Morten Nissen

Almen Psykologi. 2005

Lokale  4.1.15, onsdage 12-15
 
 

Evaluering

Nyhed: OBS! OBS!  Man skal alligevel - trods tdl. angivelser af det modsatte - lave engelsk summary!! Se evt. eksamensbekendtgørelse af 19/8 2004

 

 
   

Projektideer Undervisningsplan

Næste gang

Former og krav

Indhold

Afhængighedstemaet

Generelt om almen psykologi

Links
Gamle opgaver

 

Former og krav

Der planlægges rullende. Det indebærer en demokratisk undervisningsform hvor holdet selv beslutter sine aktiviteter, og hvor undervisningen forberedes og gennemføres af såvel lærer som studerende. 

Rationale:  

    1) Undervisning er ikke noget, læreren gør. Det er en kollektiv virksomhed (se evt. for sjov nærmere herom i denne lille case).

    2) Refleksiv læring er centralt i hvad undervisning er (til forskel fra en del andre lærerige aktiviteter).

Undervisningen starter i et eksemplarisk emne - afhængighed - men i foråret tager den gradvist mere form af understøttelse af de studerendes projektarbejder. Rationalet er at man dels lærer meget af at spejle sit arbejde i andres, dels er der fælles grundproblemer af såvel indholdsmæssig som formsmæssig art.

Konkret veksler vi mellem disse former:

Vi tilstræber generelt en respektfuld og pluralistisk diskussion med fokus på genstanden.

Efter undervisningens afslutning er de studerende meget velkomne til at fortsætte uden lærer!!

Der gives 6 vejlednings-konfrontationstimer pr. person. Man siger selv til.

De formelle krav i studieordningen kan ses her.

Vi har en mappe på reolen tv for studievejledningen i 'Hjørnet' - her ligger handouts, tekster til fremvisning m.v. - husk at holde den alfabetiske ordning vedlige!! Sig til hvis der opstår mangler!

 

Undervisningsplan - som udbygges efterhånden...
 
 
Tid Tema Aktiviteter Forberedelse
  1/12, 12-15 Os selv. Og lidt afhængighed Mortens intro og forslag til arbejdsformer m.v.

Introduktion til hinanden. 
Deltagerne vil blive bedt om kort (!) at sige noget om:
-hvornår startet på psykologi
-andre igangværende og udestående fag på BA
-evt. studierelevant erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, politisk arbejde osv.
-forventninger til egen indsats (tidsforbrug, læringsmål m.v.)
-hvad var det mest spændende fag/element på BA og hvorfor?
-evt. foreløbige tanker om BA-projekt

....og så legede vi at vi  var på vej mod et projekt om "afhængighed".
Diskussion hvor vi indkredser forkundskaber / fordomme om afhængighed.
Hvad ku projektet mon være?

Planlægning af næste gang

Læs denne hjemside!
 8/12, 12-15 Afhængighed. Forskellige vinkler Morten introducerer gruppearbejdet og forklarer og begrunder hvad der menes med spørgsmålene.

Grupper sammensættes sådan at de alle hver for sig består af deltagere som har læst forskellige tekster. Der udarbejdes synteser og spørgsmål på tværs. Her er spørgsmålene til gruppearbejdet

Plenum med diskussion af problemformuleringer.

Beslutning om Handlerummet Det blev besluttet at blive i denne hjemside foreløbig!

Planlægning af næste gang

Kig på Projekt Handlerummet om I vil foretrække den form fremfor denne.
Det blev besluttet at blive i denne hjemside foreløbig!

Alle har læst (mindst) én tekst.

Hvis du ikke har fået en tekst så find en master i mappen på reolen til venstre for Studievejledningen - eller vælg en af dem der er link til her.

NB. Ny og vistnok bedre neuropsykologisk tekst (Martin-Soelch et al., se nedenfor) er netop ankommet for dem der er interesseret i det.

2/2, 12-15   Afhængighed - een vinkel Vi diskuterer Bateson's tekst om afhængighed. Denne gang handler det om tekstlæsning i forhold til et almenpsykologisk emne.

Nærmere instruktioner for læsningen følger her.

Læs Bateson, G. (1972). The Cybernetics of Self: A Theory of Alcoholism. In: Steps to an Ecology of Mind, New York: Ballantine Books, p. 309-337.- findes i mappen.
  9/2, 12-15 BA-projekt-emner - og de forskellige slags spørgsmål og problemer og muligheder der gemmer sig i dem Fremlægning af foreløbige emner til BA-projekter. Diskussion i plenum.

