Projektideer

Her indsættes løbende information om de studerendes projekter under udformning. Husk, at disse ord er foreløbige og ingen hænges op på nogetsomhelt.

Hvis man vil have noget på sin side, eller have slettet eller rettet noget, så skal man bare sende en mail til mig.

De ligger her nedenfor på alfabetisk rad og række, men man kan bruge disse links til hurtig adgang:

Anja

Brian

Christian

Fanny

Gitte N

Gitte, Andrea og Sofie

Jesper

Lene

Line og Marie

Louise

Maja

Marie

Marthe

Sandra

 


Foreløbig ide til BA-projekt, Anja Sørensen

Handlen med mellemmenneskelige relationer

 

Jeg havde tænkt på at skrive om prostitution, men da jeg søgte litteratur, var der en del litteratur som handlede om unge og prostitution. Det vakte min interesse at læse om, hvordan det tilsyneladende er blevet mere og mere almindeligt, at ellers velfungerende unge får tilbudt penge, gaver, smøger mm for seksuelle ydelser både af voksne og jævnaldrende fx via chatrooms samt ”venners venner”… det minder om prostitution, men ifølge de interview jeg har læst, mener de unge ikke selv, at det er prostitution, fordi de ikke behøver gøre det for at tjene penge til dagen og vejen, men at de gør det for at få lidt ekstra.. enten noget nyt tøj eller penge fx til en bytur.

Det jeg synes er spændende er ud fra forskellige teoretiske synsvinkler at diskutere om denne handlen med sex blandt de unge kan skade deres psykiske liv og selvforståelse, selvværd mm. Sex kan jo både opfattes som en mellemmenneskelig relation, hvorved salg af seksuelle ydelser måske også er et salg af deres menneskelighed… på den anden side behøver sex måske ikke handle om følelser men i stedet om lyst, hvor de unges adfærd måske ikke er et tegn på en forstyrret seksualitet, men måske nærmere handler om, at de har fundet ud af at bruge deres muligheder for fri sex, fordi de ikke længere er bundet af ældre generationers seksualmoral. På den anden side mener jeg dog, at der må være forskel på at dyrke sex med mange partnere ifht. om man gør det for penge eller lign, og det er sidstnævnte jeg pt. synes er mest interessant. Jeg vil ud fra en psykologisk synsvinkel  problematisere at den menneskelige relation bliver tingsliggjort… og om individet måske dermed umenneskeliggøres.

 

Jeg har ikke fundet så meget teori endnu, men forstiller mig at finde følgende:

 

1)      teorier om seksualitet og identitet fx noget psykoanalytisk eller socialpsykologisk

2)      Teorier som gør det muligt at diskutere om sex kan adskilles fra følelseslivet… om drifter og længslen efter enhed med et andet menneske…  

3)      Teorier om menneskelige relationer og deres betydning for identitet  - for derudfra at diskutere hvad der så sker når disse relationer bliver en handelsvare evt. ud fra teorier om de psykologiske konsekvenser af prostitution (som de unges handlinger minder om). – herunder forsvarsmekanismer

4)      Eksistentielle teorier om det at være menneske og forholdet mellem krop og sjæl…

5)      Jeg vil også gerne have en samfundsmæssig eller kulturel synsvinkel med, da jeg mener at de unge også er påvirket af deres samtid og de gældende normer fx påvirket af den nemme adgang til porno, hvor sex netop er en vare man køber.

 

På onsdag vil jeg meget gerne høre jeres respons og opmærksomheder på ovenstående ideer fx med forslag til andre perspektiver, teoretiske indgangsvinkler mm Det er især de teoretiske indgangsvinkler til problematikken, som jeg lige nu mangler ideer og forslag til.

 

Vh Anja

Brian

SORG

 

Hvorledes er det at leve med en syg nærtstående, der visner hen og dør; og hvad med sorgen før og efter dødens indtræden?

 

Jeg vil undersøge fænomenet sorg, herunder hvilke omstændigheder, der kan virke belastende og gavnende for den person der oplever sorg i forbindelse med en nærtståendes sygdom og dødsfald.

 

Dette kan i almenpsykologisk sammenhæng få mig til at stille foreløbig følgende spørgsmål!

 

Hvad er i grunden sorg?

 

   Hvem oplever sorg?

   Hvornår opleves sorg?

   Hvordan opleves sorg?

   Hvilken betydning giver sorgen os?

   Er nogle måder at bearbejde sin sorg på bedre end andre?

   Skal sorg overhovedet bearbejdes?

 

Sorg er en følelsesmæssig reaktion på tabet af noget, som er betydningsbærende for et menneske. Det kan være et varigt tab, som eksempelvis ved en nærtståendes sygdom og død, eller adskillelse på andre måder. Sorg og reaktionerne på sorg sættes ofte i forbindelse med tabet af en anden person, men kan begribeligvis også opstå ved, at man mister andre tilknytninger end rent mellemmenneskelige, som eksempelvis at man mister et ben, sit syn etc.

 

Når en man har tæt på sig bliver alvorligt syg og senere dør, er den første reaktion ofte en chokagtigt benægtelse af, at tabet har fundet sted. Den der sidder tilbage kan have en tendens til at reagere, som om den ”døde” stadigvæk er der. Måske var drømme og håb (fremtiden) knyttet til den, der nu er borte. Efterhånden konfronteres man med at en genforening (i hvert fald i fysisk forstand) ikke kan etableres og måske fortvivles man. Måske bliver den daglige tilværelse desorganiseret: Eks. bliver socialt samvær og daglige gøremål, som man tidligere delte med den afdøde, uden mening.

Er angst, fortvivlelse og smerte her naturlige følelsesmæssige reaktioner? Og er disse reaktioner nødvendige for at personen på en eller anden måde skal løsrive sig fra det, der er tabt? Skal ens tilværelse struktureres på ny? Eks. ved at knytte nye bånd, indgå i nye forhold, stille sig nye mål? Kan man forstille sig at sorgen ikke overvindes / gennemarbejdes (og skal den det?) således at man i et væk hele tiden vil opleve bedrøvelse, smerte og fortvivlelse eller mangel på samme? Bliver ens eksistens truet af et tab?

