality and/or Representations?
Oplæg ved Patrick (Power Point)

 

 

 

Mortens noter


Zahavi, D. (2002): Kan fænomenologien naturaliseres?, Psyke og Logos 2002, 1, 236-52.

Hvis man vil fordybe sig mere:

Roy, J.M., Petitot, J., Pachoud, B. & Varela, F.J. (1999): Beyond the gap: an introduction to naturalising phenomenology, in Petitot et al. (eds.): Naturalising Phenomenology, Princeton University Press (mappen)

Se også: Center for Subjektivitetsforskning (Zahavi)



                                 

Og videre frem:   Det aftaltes,
  • at de studerende kan bruge (fo-) rummet til at udveksle BA-projekter m.v.
  • at man kan skrive til hinanden på email listen og foreslå temaer -
  • og evt. bede MN bidrage også, ad hoc, forstås, samt
  • at man kan bruge denne hjemmeside - skal blot gå via MN
 




Indhold og temaer

Generelt om almen psykologi
Det er noget af en proces at få styr på hvad almen psykologi er; en proces, der varer hele forløbet igennem. En første formulering af genstandsfeltet kan være: Almen psykologi er psykologien som helhed; eller, som det hedder i fagbeskrivelsen, en undersøgelse af "psykologiens mulighed som sammenhængende videnskab".

Det indebærer for det første, at fokus rettes mod 'det psykiske', sådan som det kan forstås i forhold til (begreber for) andre forhold i verden (fx 'liv', 'sprog', 'information', 'kultur') og sådan som det kan differentieres i aspekter eller forhold, der kan kendetegnes som 'psykiske' (såsom fx 'emotion', 'livsperspektiv', 'tanke', 'angst'). For det andet, at man reflekterer psykologiens overordnede projekt (dens forehavende, dens praksis, dens betydning) i forhold til andre mulige former for viden, selvforhold osv., historisk, kulturelt og filosofisk, samt i forhold til de forskellige deldiscipliner, der tilsammen realiserer dette projekt.

Blot det at indkredse, hvad 'det almene' betyder, er i sig selv et større filosofisk arbejdsfelt. Men hvis vi tænker udfra én sådan filosofisk bestemmelse (nemlig fra Hegels 'Åndens Fænomenologi'), hvorudfra det almene er "det formidlede enkle", så kan man sige at vi har at gøre med redskaber (midler), der formidler det enkle i psykologien - også kaldet: Psykologiens grundbegreber. Sådanne redskaber bruger vi hele tiden i enhver psykologisk praksis. Det særlige ved almenpsykologien er altså ikke at vi bruger dem; det er derimod at vi gør dem til genstand for undren, problematisering, forandring, konstruktion osv.  Almenpsykologerne er psykologiens teoretiske værktøjsmagere.

Hvis vi for eksempel vil undersøge bestemte læreprocesser, så bruger vi, forudsætter vi (hvadenten vi gør os det klart eller ej) bestemte grundbegreber som 'subjekt', 'bevidsthed', 'udvikling', 'genstand', 'hukommelse'. Dem tager vi ofte for givet når vi arbejder med det komplekse fænomen 'læring'. Hvis vi derimod spørger almenpsykologisk til fænomenet - 'Hvad er i grunden læring?' - så kommer disse grundbegreber frem i søgelyset: Forudsætter læring bevidsthed? Og hvis det gør, hvilken forståelse af bevidsthed er der her tale om? Kunne man forestille sig andre? Hvad kendetegner psykologiens læringsbegreb (som relaterer fænomenet til 'subjekt', 'bevidsthed' osv. ) overfor andre mulige måder at arbejde med de bestemte læreprocesser vi har i tankerne? Osv.

I undervisningen vil vi begynde med en første indkredsning og diskussion af hvad almen psykologi er. Det vil sikkert vise sig at der er flere mulige og respektable måder at forstå det på, samt at der kan føres en meningsfuld diskussion på tværs af dem.

Se også fagbeskrivelsen skrevet af Niels Engelsted og Ole Elstrup Rasmussen
Samt Niels Engelsteds guide: "Hvad er i grunden den almenpsykologiske hovedopgave?"
Og et modindlæg til den: David Metz' "Når jeg hører ordet ‘virkelighed’, spænder jeg hanen på min transmogrif!"
 

 

Former og krav

Undervisningen i foråret tager hovedsagelig form af understøttelse af de studerendes projektarbejder. Rationalet er at man dels lærer meget af at spejle sit arbejde i andres, dels er der fælles grundproblemer af såvel indholdsmæssig som formsmæssig art.
Konkret veksler vi mellem disse former:

Vi tilstræber generelt en respektfuld og pluralistisk diskussion med fokus på genstanden.
Der planlægges rullende. 

Efter undervisningens afslutning er de studerende meget velkomne til at fortsætte uden lærer!!

Der gives 6 vejlednings-konfrontationstimer pr. person. Man siger selv til.

De formelle krav i studieordningen kan ses her.

 


Gamle opgaver

Her indsættes efterhånden eksempler på gamle almenpsyk. opgaver
 
 


 

Links


Netressourcer: Virksomhedsteori:

University of Colorado, Denver -linksamling

ISCAR

Center for Activity Theory and Developmental Work Research, Helsinki (Yrjö Engeström  m.fl.)

5. dimensions hjemmeside i København

Vygotsky resources

Vygotsky archive

Vygotsky: Thinking and speaking


EV Ilyenkov tekster


Netressourcer: Kritisk psykologi:
Kritische Psychologie
Rad psy net   (mange andre gode links)
Kritisk teori A

Netressourcer: Konstruktionisme m.v.:
The Virtual Faculty
The Actor Network Resource
Swirl's who is who in theory: Judith Butler

Netressourcer: Marxisme
Marxist Internet Archive (bl.a. tekster)

Netressourcer: Andet:
Gallagher: Research Resources on concepts of person and self

Tidsskrifter:
Nordiske Udkast ()
Outlines ()
Psyke & Logos ()
Theory & Psychology ()
Social Kritik ()
Mind, Culture & Activity ()
Economy & Society ()
 

Andre organisationer, / netværker af forskere:
ISTP - International Society for Theoretical Psychology
Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej


Andre organisationer / netværker af evt. interesse:

Vilde Læreprocesser ()