Her kan man fx fremlægge: 

  • Bud på emne

  • Brudflade, problematik, spænding, nerve

  • Almenpsykologiske grundlagsspørgsmål i emnet

  • Mulig disposition

  • Arbejdsplan - men især naturligvis

  • Største problem aktuelt

Planlægning af følgende undervisningsgange

Tænk over hvad I vil fremlægge.

Send gerne mail til mig herom, så sætter jeg det på nettet så alle kan nå at tænke – lidt i hvert fald

Læs gerne siden med foreløbige projektideer!

  16/2, 12-15   Aflyst    
  23/2, 12-15 BA-projekt-emner - og de forskellige slags spørgsmål og problemer og muligheder der gemmer sig i dem Fremlægning af foreløbige emner til BA-projekter. Diskussion i plenum.

Her kan man fx fremlægge: 

  • Bud på emne

  • Brudflade, problematik, spænding, nerve

  • Almenpsykologiske grundlagsspørgsmål i emnet

  • Mulig disposition

  • Arbejdsplan - men især naturligvis

  • Største problem aktuelt

Planlægning af følgende undervisningsgange

Tænk over hvad I vil fremlægge.

Send gerne mail til mig herom, så sætter jeg det på nettet så alle kan nå at tænke – lidt i hvert fald

Læs gerne siden med foreløbige projektideer!

Navnlig måske skitserne fra Gitte, Lene, Line & Marie, Louise, Maja og Marthe
  2/3, 12-15 BA-opgaven - hvordan bygges den op? Hvordan bliver den vurderet? Vi diskuterer i fællesskab et eksempel på en BA-opgave.

Stikord til Mortens kriterier for vurdering

Læs BA-opgaven "Tabt mellem to kulturer eller positioneret og kategoriseret forkert?"

Prøv at se på hvordan den er opbygget og hvordan I ville vurdere den.

  9/3, 12-15 Hvad er almen psykologi - igenigen

BA-projekt skitser

Fremlægning af foreløbige emner til BA-projekter. Diskussion i plenum.

Diskussion af kapitel 1 fra Bertelsen, P. (2000) Antropologisk Psykologi. En almenpsykologisk opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selvet. København: Frydenlund.

Læs Bertelsen teksten - som kan beses i mappen.

Se evt. også Preben Bertelsens hjemside eller den for forskningsenheden Antropologisk Psykologi

Tjek nye projektskitser: Jespers

16/3, 12-15 BA-projekt skitser Fremlæggelse af problemer, spørgsmål, knudepunkter m.v. i BA-projekter

Evaluering jf.  procedure

Indsend gerne!!

Kig på projektskitser.

De nye siden 9/3 er: 

30/3, 12-15 Case: Undervisning som fællesskabsform

Evaluering

Sidste chance: Problemer i BA-projekter

Vi diskuterer almen-undervisning på 2 niveauer:

1. Mere abstrakt udfra en transkription og analyse af en sekvens fra 1997 (Oplæg v. Morten)

2. Mere konkret udfra vores erfaringer her på holdet

Vi diskuterer evt. problemer i BA-projekter

Læs case om undervisning i almen psyk

Saml op hvad der evt. mangler at blive diskuteret alment og fælles



Indhold og temaer

 

 

Generelt om almen psykologi
Det er noget af en proces at få styr på hvad almen psykologi er; en proces, der varer hele forløbet igennem. En første formulering af genstandsfeltet kan være: Almen psykologi er psykologien som helhed; eller, som det hedder i fagbeskrivelsen, en undersøgelse af "psykologiens mulighed som sammenhængende videnskab".

Det indebærer for det første, at fokus rettes mod 'det psykiske', sådan som det kan forstås i forhold til (begreber for) andre forhold i verden (fx 'liv', 'sprog', 'information', 'kultur') og sådan som det kan differentieres i aspekter eller forhold, der kan kendetegnes som 'psykiske' (såsom fx 'emotion', 'livsperspektiv', 'tanke', 'angst'). For det andet, at man reflekterer psykologiens overordnede projekt (dens forehavende, dens praksis, dens betydning) i forhold til andre mulige former for viden, selvforhold osv., historisk, kulturelt og filosofisk, samt i forhold til de forskellige deldiscipliner, der tilsammen realiserer dette projekt.