Hvorledes har sorg udviklet sig som et kulturelt / historisk produkt? I de gode gamle dage fandtes der mange ritualer, skikke og sociale begivenheder omkring sorgen og døden. I det før-industrielle samfund, var døden ”tættere” på og den sørgende blev taget vare på at eks. familie, naboer og venner. Er denne selvfølgelige omsorg væk i det sen-moderne samfund? Eks. som følge af , at det sociale netværk bliver opløst og man i højere grad er overladt til sig selv?

 


Christian

Jeg vil skrive om fænomenet fremmedhad.

Min problemformulering kunne være noget i retningen af: Hvilke psykologiske mekanismer ligger der bag en personlighed, som handler fremmedhadsk? Er de medfødte eller tillærte eller begge dele? Er man determineret af disse mekanismer?

En negativ os – dem kategorisering – en fremmedhadsk holdning - synes at få mere fodfæste i Danmark ja nok også på et globalt plan. Måske forstærket af begivenhederne den 11. september 2001? Os værende de hvide "kristne" og dem de sorte "muslimerne" – de fremmed. Groft sagt har de "kristne" i denne diskurs den rette kultur, den rette styreform i form af demokratiet, næstekærlighed etc.. "Muslimerne" derimod er enten potentielle terrorister eller ude på at igennem fx befolkningstilvækst at erstatte vores frie kultur med et undertrykkende regime.

Nogen i talesætter deres os - dem – tanker meget direkte fx medlemmer af Dansk Folkeparti. Andre er tavse, men deres handlinger afslører deres holdninger - se nedenstående eksempler. Der er nogen, som allerede før den 11. september havde fremmedhadske holdninger. Andre synes igennem påvirkninger fra medierne, familien, vennerne at have tilegnet sig en fremmedhadsk holdning.

Det er dog ikke alle, som er hoppet på os – dem dikotomien. Der er dem, som kan se forskel på få udøvende fundamentalister – kristne og muslimer – og flertallet i form af det enkelte menneske, som ønsker at leve i fred og fordragelighed med deres medmennesker på trods af deres forskellige gudsforhold og udseende. Ved at det ikke er alle, som har en os – dem tankegang/holdning, så må der være specifikke psykiske påvirkningsmekanismer og derved forskellige menneskelige forhold indre eller ydre, som skaber årsagssammenhængs relationer, som kan medforklare, hvorfor nogen er disponenter for fremmedhad og andre ikke.

Hvis udbredelsen af os – dem dikotomien ikke bliver taget alvorlig, kan det i værste fald få den konsekvens, at vores fremtidig samfund kommer til at ligne noget i retningen af det samfund, der opstod i tyskland i begyndelsen af det tyvende århundrede nemlig nationalsocialismen med dens "nazistiske" fremtoning.

Undersøgelser af hvilke psykologiske mekanismer der ligger bag fænomenet fremmedhad, kan bruges til at forbygge at fremmedhad psykologisk set udbredes.

Overordnet kunne fænomenet fremmedhad beskues ud fra nature nurture problematikken.

Bertelsen i sin bog Personligheds psykologi (2002) skelner mellem det indre og det ydre (nurture og nature). Disse tanker vil jeg holde in mente igennem opgaven.

Det indre er en nature tilgangsvinkel i forhold til spørgsmålet om, hvad der påvirker en personlighed, til at være som den er. I denne forstand er det, genetikken, neuropsykologien, biologien som modulerer personligheden.

Det ydre i Bertelsens metapsykologiske model har en nurture tilgangsvinkel. Her er personligheden først og fremmest påvirket af kulturen og individets omgivende samfund.

Bertelsen sætter dog ordene ydre og indre sammen og dermed også deres betydning. Vægtning af betydningen ses i forhold til sammensætningsmåden. Indre – ydre eller ydre – indre. Fx i indre – ydre forholdet er der en vægtning af indre forhold, der former personligheden. Dog har de ydre forhold en vis indflydelse. Hermed påstår Bertelsen, at der ikke findes en ren nature elle nurture tilgang i forhold til personlighedsdannelsen og dermed bag fremmedhadske holdninger.

Oven i disse to indgangsvinkler lægger Bertelsen to karakteristika. Det konstituerende og det organiserende.

Konstituerende er deterministisk. Er forholdet konstituerende kan mennesket ikke selv aktivt være med til at forme personligheden.

Organiserende repræsentere et menneskesyn, som lægger op til at vi selv til en vis grad være med til at forme vores personlighed til trods for de indre eller ydre kræfter. Vi kan organisere aggressive kræfter til noget positivt, bryde den sociale arv, ikke være konforme etc.

 

Under min litteratur søgning – ved brug af ordet fremmedhad – fandt jeg en del litteratur som omhandlede fremmedhad og racisme eller fremmedhad og etnocentrisme eller fremmedhad og diskrimination etc. Fælles for disse var at de ikke definerede fremmedhad, men satte ordet synonymt med racisme, etnocentrisme og diskrimination.

Den danske ordbog (2004) definere ordet fremmedhad som værende: "Had rettet mod udlændinge el. folk fra fremmed kultur; syn xenofobi (…)"(s.383).

Da jeg havde læst dette, kom jeg til at spekulere over, hvad der egentlig lå bag udtrykket had? Ovenstående ordbog definere had som værende: "Meget stærk følelse af fjendtlighed el. forbitret vrede over en person man føler sig krænket af (…)" "Lidenskabeligt afvisende holdning syn afsky; jf. modvilje, aversion (…)"(s.629).

Jeg vil lige lade ovenstående definition stå og svæve lidt, idet jeg først vil eksemplificere forskellige situationer, som kunne opfattes som havende fremmedhadske årsagsrelationer.

I Information (2004) kunne man læse, at folketinget havde afvist Dansk Folkepartis forslag om, at offentligt ansatte skulle forbydes at gå med tørklæde. Dansk Folkepartis argumenterer for deres forbud, ved at påstå at hovedbeklædningen støder danskere, at muslimerne som bærer tørklæde, hævder sig i forhold til andre grupper.

