Morten Nissen: Evaluering i pædagogisk og socialt arbejde

 

Bemærk lokaleflytning: Jan Nielsen forelæser om ’Forskning i tankeforstyrrelser’ 22/3 i lokale 11.2.8

 

 

Hvad handler det om i dag?

Placering af mit arbejde med praksisforskning i landskabet: Vidensformer og metoder i socialt arbejde

En del af min forskning handler om, ikke bare socialt arbejde, men metoder i socialt arbejde

Metode som objektiveringsform – evaluering mellem ledelse og metode –
Metoden og interventionen som sådan er genstand for undersøgelse – en vanskelig gen-stand, selv gennemsyret af subjektivitet  såvel som af objektivitet

Ofte identificerer forskeren sig med praktikeren: Sætter det samme mål, den samme genstand – for så at dokumentere, kritisere eller rose osv. –
eks. artikel af Nissen & Kornerup i Psykolog Nyt i denne uge: Hjælper det, vi gør?
- men man kan også træde ud af denne identifikation og gøre praksis til genstand

Næste gang mere konkret på Vilde Læreprocesser og på Gadeplansarbejde og hvordan jeg selv gør – det kalder jeg praksisforskning
 
Fremstille problemstillingerne gennem nogle real lfe cases
 

Evaluering og politiske konsekvenser

Æren for nedgangen i kriminalitet på Nørrebro: Politi, projekter, muslimsk vækkelse, fami-lieekspert, beskæftigelse…
Æren for den lave frafaldsprocent på psykologi: Dygtig studieledelse, slappe eksamenskrav, høje adgangskrav, professionsorientering – eller?
Baggrunden for SN's aktuelle arbejde med ændret studieordning – hvad de studerende og lærerne i SN har snakket med kolleger om….

Fælles: Fraværende evalueringer, politiske anvendelser – vurdering udfra anekdotisk evidens m.v. – samt udfra organisatoriske procedurer og informationsindsamlingsformer m.v. – der er altid allerede evaluering – provokatorisk sagt: Den fraværende evaluering er udtryk for at evaluering er optimalt indbygget i organisationerne….
-eks. eksaminer er indbygget evaluering
-SN er selv indbygget evaluering
Fra summativ til formativ og videre til forankring

Evaluering skaber forandring – indbygger nye elementer – i en vidensstyring der allerede er i gang
 

En anden case: Evalueringen af Gaderummet i KBH

Se www.gaderummet.dk

Beskrivelse – evaluering som betingelse – placering som knudepunkt og øretævernes holdeplads – evaluering som figenblad og som syltekrukke
Problem – kun en flygtig læsning indgik i den politiske proces – paradoks?
Hvem havde interesser i at komme i dybden?
Forsøget på at holde politikerne stangen – eller netop at inddrage dem
Evaluering som black box – indholdet er egentlig ligegyldigt
 

Tredje case: Ungdomssanktionen

Evalueringer af ungdomsfængsler – de negative resultater af fængsling - Ungdomssanktionen –
Claes Levins undersøgelse
”Avhandlingens resultat visar liksom tidigare liknande undersökningar att uppfostringsanstalten inte rehabiliterar de intagna ungdomarna utan tvärtom tycks ha en motsatt effekt. Det går illa för majoriteten av ungdomarna senare i livet och i synnerhet för pojkarna som i 80 procent av fallen har svårt att klara sig. ”
 

Se ekspertudvalgets rapport – Kyvsgaards kritik –

”Det bemærkes, at Levins undersøgelse ikke er baseret på så strikt et videnskabeligt design som de fleste af de øvrige undersøgelser, der vedrører effekten af forskellige tiltag, idet Levins undersøgelse ikke omfatter en kontrolgruppe. Det er derfor ikke muligt at sige, hvordan det ville være gået de unge, såfremt de ikke havde været institutionsanbragt”

Benny Lihme: -Kronik på Vilde Læreprocessers hjemmeside:
”Vil man i fuldt alvor hævde, at en sådan viden ikke er relevant i en politisk proces, blot fordi der ikke er en kontrolgruppe? Det svarer til, at man ikke vil beskæftige sig med holocaust med den begrundelse, at man jo ikke kan vide, hvordan det ville være gået, hvis de internerede ikke var blevet deporteret til kz-lejrene.”
 