Blot det at indkredse, hvad 'det almene' betyder, er i sig selv et større filosofisk arbejdsfelt. Men hvis vi tænker udfra én sådan filosofisk bestemmelse (nemlig fra Hegels 'Åndens Fænomenologi'), hvorudfra det almene er "det formidlede enkle", så kan man sige at vi har at gøre med redskaber (midler), der formidler det enkle i psykologien - også kaldet: Psykologiens grundbegreber. Sådanne redskaber bruger vi hele tiden i enhver psykologisk praksis. Det særlige ved almenpsykologien er altså ikke at vi bruger dem; det er derimod at vi gør dem til genstand for undren, problematisering, forandring, konstruktion osv.  Almenpsykologerne er psykologiens teoretiske værktøjsmagere.

Hvis vi for eksempel vil undersøge bestemte læreprocesser, så bruger vi, forudsætter vi (hvadenten vi gør os det klart eller ej) bestemte grundbegreber som 'subjekt', 'bevidsthed', 'udvikling', 'genstand', 'hukommelse'. Dem tager vi ofte for givet når vi arbejder med det komplekse fænomen 'læring'. Hvis vi derimod spørger almenpsykologisk til fænomenet - 'Hvad er i grunden læring?' - så kommer disse grundbegreber frem i søgelyset: Forudsætter læring bevidsthed? Og hvis det gør, hvilken forståelse af bevidsthed er der her tale om? Kunne man forestille sig andre? Hvad kendetegner psykologiens læringsbegreb (som relaterer fænomenet til 'subjekt', 'bevidsthed' osv. ) overfor andre mulige måder at arbejde med de bestemte læreprocesser vi har i tankerne? Osv.

I undervisningen vil vi begynde med en første indkredsning og diskussion af hvad almen psykologi er - vekslende mellem teoretisk bestemmelse og en "case" hvor vi leger at projektet hndler om afhængighed.

Det vil sikkert vise sig at der er flere mulige og respektable måder at forstå det på, samt at der kan føres en meningsfuld diskussion på tværs af dem.

En oversigt:  7 tommelfingerregler om almen psykologi - og et eksempel
En anden oversigt: 6 (+/-2) indfaldsvinkler til det almene

 

Se også fagbeskrivelsen skrevet af Niels Engelsted og Ole Elstrup Rasmussen
Samt Niels Engelsteds guide: "Hvad er i grunden den almenpsykologiske hovedopgave?"
Og et modindlæg til den: David Metz' "Når jeg hører ordet ‘virkelighed’, spænder jeg hanen på min transmogrif!"
 

 

Afhængighedstemaet

Temaet a. spænder vidt i psykologien. I psykopatologien støder vi på en diagnostisk kategori - ICD10: F1x.2. Elementer fra denne går igen i talrige slags a. i folkepsykologien og trænger sig på for anerkendelse med større eller mindre held: Spilafhængighed, indkøbsmani, med-afhængighed, internet-afhængighed, sex addiction m.v.  Denne almenhed afspejler måske at a. er et fundamentalt træk i spillet mellem personers selvforhold og relationer til andre. Hjerneforskningen er måske på sporet af mekanismen i form af rytmer i udveksling af transmittersubstanser. Mekanismer kan beskrives som relationer mellem uafhængige og afhængige variable, hvorved vi ser at a. kan skrive menneskelivet ind i årsagssammenhænge. I socialpsykologien lærer vi at a. er et almindeligt kendetegn ved sociale relationer, såsom børns a. af voksne, og vi finder måske en påstand om, at den tilsyneladende modsætning, autonomi, faktisk er nutidens slaveri. Herfra kan vi skimte hvordan dette også er psykologiens arbejde med et af tilværelsens (filosofiske) grundspørgsmål: Den frie vilje.

Eksempel på aktuel almenpsykologisk forskningsproblematik - abstract til International Society for Theoretical Psychology's konference i juni 2005: "Changing cultural forms and framings of participation: the artifacts, bodies and texts of addiction"

Bud på tekster

I mappen:

Bateson, G. (1972). The Cybernetics of Self: A Theory of Alcoholism. In: Steps to an Ecology of Mind, New York: Ballantine Books, p. 309-337.

Ferris, J.R. (2003). Internet Addiction Disorder: Causes, Symptoms,and Consequences 

Gomart, E. & Hennion, A. (1999). A sociology of attachment: music amateurs, drug users. In: Actor Network Theory and After, edited by J Law and Hassard, Oxford: Blackwell, p. 220-247.