I Jyllands - posten (2004) kunne man læse, at 23 ud af 24 adspurgte Af-kontorer efter en rundringning foretaget af Tv 2 tilbød at sende "hvid" arbejdskraft frem for fremmed ud til en fiktiv arbejdsgiver.

I Berlinske Tidende (2005) var der en artikel, som beskrev, hvorledes taxaselskaber gav deres kunder mulighed for at bestille "hvide" chauffører frem for dem af ikke – dansk herkomst.

I Jyllands – posten (2005) blev sagen om at etniske unge afvises af københavnske diskoteker taget op. Disse unge blev afvist uden anden grund, end at de var af forkert afstamning.

Når jeg ovenstående vælger, at bruge udtrykket fremmedhadske årsagsrelationer, er det for, at understrege, at det er den specifikke bagvedliggende personlighed eller holdning, som ligger til grund for fremmedhad mod udlænding eller folk fra fremmed kultur, jeg ønsker at belyse. Der kan nemlig opstå definitionsforvirring idet ovenstående handlinger kunne karakteriseres som værende diskriminerende. Men diskrimination beskriver en handlingsform og ikke holdningen bag handlingen. Man kunne fx tænke sig at en person der diskriminerede fremmed også diskriminerede kvinder. Derved behøver holdningen bag diskriminationen ikke bunde i fremmedhad. Man kunne også beskrive ovenstående handlinger som værende racistiske. Nye ord (1999) har en udvidet definition af racisme. Udover den oprindelig brug af ordet om nazismens racelære medtages "Forskelsbehandling, undertrykkelse, afstandstagen til bestemte grupper af mennesker" (s.695). Racisme i denne betydning definerer også handlinger som chauvinisme, sexisme etc.. Ud over den utydelighed der ligger i ordet, mener jeg at racisme, stadig bærer en for overvægtig historisk byrde som kan forvirre opgavens fokus. Ordet fremmedhad har en utvetydighed, som gør det egnet til denne opgaves fokus bla bla bla…

Jeg er i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan inddrage både repræsentanter for nature og nurture i en gennemgang af fænomenet fremmedhad? En teori som giver drifterne magten for holdninger og handlinger – determinerende - udelukker vel en teoriretning som fx giver individet et eget ansvar for holdninger og dermed handlinger?

Christian toft

 


Fanny

Tanker om

Den almenpsykologiske opgave

 

Overskrift: Unge styrketrænende mænds brug af doping… eller noget.

 

Jeg synes emnet er interessant, fordi hele doping-diskussionen oftest drejer sig om elitesports-udøvere og derfor overses disse tilsyneladende velfungerende unge mænd. Vi lever i en tid, en kultur og et samfund hvor dyrkelse af kroppen i den grad er in, og derfor er disse unge mænd ikke særligt iøjenfaldende. Som jeg læste i en artikel; den krop der er givet os, er ikke god nok. Den er i stedet noget vi kan og skal skabe og lave om på. Den opfattelse af kroppen lever de fleste mennesker med i år 2005. Men hvor langt er vi villige til at gå for at få den perfekte krop?

Disse mænd går længere end de fleste. Velvidende om farligheden af steroider springer de alligevel forholdsvis skruppelløse ud i det. Eksempelvis er potensen en ok pris at betale for en større krop (paradoksalt hvis formålet med en større krop er at tiltrække sig kvinder). Er det et udtryk for at de unge i år 2005 generelt er mere risikovillige end tidligere? Eller er der andre forhold der gør at netop disse mænd i særlig grad drages af forestillingen om en større og mere velformet krop? Og hvorfor er det overhovedet så attraktivt og for disse mænd nærmest nødvendigt med sådan en krop? (Er det en måde at skabe sig selv og sin identitet på? En måde at kompensere for et lavt selvværd? En måde at tiltrække sig kvinder på? En blanding?) Det vil formentlig også være interessant at se på, hvordan vi som samfundet overhovedet er nået frem til denne dyrkelse af kroppen, kropsidealer og sundhed.

 

Dette er mine første løse tanker omkring min almen opgave. Jeg kunne især godt tænkte mig hjælp til at indkredse emnet og finde et fokus, da jeg synes, at emnet hurtigt bliver for stort. Og forslag til litteratur vil også være dejligt.

Med venlig hilsen Fanny.

 


Gitte N

Bachelor opgave

 

Krisestøtte

 

Inspireret af katastrofen i Asien, 2. juledag, har jeg valgt at skrive om krisestøtte/ psykologisk debriefing.

Krisestøtte eller psykologisk debriefing, er i de senere år blevet et tilbud til forskellige grupper af befolkningen, med et vurderet behov herfor (naturkatastrofeofre, trafikulykkeofre, voldtægtsofre, mv.). Der er ikke tale om en egentlig behandling, men snarere en eller (få) flere samtaler med enkeltpersoner (krisestøtte) eller en gruppe af personer (psykologisk debriefing). Krisestøtte kan være bygget op i flere faser med forskellige temaer (rekonstruering af hændelse, psykoeducation, mv). Der har været en del diskussion i forskerkredse, om hvorvidt krisestøtte og specielt psykologisk debriefing, overhovedet ”virker” – særligt i forhold til PTSD.

 

På dette tidlige stadie i forløbet, er min interesse fokuseret på:

·        Hvad er krisestøtte / psykologisk debriefing?

·        Hvem bør tilbydes krisestøtte / psykologisk debriefing?

·        Hvad kan man forvente af et sådant forløb?

·        Virkning.

 

På nuværende tidspunkt er jeg ikke specielt kritisk – men forventer naturligvis snarest at have samlet tilstrækkelig basisviden, til at kunne rette søgelyset på mere konkrete områder.

 

Litteratur er på søgestadiet, dog vil Atle Dyregrov naturligt figurere i opgaven.