Men kan det nu også sammenlignes?
-standard contra unik situation
-målsætninger!
-subjektperpektivet

Først om det unikke: Guba & Lincoln hævder at man ikke kan generalisere fra evaluering - idiografisk evaluering – interessen er for det unikke – Sml. evaluering af Projekt Gadebørn, af Gaderummet
Men udsagnskraften afhænger jo af om almenbegreber kan anvendes gyldigt? Hvorfor ellers evaluere?
Standarder:
…Aktør… …(proces)…    …objekt…     …middel…         …mål …
…nogen…
                   …gør noget…
                                        …. ved noget…
                                                               …. med noget…
                                                                                            … for noget
…alle elementer er ’indeksikalt’ defineret – evaluator må altid både finde ud af hvad der menes med begreberne lokalt og bidrage til udvikling og klargørelse af en definition
Skal forskeren kun være konsulenten der hjælper til fælles vildfarelse – eller har forskeren egne standarder? Jvnf Krogstrup: BIKVA
Skal forskningen bidrage til almen viden? Jvnf. idiografisk og nomotetisk - Windelband

Komplementaritetsproblemet: Enten rendyrkes alt-andet-lige eller også fastholdes praktisk relevans –
”The dilemma of rigor or relevance” – siger Argyris & Schön
– meget ofte beskidte kompromis'er hvor sløset videnskab legitimerer herskende selvfor-ståelse
….som jeg vil komme mere ind på næste gang modsiger relevans og videnskabelig konsi-stens hinanden, men de forudsætter også hinanden!

Stigende adskillelse….Center For Rusmiddelforsknings konklusion efter en kritisk evaluering: Ikke alle de rapporter – skrive regulære forskningsartikler og så ellers hjemmesider!

Og dog – indimellem ret tæt praktisk forbindelse….vi skal igen til medicinens verden
 

Fjerde case: Heroinforsøg

Heroinforsøg: Politiske ændringer i svang – Peter Ege har skiftet mening, for disse forsøg er gode – i modsætning til de Schweiziske som tdl fik Preben Brandt i sving
Se rapporten her
Glidningen i narkopolitiske målsætninger: Fra resocialisering til omsorg; fra socialpædagogik til medicin; fra de mange til de få – snævert afgrænset gruppe i det hollandske forsøg og i debatten

Målsætninger, afgrænsninger, punktueringer, hensyn:
-Narkopolitik: spørgsmålet om de socialt udstødte eller universalisme?
-bifurkationer – sml Cohen
-det dårlige selskab, sml. Järvinen, Levitas
-det er jo også langtfra givet at målsætningen med Ungdomssanktionen er resocialisering – almen kriminalprævention, liberalistisk borgerskab

Subjektproblemet

Adskillelsen mellem magt og straf og subjektiveringsproblemet – jvnf Foucault ligger subjektiveringen netop imellem de afgrænsede steder / institutioner / muligheder
Problemet om afgrænsning og om subjektivitet kan være særlig prekært i det sociale arbejde
Mark Philp, Cruikshank – og hvad det sociale arbejde egentlig er:
    Paradoksalt: Objektivering af subjekter
    3 funktioner: Skabelse, tale på vegne, inddrage objektive karakteristikker
Hverdagslivet – det almene – totaliteten
De gentagne forsøg på videnskabeliggørelse - forgæves
Metode og anti-metode
 

Reduktion til objektivitet – påvirkning

Holzkamps anekdote om den fulde mand der har tabt nøglen i den mørke park, men helle-re vil lede under gadelampen
Brugerne udenfor de sociale indsatser
-Fra Life-Long til Life Wide Learning
-brugerperspektiver – brugerudsagn – Soc Min i 90'erne, se fx DASK rapporten (findes på Socialministeriets hjemmeside) eller evalueringen af De Vilde Unge

Howe's optimisme: Den nyliberale / postmoderne bølge vil til sidst strande på hvad socialt arbejde faktisk er – nemlig socialt
Egentligt og uegentligt socialt arbejde – modsiger men også forudsætter hinanden! Sml Kurt Bader: Hjelpeløse hjelpere
 
 

Men det er ikke bare hvad det er – også hvad det kan gøres til:

Uanset validitet har det konsekvenser i form af subjektivering – sml. også bedømmelse af studenterpræstationer
Bowker & Star – standarder produceres med konvergens mellem kort og landskab
Latour – og hvervning – og udvikling af de medicinske specialer og institutioner, der ligesåvel kan kritiseres

Politiske konsekvenser:
Fra velfærdsstat til globalt marked
Opgøret med eksperterne – alliancen mellem ledelse og brugere/borgere
Outsourcing og objektivitet –
-i det offentlige står diskussion om målsætninger på alle niveauer
-ved udlicitering søges den fastfrosset sådan at den synes forhåndsdefineret indenfor bestemte rammer
-dette er ikke nyt, men et træk ved den professionaliserede velfærdsstat
-Rosmari Eliasson: Den mest effektive hjemmehjælp er den dårligste: Fra effektivitet til kvalitet
-kvalitetsbegrebet hos Aristoteles og WHO – fra snævert til bredt, samt brugerrelevans – altså en udvikling henimod demokratisering
Den lokale kvalitetssikring og behovet for ikke-professionelle standarder
 
 