Jellinek, E.M. (1960). The Disease Concept of Alcoholism, Piscataway, N.J.:Hillhouse Press, 55-82

Khantzian, E.J. (1977). The Ego, The Self, and Opiate Addiction: Theoretical and Treatment Considerations. In: Blaine, J.D. & Julius, D.A. (eds.). Psychodynamics of Drug Dependence. National Institute of Drug Abuse Research Monograph Series 12, Washington: US Department of Health, Education, and Welfare, 101-117

Kierkegaard, S. (1906). Sygdommen til døden In: Samlede Værker, København / Kristiania: Gyldendal, 1906, p. 127-141

Kimberly S. Young, K.S. (1997). Internet Addiction: The Emergence of a New Clinical Disorder. CyberPsychology and Behavior, Vol. 1 No. 3., 237-244

Nissen, M. (2002). To Be And Not to Be. The Subjectivity of Drug Taking. Outlines 4:2, 39-60

Martin-Soelch, C. et al. (2001). Changes in revard-induced brain activation in opiate addicts. European Journal of Neuroscience, vol. 14, pp. 1360-1368

O'Malley, P & Mugford, S. (1991). The Demand for Intoxication Commodities: Implications for the "War on Drugs". Social Justice 18 (4):49-75,
Poulsen, H. (1986). Konationer. Psyke & Logos (7):289-317

du Plock, S. (2004). Afhængigheden af afhængighed. Stof 2004:3, 37-41

Rice, M.E. & Cragg, S.J. (2004). Nicotine amplifies reward-related dopamine signals in striatum. Nature Neuroscience 7:6, 583-584

Room, R. (1985). Dependence and Society. British Journal of Addiction 80 (2):133-139.

Sedgwick, E.K. (1993). Epidemics of the Will. I: Tendencies, edited by M. A Barale, J Goldberg, M. Moon, and E. K. Sedgwick, Durham: Duke University Press, p. 130-142.

Valverde, M. (1998). Diseases of the Will. Alcohol and the Dilemmas of Freedom, Cambridge:Cambridge University Press, 1-42

 

Iøvrige:

The AA Big Book

James, W. (1950). The Principles of Psychology, Boston: Dover Publications

Suler, J. (1999). Computer and Cyberspace Addiction



Gamle opgaver

Her findes eksempler på gamle almenpsyk. opgaver.
Bemærk: Disse eksempler er alle vældig gode, dvs. de har opnået karakteren 10, 11 eller 13. 

 

 

Links

Handouts

Definitioner - en skitse

Netressourcer: Diverse opslagssites:

Leksikon for det 21. århundrede
Stanford Encyclopedia of Philosophy
Videnskabsteoretisk redningsbåd!

Netressourcer: Virksomhedsteori:

University of Colorado, Denver -linksamling

ISCAR

Center for Activity Theory and Developmental Work Research, Helsinki (Yrjö Engeström  m.fl.)

5. dimensions hjemmeside i København

Vygotsky resources

Vygotsky archive

Vygotsky: Thinking and speaking


EV Ilyenkov tekster


Netressourcer: Kritisk psykologi:
Kritische Psychologie
Rad psy net 
Kritisk psykoanalyse

Netressourcer: Konstruktionisme, discursive psy m.v.:

Discourse and Rhetoric Group

Discourse Unit at Manchester Metropolitan

The Virtual Faculty

The Actor Network Resource

Swirl's who is who in theory: Judith Butler

Netressourcer: Marxisme
Marxist Internet Archive - Subject: Psychology  (bl.a. tekster til download)

Tidsskrifter:
Nordiske Udkast ()
Outlines ()
Psyke & Logos ()
Psyke&Logos artikler 1980-1999
Theory & Psychology ()
Discourse Analysis Online
Social Kritik ()

Mind, Culture & Activity ()
activité - revue électronique
Economy & Society ()

Forum: Qualitative Social Research 

Andre organisationer, / netværker af forskere:
CUSMUSIK - Center for Udforskning af Sammenhængen mellem Menneskers Udvikling, Social Innovation og Kultur
Forskningsenheden Antropologisk Psykologi, AU
ISTP - International Society for Theoretical Psychology
Livsformer og velfærdsstat ved en korsvej


Andre organisationer / netværker af evt. interesse:

Vilde Læreprocesser ()

 

Afhængighed:

Psyke & Logos konference 28. januar 2005

ICD10: F1x.2

Misbrugsnet - psykologernes faglige selskab for misbrugsbehandling

Nordisk Alkohol & Narkotika Tidsskrift

Center for Rusmiddelforskning

Narcotics Anonymous

Brugerforeningen

Center for Online Addiction

Kuriøs historie: Crime addiction!!