 

Hilsner fra Gitte Naundrup

 


Gitte, Andrea, Sofie

Indledende tanker til BA –opgave…

 

På baggrund af flere artikler og en generel eksponering i medierne, undrer vi os over, hvorfor der skitseres en tendens til stigning i forbrug af psykofarmaka til børn og unge. Er der tale om en reel stigning og hvorfor finder denne stigning sted? På baggrund af flere videnskabelige artikler ser vi en stigning i antallet af henviste børn med opmærksomhedsforstyrrelser samt en stigning i behandling med centralstimulantia ( Becker Nissen & Hove Thomsen, 2003). F.eks. steg forbruget af Ritalin i Danmark med 17% i perioden 1997 – 1998 (Andreasen, 2000).

 

Artiklen (Andreasen, 2000) polariserer forholdemåden til medicinsk behandling ved at skelne mellem den terapeutiske tilgang og den dokumenterede kliniske tilgang til behandling. Med denne skelnen mener vi, at der lægges op til, at den terapeutiske behandling ikke er dokumenteret. Dette får os til at stille spørgsmålstegn ved, hvilke grundopfattelser, der ligger til grund for måden at opfatte psykisk sygdom på samt hvilke implikationer det har for både behandleren og klienten.

 

Indenfor det psykiatriske spektrum har vi valgt at fokusere på opmærksomhedsforstyrrelser, da disse diagnoser placeres indenfor de gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Disse ”tilstande er præget af mangelfuld eller forsinket udvikling grundet afvigende biologisk modningsproces i centralnervesystemet og er præget af et kronisk forløb” ( Psykiatrifonden, 1999).  Ergo tillægges de altså en overvejende biologisk ætiologi. Fokus på disse diagnoser medfører fokus på medicinering med centralstimulantia, hovedsageligt Ritalin. Denne kategori er yderligere interessant i og med, at dette er den eneste, hvor man behandler lige så mange med medicin som man behandler uden. I modsætning behandles langt flere uden medicin end med, indenfor alle andre psykiatriske diagnoser (Becker Nissen & Hove Thomsen, 2003).

 

Diagnosemanualen ICD-10 er et historisk og kulturelt etos, som udtrykker samtidens skelnen mellem det syge og det raske. Men hvad og hvem definerer det gode liv? Og hvilken definition af det gode liv lægger til grund for ICD-10’s skelnen? ICD-10 er som skreven tekst ikke en foranderlig størrelse, hvorfor man kan diskutere om den overlader plads til udvikling og forskellighed? Muligheden for at erklære nogens adfærd og oplevelser for syge eller forstyrrede befordrer brugen af social magt. Den iboende uønskværdighed i forhold til sygdomme (disease, illness) eller forstyrrelser gør medicin og dertil relaterede sundhedsprofessioner uundgåeligt værdiladede moralske foretagender (Sadler, 2005).

Vi kunne, som udgangspunkt, tænke os at lave en undersøgelse af de værdier, der ligger til grund for opmærksomhedsforstyrrelser i ICD-10. Med værdier menes både de etiske, pragmatiske, epistemologiske og ontologiske værdier og vi antager, at værdier både kan være beskrivende samt generelt handlingsanvisende.

 

Vi forestiller os en opgave, hvor vi problematiserer værdigrundlaget for ICD-10 med fokus på opmærksomhedsforstyrrelser. Videre at denne værdianalyse vil ridse nogle problematikker op, som vi så yderligere kan beskæftige os med og her inddrage andre teoretikere, f.eks. kritisk psykologi. Ved at ”gå bag om” ICD-10 forventer vi at se nogle forskellige udviklingssyn, som vi vil søge at problematisere, herunder hvilke handlingsimplikationer de medfører.

 

Ergo ønsker vi dine umiddelbare bud på litteratur samt godkendelse af Sadler som udgangspunkt. Derudover dine tanker om ovenstående, herunder også med henblik på almengørelse.

 

På forhånd tak, Gitte, Andrea og Sofie

 

Vi kunne i forbindelse med ”værdianalysen” godt tænke os at tage udgangspunkt i:

Sadler, J.Z.: Values and psychiatric diagnosis. Oxford, 2005


Jesper

BA-opgave

 

Jeg har valgt at skrive om forholdet mellem religion og psykologi. Jeg fokuserer på, hvad er det der sker, når man som menneske tror? Hvorfor tror man i det hele taget? Hvad vil man med det? Findes der et socialt fællesskab om ”det at tro”, som er ligeså meget værd og ligeså afgørende som ”det man tror på”.

 

Jeg regner med at starte opgaven med en redegørelse for, og herigennem præcisering af, hvad psykologien kan bidrage med til forståelse af de ovennævnte spørgsmål. Jeg tænker, det er vigtigt at få trukket streger op i hele religionsfeltet, og i de skæringspunkter der er mellem religion og filosofi, religion og sociologi og endelig religion og psykologi. Denne stregtegning ligeså for at give læseren et forhold til, hvorfor jeg mener, at ”det at tro” har almenpsykologisk relevans, hvilket jeg netop ser i, at religion ikke kun er et filosofisk spørgsmål eller et samfundsmæssigt foretagende gennem sekularisme eller sekularisering. Jeg mener, at religion har en psykologisk dimension, nemlig der hvor vi beskæftiger os med det enkelte menneskes bekendelse til tro, med det enkelte menneskes drift, motiv eller mangle på samme mod noget større, noget ”udenfor” dem selv. Selve det forhold, at der er en religiøs adfærd at studere, i forbindelse med omvendelse, religiøse visioner og i den ritualiserede trosdyrkelse, giver psykologien så rigelige opgaver i dialog mellem religion og psykologi. Herunder vil jeg også kort gå ind i en filosofisk overvejelse omkring troen som nødvendighed for menneskets kamp mod meningsløshed (dette med udgangspunkt i Søren Kierkegaards Begrebet Angest) dette i tråd med efterfølgende beskrivelse af Viktor Frankl.

 

Jeg vil efter denne begrebsafklaring og fokusskærpelse gå videre og se på 2 teorier om religionens funktion. Jeg fremlægger først Freuds teori om og syn på religion, som en tilstand, hvor man går tilbage i sin følelsesmæssige udvikling. Han skriver, at den troende projicerer et ønske om en altomfattende faderskikkelse du i rummet. Denne naturalistiske og reduktionistiske tilgang vil jeg stille overfor bl.a. Viktor Frankl, som mener, at menneskets som udgangspunkt er et åndeligt væsen. I åndeligheden vil menneskets altid søge efter det meningsfyldte liv - søge efter og længes efter noget, som ikke findes i mennesket. Frankl bliver på den måde modpolen til det reduktionistiske og naturalistiske og sætter troen fri fra driftsbundethed eller i hvert fald driftsbundetheden alene. Denne introducerende diskussion bliver anlagt for at argumentere for det videre arbejde med opgaven.