Banalitet som teknologisk gennembrud

– man kan måle skønhed
De hyperreelle tegn - mere reelle end det de henviser til
….lige siden IQ….
Evalueringens postmodernitet: – NY START –(se Askovgårdens hjemmeside)
Prøv selv at læse rapporten - ikke fordi overbevisende men fordi passer til evaluering

Alligevel roser Soc Min den:
”Konklusionen vedrørende program, adfærd og psykologisk undersøgelse har vist særde-les gode resultater for de unge, som har gennemført Ny Start, sammenlignet med kontrol-gruppen. Socialministeriets økonomiske støtte er nu ophørt, men der er stor interesse i kommunerne for at fortsætte projekterne. Socialministeriet har således sammen med Det Kriminalpræventive Råd taget initiativ til at få udviklet et program, som kommunerne fremover vil kunne bruge i arbejdet med de vanskeligste unge.” Nyhedsbrev 2000 på hjemmesiden

Peter Dahler-Larsen: Evaluering som ritual: Bestemte virkelighedsopfattelser vises frem og bruges til at skaffe organisationen anerkendelse – og (dermed) til at konstituere den.
Sune Sunesson er inde på noget lignende i sin bog När man inte lyckas om socialt arbejde i det hele taget som ritual
Altså ikke at ritual betryder at det er betydningsløst!!
 
 
 

 Den anden variant af banalisering – talsmændene

Anerkendelse i personbårne netværker
Marianne Korsdals og Dominique Bouchets etnografiske studier af indvandrere i Vollsmose: Fortællinger
Lihmes bog om Solhaven

Adskillelsen – som vi også kender fra psykologien:
-mellem science og relativisme
-og flattening of psy space mellem biologi og kulturelle spørgsmål
-bliver der en psykologisk videnskab tilbage, eller har den overlevet sig selv allerede?

Men det ene udelukker ikke det andet….tværtimod
 

 Referencer

Argyris, C. & Schön, D. (1974). Theory in practice : increasing professional effectiveness. San Fransisco: Jossey-Bass
Bader, K. (1993). Hjælpeløse hjælpere. København: Reitzel
Bouchet, D. 1999. Det knuste spejl. Livskræfter – et metodeudviklingsprojekt i forhold til de mest udsatte større børn og unge. Odense: Afveje
v.d. Brink, W., et al. (2002). Medical Co-Prescription of Heroin. Two Randomized Con-trolled Trials. Amsterdam: Central Committee on the Treatment of Heroin Addicts samt www.ccbh.nl
Bovbjerg, K.M. & Kirk, M. (2001). Kulturanalytisk evaluering af Gaderummet. København: Upubliceret manus
Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences. Cambridge, Mass./London: MIT Press
Claezon, I., Hjälm, B. & Söderfeldt, M. (red.) 1999. Brobygget. Kunskapsutveckling och participatorisk forskning. Malmö: Malmö Högskola
Cruikshank, B. (1998). The Will to Empower. Democratic Citizens and Other Subjects. Ithaca & London: Cornell University Press
Cohen, S. (1994). Den social kontrols nye former. Kriminalitet, straf og klassifikation. København: Hans Reitzel
Dahler-Larsen, P. (2000). Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer. Odense Universitetsforlag
Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet (2001). Rapport om ungdomskriminalitet. København: Ridgspolitets trykkeri. Samt: http://www.jm.dk/publikationer/ungkrim2001/indhold.htm
Guba, E.G. & Lincoln, Y.S. 1989. Fourth Generation Evaluation. Newbury Park/Cal.: Sage
Järvinen, M. (1998). Det dårlige selskab. Misbrug, behandling, omsorg. Holte: SocPol
Levin, C. (1998). Uppfostringsanstalten. Lund: Arkiv Förlag
Levitas, R. 1996. The Concept of social exclusion and the new Durkheimian hegemony. Critical social Policy 16:1, 5-20
Lihme, B. (2002). Behandlingstankens tilbagekomst – og fravær. Kronik på www.vildelaereprocesser.dk
Lihme, B. 1999. Det er så fucking træls! Solhaven og de unge. København: Børn & Unge
Nissen, M. (2000a). Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokal-kulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederikshavn: Dafolo
Nissen, M. (Under review). Objective Subjectification: The Anti-Method Of Social Work. Paper given at the 2. Nordic-Baltic Conference on Actiivty Theory, Ronneby, Sept. 2001, submitted to the journal Mind, Culture & Society
Nissen, P. & Kornerup, H. (2002). Hjælper det vi gør? Psykolog Nyt 56:5, 10-15
Pedersen, K.E. (1999). Drop afmagten - skab kontakten til usædvanlige unge. Socialmin-isteriet (www.sm.dk)
Philp, M. (1979). Notes on the form of knowledge in social work. The Sociological Review 27:1, 83-112
Sunesson, S. (1981). När man inte lyckas. Om hinder, vanmakt och oförmåga i socialt arbete. Stockholm: Almqvist & Wiksell