 

Efter omtalte diskussion, som måske munder ud i, at de to tilgange på visse måder kan sameksistere og på andre kvalitativt udelukker hinanden, vil jeg gå videre og se på, hvordan forskellige psykologiske fagdiscipliner vil se på troen i et udviklingspsykologisk perspektiv. Jeg regner her med at se på, hvordan personlighedspsykologien og kognitionspsykologien sammen kan tilbyde plausible forklaringer på, hvordan mennesket udvikler såvel mere stabile personlighedstræk, der kan virke ind på grund eller minus-grund til religiøs overbevisning, og ligeledes hvordan kognitionsforskning kan bidrage til at belyse, hvordan evnen til dette begrebsforhold aktiveres og aktualiseres. Jeg vil gennem hele denne redegørelse og beskrivelse have fokus på, hvordan man som menneske i et udviklingspsykologisk lys bliver sig rede til tro eller fravalg af samme. Har ateisten også et gudsbegreb? Medfører et fravalg af gudstroen, et mennesket ikke inderst inde har et gudebillede? Kan man vokse op i vores Vestens-Kultur uden et sådan billede?

 

Hele denne problematik om det kulturelle og sociale bliver genstand for opgavens sidste fokus. En redegørelse for og diskussion af religion (igen her ment som ”det at tro”) som socialt fænomen, som socialt konstrukt. Som noget individet handler med og gennem i sin hverdagspraksis - som noget der gennem socialisering forberedes og lærer anvendelsesområder.

 

Der er mange løse tråde, og der er først og fremmest stadig meget litteratur der skal læses. Det, der vil være fantastisk, er, hvis I vil komme med umiddelbare reaktion på det skrevne. Holder det, er det alment nok, er det psykologisk nok (ja okay, hvad er nok???) - men alligevel. Kan en BA-opgave overhovedet favne alt dette…

 

Jeg har nedenfor skrevet den litteratur jeg p.t. har kigget i, men der er endnu bøger på vej til mig.

 

Hvis I lige kender en super oplagt bog så lad mig det endelig vide.

 

Glæder mig til at vende det med jer…

 

 

Litteraturliste:

 

Berger, P: Religion, samfund og virkelighed, Lindhardt og Ringhof, 1974

 

Brix, B: Religion – en illusion, Nordisk Forlag, Kbh., 1975

 

Bugge, K.E: Religionspsykologi, Nordisk Forlag, Kbh., 1970

 

Elten, E: Religionskritik, Nordisk Forlag, Kbh, 1978

 

Fowlers, J.W: Mening og livsforløb, Nordisk Forlag, Kbh., 1982

 

Freud, S: Kærlighedslivets psykologi; En illusions fremtid, Hans Reitzel, Kbh., 1990

 

Frankl, V.E: Den ubevidste Gud, Gads Forlag, Kbh., 1980

 

Frankl, V.E: Det overhørte råb om mening, Nordisk Forlag, Kbh., 1993

 

Frankl, V.E: Livet har mening, Tanum, Oslo, 1967

 

Frankl, V.E: Psykologi og eksistens, Nordisk Forlag, Kbh., 2004

 

Fromm, E: Psykoanalyse og religion, Hans Reitzel, Kbh., 1983

 

Geels, A: Introduktion til religionspsykologi, Gads Forlag, Kbh., 2001  

 

Grønbæk, V: Nogle linier i religionspsykologiens udvikling, Studenter Litteratur, Lund, 1974

 

Grønbæk, V: Religionspsykologi, Nordisk Forlag, Kbh., 1958

 

Hviid, J: Psykologi og religion, Nordisk Forlag, Kbh., 1971

 

Kierkegaard, S: Begrebet Angest, Søren Kirekegaard Samlede værker bind 5 & 6, Nordisk Forlag, Kbh., 1995 

 

Klausen, B: Religion og kognition, Århus Universitets Press, 1999

 

Møllehave, J: Mening, indsigt og medfølelse, PsykiatriFondens Forlag, Kbh., 1999

 

Waelder, R: Sigmund Freud, Martins Forlag, 1964

 

Wikström, O: Det blændende mørke, Anis, Frederiksberg, 2002

 

Yalom, D: Kærlighedens Bøddel og andre psykoterapeutiske fortællinger, Nordisk Forlag, Kbh., 1995

 


Lene

BA. OPGAVEN FORÅRET 2005.

 

Problemformulering:

Jeg opstiller følgende problemformulering, som jeg ønsker at undersøge i almenopgaven:

 

1.  Forslag

Ÿ         Jeg har en formodning om at selvdestruktive handlinger kan for nogle unge mennesker have en anden hensigt end at være destruktiv ?

 

Her tænker jeg på at jeg tror at for nogle af de selvdestruktive handlinger unge mennesker foretager sig evt. selvbeskadende handlinger, misbrugsproblematikere, selvmordsforsøg (der selvfølgelig en afgrænsning til, og bliver det det her emne jeg vil skrive om koncentrer jeg mig om en af de fremførte selvdestruktive handlinger) kan handle om noget andet end et ønske om at ”destruere” sig selv. Jeg vil med denne hypotese/formodning gerne vise den side af de selvdestruktive handlinger, hvor det destruktive har en form for livsbekræftende funktion, dvs. der hvor de selvbeskadende handlinger handler om at føle sig i live - hellere føle smerte end ikke at føle noget, der hvor misbruget handler om at holder følelserne væk, så den unge er i stand til at holde hverdagen ud, og der hvor selvmordsforsøget ikke er et ønske om at dø. 

 

Overvejelser om hvorfor lige netop dette emne er almenpsykologisk interessant:

Ÿ         Erkendelse om intention - handling.

Ÿ         Erkendelse om mennesket som ambivalent

 

2. Forslag:

Ÿ         Kan selvmordsforsøg blandt unge mennesker anses som en praktisk afspejling af diskussionerne om selvet.

 

Her tænker jeg på at når et ungt mennesker forsøger selvmord er det ikke sikkert at den unge i virkeligheden ønsker at dø, men vælger dog alligevel et selvmordsforsøg. Her må der efter min mening være en form for to stemmer der taler – en der ønsker at leve og en der ønsker at dø/en ”stemme” der taler for en handling som kan føre døden med sig. Jeg kom til at tænke på at selvmordsforsøg egentlig ikke kan være en afspejling om diskussionerne om selvet, blandt andet: at der er mere end et selv vs. der eksisterer kun et selv og det autonome selv.

 

Overvejelser om hvorfor lige netop dette emne er almenpsykologisk interessant:

Ÿ         Erkendelse om mennesket som ambivalent.

Ÿ         Erkendelse om selvet - dualismen jeg/mig - den frie vilje..

 

Disposition:

Forside

Indledning:

Ÿ         Inspiration                           2 sider.

Ÿ         Motivation.

Ÿ         Relevans

Ÿ         Hypotesen fremstilles

 

Metodebeskrivelse:                                           2 Sider

Ÿ         Hvordan bliver emnet undersøgt

Ÿ         Popper

Ÿ         Hvilke teoretiske retninger inddrages

Ÿ         Strukturen i opgaven

 

Begrebsafklaring:                                              6 sider

 

X antal afsnit:                                                    16 sider

Ÿ         Teori

Ÿ         Diskussion

 

Konklusion:

Ÿ         Opsummering af fundene                  2 sider

Ÿ         Konklusion på hypotesen

 

Perspektivering:                                     2 sider

Ÿ         Hvad kan opgaven bruges til

 

Litteraturliste:

 

I alt:                                                                  30 sider

 


Line og Marie

Foreløbig opgaveudkast af Marie Lottrup Poulse og Line Mikkelsen februar 2005-02-20

Udkast til opgavestruktur

Vi vil gerne skrive om andetgørelse, specielt med henblik på at undersøge om der sker en andetgørelse af flygtninge på et asylcenter og hvordan det eventuelt påvirker integrationen.

Vi forestiller os, at opgaven starter med en teoretisk redegørelse for andetgørelse – hvordan den opstår, hvorfor den opstår, hvad man får ud af den som person og som samfund.

I den teoretiske redegørelse for andetgørelse har foreløbigt tænkt at bruge Foucault, Sartre, evt. Marcel Gauchet samt andre relevante teoretikere?? Vi har overvejet om man eventuelt kan redegøre for andetgørelse på to planer, i forhold til den enkelte person (Sartre) og på samfundsplan (Foucault). Desuden vil vi gerne i teoridelen ind på den kulturforståelse, som ofte kan ligger bag andetgørelse, og tage en diskussion herom.

Efterfølgende i opgaven kunne det være spændende at kigge på hvordan andetgørelse opstår på et asylcenter. Her har vi tænkt at fokusere på asylcentrenes organisation og den handlekontekst eller manglende som asylansøgere har, samt den situerede læring eller aflæring der sker (bruge Lave og Wenger samt evt. noget socialkonstruktionisme og diskursanalyse). I denne forbindelse tænker vi at sammenligne asylcentre med overvågning af kriminelle og psykiske syge (Foucault).

Vi forestiller os at samle op på det hele i en diskussion og perspektivering om hvad denne tilgang til at forstå flygtninge og hvordan de bliver behandlet på asylcentrene hæmmer integrationen hvis de får opholdstilladelse.

Foreløbig litteraturliste

Foucault: Overvågning og straf

Foucault: Galskabens historie

Sartre: Being and nothingness

Catalano: A commentary on Being and nothingness

Staunæs: Transitliv

Lave og Wenger: Situated learning

Hvad vi gerne have vejledning på…

Vi vil gerne vide hvad du syntes om vores foreløbige opgaveudkast og om det hænger sammen strukturmæssigt. Om vores foreløbige teoretikere kan bruges og hvordan de kan supplere hinanden. Og ikke mindst hvilke øvrige teoretikere du vil anbefale.

Vi er i opstartsfasen og er kun lige begyndt at læse, så alt inspiration og vejledning er velkommen. Endvidere er det svært at se om de teoretikere vi indtil videre har fundet interessante kan bruges sammen, eller om de går i for mange forskellige retninger.

Og så det evige spørgsmål i forhold til denne opgave – er den alment dækkende eller skal vi ind og have fat i flere forskellige psykologiske retninger?

Til slut skal det nævnes, at vi meget interesseret i community pskologi – ser du en mulighed for at bruge det?

 


Louise

Opgave i almen psykologi om seksuelt misbrug af børn.

 

De umiddelbare tanker jeg har gjort mig om opgaven er ikke fokusere på ofrene og deres psykiske følgevirkninger af seksuelle overgreb, men i stedet tage krænkernes perspektiv, og se på hvilke faktorer der motiverer dem til at begå overgreb mod børn. Desuden vil jeg gerne beskæftige mig med de behandlingsformer, man i samfundet tilbyder personer dømt for misbrug af børn.

Efter at have gennemlæst noget af litteraturen på området, kan jeg se, at der er forskellige tilgange til fænomenet, eksempelvis psykodynamisk, kognitiv og adfærdsorienteret. Derudover lægger nogle teoretikere størst vægt på en familieorienteret forståelse af krænkeradfærd.

 

Umiddelbart kunne jeg forestille mig at skitsere disse forståelsesformer, men jeg ved ikke om det bliver for bredt til almen opgaven.

Jeg kunne derfor godt bruge andre indfaldsvinkler og synspunkter på emnet – evt. om man kunne gribe det helt anderledes an….?

 

Af litteratur har jeg bl.a. fundet:

David Finkelhor: Child Sexual Abuse

Fredda Briggs: From Victim to Offender

Eva Hildebrand & Else Christensen: : Familier med sexuelt misbrug af børn – forståelse og handlemuligheder

David Briggs et al.: Mandlige krænkere – manual til personvudering

Marianne Gram: Det seksuelle overgreb – krænkerens profil – set i et teoretisk og behandlingsmæssigt perspektiv

 

Jeg kunne også godt bruge forslag til andre teoretikere

 


Maja

Jeg vil gerne skrive om det postmoderne selv. Det kommer bl.a. af, at jeg synes, at det er interessant, at de samfundsmæssige forhold påvirker individet, fx i dets identitetsdannelse, og hermed også teorierne herom. Jeg er blevet særlig interesseret i social­konstruktionistiske teorier, bl.a. gennem arbejdet i socialpsykologi. Min opfattelse er, at man i social­konstruktionismen ikke arbejder med et kerneselv eller en kerneidentitet, men at selvet er en foranderlig social konstruktion. Jeg synes, at den konstitution og rekonstitution af individet der sker gennem diskursive praksisser i de postmodernistiske teorier er interessant. Jeg kunne derfor tænke mig at undersøge denne opfattelse af, eller måske nærmere afvisning af, selvet nærmere.

 

Det jeg egentligt undrer mig over, tror jeg, er hvorfor den (post)moderne her særligt den social­konstruktionistiske opfattelse af selvet er sådan, og om denne er holdbar, og evt. hvad denne op­fattelse siger om det samfund den er opstået i, eller hvilke forhold der er med til at påvirke den.

 

Jeg mangler stadig en konkret indfaldsvinkel til projektet. Det er meget bredt, synes jeg, så jeg kunne godt tænke mig, hvis du kunne hjælpe mig med at indsnævre det nærmere, og selvfølgelig fortælle mig, hvis projektet er for "ambitiøst", eller hvordan man evt. ellers kunne gribe det an.

Jeg kunne også godt bruge forslag til hvilke teoretikere, der er gode at hive fat i. Jeg har selv fore­stillet mig, at Gergen ville være god i denne sammenhæng, men han repræsenterer jo nok den mere ekstreme tolkning af det interaktionistiske selv. Derudover havde jeg overvejet, at man måske kunne inddrage Ziehe og Giddens omkring de samfundsmæssige forandringer i moderniteten, men jeg ved ikke helt hvordan (eller om) det kunne kobles til undersøgelsen af det social­kon­struktionistiske selv.

 

Foreløbig er jeg altså meget i idéfasen, og det kunne være godt med idéer til at konkretisere projektet lidt mere, og selvfølgelig input omkring, om det overhovedet er noget, man kan skrive om...

 

Foreløbig har jeg brugt eller bestilt følgende materialer:

*Psyke og Logos nr. 1 2002, Tema: Subjektivitet i det 21. århundrede

* Preben Bertelsen, Mads Hermansen, Jan Tønnesvang (red.): Vinkler på selvet: En antologi om selvbegrebets anvendelse i psykologien

*Gergen, K: Social Construction in context, social psychology, the self in social interaction.

*Potter&Wetherell: Discourse and social psychology

 

Derudover håber jeg at kunne få fat i Henrik Skovlunds ph.d. afhandling "Selvets problem i psykologiens historie en Socialfænomenologisk fortolkning som alternativ til Socialkontruktionisme", når denne bliver lagt frem til udlån.

 


Marie

BA-Opgave!

 

Fordomme:

Jeg synes fænomenet ”fordomme” er interessant på flere punkter. Helt overordnet synes jeg, det er interessant, fordi man må antage, at fordomme har stor betydning for, hvilke valg vi træffer i hverdagen og i livet generelt. Desuden synes jeg, det er interessant, at man nogle gange kan opleve at have en fordom, som man egentlig ikke var klar over man havde. Måske er mange af vores fordomme i virkeligheden ubevidste.

Nedenfor har jeg opremset nogle af de ting, jeg muligvis godt kunne tænke mig at undersøge. Jeg ved endnu ikke rigtig, hvor mit fokus skal være.

 

Hvad er fordomme egentlig?

Hvordan adskiller de sig f.eks. fra en holdning? Hvilke kriterier skal opfyldes før noget kan kaldes en fordom? Er fordomme f.eks. altid ”forkerte”? (dvs. ubegrundede). Skal de altid være negativt ladede?

 

Hvorfor har vi fordomme?

Tjener de et bestemt formål; har de en bestemt funktion? Er dette formål i så fald ens for alle mennesker? Kan formålet være forskelligt fra situation til situation?

 

Hvordan opstår fordomme?

Hvor kommer fordomme fra? Hvordan bliver en masse mennesker enige om at en bestemt gruppe ”er sådan og sådan”…? Er det en tendens der er iboende i os alle? Kan man tale om at det er en form for projicering over på andre? (hvis der er noget ved en selv man ikke kan lide, overfører man disse egenskaber på en anden gruppe…). Har det noget at gøre med en begrænset kapacitet hos mennesket, som medfører at vi generaliserer? (Verden er så kompleks at vi er nødt til at benytte os af stereotyp tænkning og kognitive ”shortcuts”.). Har medierne en betydning for fordommenes opståen? Hvilken rolle spiller positionering, kategorisering og diskurser?

 

Hvilke konsekvenser har fordomme?

Konsekvenser for dem fordommene omhandler? (de fastlåses måske i en bestemt position, bliver set ned på osv.)

Konsekvenser for dem der har fordommene? (Er der ting i verden man ikke ser? Går man ikke glip af noget? Forstyrrer fordommene perceptionen af virkeligheden?)

 

Foreløbig litteratur om emnet:

 

·        Allport, G.W. (1954) The nature of Prejudice, Cambridge, Mass: Addsison Wesley

·        Allport, G.W. (1950) Prejudice: A Problem in Psychological and Social Causation. The Journal of Social Issues, Supplement Series No. 4, November, 1950. Association Press.

·        Brown, R. (1995) Prejudice. Its social Psychology, Blackwell.

·        Collins, B.E (1970) Social Psychology, Social Influence, Attitude Change, Group Processes and Prejudice.

·        Dorschel, A. (2000) Rethinking Prejudice. Ashgate.

·        Dijk, T.A. Van (1984) Prejudice in Discourse. Amsterdam: J. Benjamins.

·        Iversen, G. (1972) Om fordomme. Fremads Fokusbøger

·        Jensen, K. (1971) (opr. Fred Hooper, 1969) Fordommenes sprog. Gyldendal.

·        Lewin, J. (1975) The Functions of Prejudice. Harper & Row.

·        Samuels, R. (2001) Writing Prejudice. The Psychoanalysis and Pedagogy og Discrimination from Shakespeare to Toni Morrison. New York Press.


Marthe

Almen psykologi ? udbrændthed

Innledende tanker:
Jeg har endret emne, etter at jeg konstaterte at jeg ønsker et emne jeg har lyst til å fordype meg mer i, og jeg endte opp med utbrenthet, som favner de to emner jeg finner mest interessant innen psykologi ? arbeidspsykologi og psykosomatikk.

Utbrenthet er en term man i økende grad finner i media og blant menigmann, og anses som en akseptert og legitimert tilstand hvor man har ?gått på veggen.? Commonsensisk betyr tilstanden at man har brukt alle sine krefter til en oppgave eller jobb, at man på et tidspunkt ikke er i stand til å yte noe som helst mer. Jeg ønsker naturligvis å gå dypere inn i fenomenet, hva betyr det egentlig å bli utbrent, hva slags tilstand er de utbrente i, når de ikke kan karakteriseres som f.eks. deprimerte? Snakker vi kun om en ?motediagnose? som passer inn i vårt travle liv når vi ikke lenger mestrer barn, mann og arbeid? Eller er det snakk om et ?utladning? hvor personen går inn i en eksistensiell krise, og må finne nye verdier, eller identifisere seg annerledes ift. sitt arbeid.
Fra et psykodynamisk synspunkt kan man se utbrente som ofre for deres egen angst for kontrolltap, hvor de stiller konsekvent for høye krav og forventninger til seg selv, tar på seg for mange oppgaver, osv. Man anser altså ikke utbrenthet kun som resultat av høyt arbeidspress.
Jeg vurderer også å trekke inn mestring og stress, hvordan vi er forskjellig utsatt for stress, og hvordan ulike mennesker klarer å mestre stress på helt forskjellige måter. Dette kan være medvirkende til at kun noen rammes av utbrenthet.
Videre ønsker jeg også å se fenomenet fra et arbeidspsykologisk synspunkt. Jeg ønsker å se på hvordan arbeidsidentiteten kan påvirke utbrenthet, mennesker går meget opp i deres arbeid, og arbeidet er ikke for alle et syssel man gjør fra 8-16 for å tjene til livets opphold. Kan man være mer utsatt om ens arbeid er en viktig del av ens identitet? Er det noe i arbeidslivet som har forandret seg, med økt arbeidstempo, kortere tidsfrister, hyppigere deadlines og 24-7 tilgjengelighet pr mobil og internett? Hva med økt grad av retningslinjer, kontroll, kvalitetssjekk og evalueringen, gjør dette at arbeidstakeren mister kontroll, og føler seg i større grad presset?

Jeg ønsker mere end gerne bud på synspunkter, man kan gribe fænomenet an med. Er det noget specielt, man bør have med, eller er det noget af det jeg har nævnt, der er helt ude på vidderne?

Mvh
Marthe


Sandra

Foreløbige tanker om motivation

Fænomenet præstationsmotivation har stor interesse inden for sportsverden. Hvad motivere den enkelte idrætsudøver til at træne dag ud og dag ind, i med- og imodgang?. Hvorfor vælger nogle at stoppe midt i karrieren og andre ikke? Indenfor idrætspsykologi har man forskellige teoretiske opfattelser af, hvorfor nogle individer vælger som de gør (motivation). Præstationsmotivation referere til en persons bestræbelser på at håndtere en opgave, præstere med udmærkelse, overvinde hindringer, at ydre bedre end andre og at være stolt af at dyrke sit talent (Murray, 1938).

Min opgave vil tage udgangspunkt indenfor eliteidræt, hvor jeg vil belyse præstationsmotivation indenfor dette område. Nedenfor er beskrevet tre korte og forskellige historier om præstationsmotivation, der hver især har givet mig inspiration til at undersøge hvad præstationsmotivation entlig er.

1) "The power of passion" er baseret på en rigtigt hændelse, om to individers kamp for at bestige Mount Everest. Det er en historie om håb og drømme, om tragedie og målbevidsthed, men mest af alt er det en historie om triumf, hvor triumf ikke er set ud fra at nå målet men mere processen i at opnå målet (motivationen).

2) En af tidens mest anderkendte kvindelige tennisspiller, Martina Navratilova, har opnået over 165 double titler og 166 single titler (er stadig med som double spiller) udtalte sig engang til "The Japan Times", hvad hendes arv var til sporten og hvad hun ville savne mest når hun stopper? Hertil svarede hun, "jeg er en fuldendt professionel tennisspiller som giver alt hvad jeg kan både inde og ude for tennisbanen og stræber efter fortræffelighed, og det at spille imod de bedste er i sig selv en fryd".

3) Som tidligere elite tennisspiller under Team Danmark, har mit liv i en meget tidlig alder været fokuseret på sporten. Mine junior år var set som værende sjovt og spændende, men det var især det at spille kampe jeg altid glædede mig til. Jeg var omgivet af en lethed og træningen var sjov det meste af tiden. Men efterhånden som jeg blev ældre forandrede denne lethed sig til at være en pligt. Dette var den primære grund til, at jeg tog beslutningen om at stoppe som professionel tennisspiller som 22-årige.

Jeg forestiller mig at benytte følgende teori om præstationsmotivation i min opgave

  1. Kerr (reversal theroy)
  2. Weiner (Attributional theory)
  3. McClelland (Need achievement theory)

Der ud over vil jeg indrage Banduras teori om motivation.

Jeg ville gerne have hjælp til:

-Forslag til anden teori om præstationsmotivation?

-Jeg er lidt i tvivl om jeg har indsnæveret mig for meget, ved kun at fokusere på præstationsmotivation?

 

MVH

Sandra