Morten Nissen: Evaluering i pædagogisk og socialt arbejde
Forskning i Psykologisk Intervention 11/10 2002

Om undervisningsevaluering:  Første runde – case 1
Jeg har lavet skemaet - dvs. ført pennen
Standardisering fordi minimumsstandard en politisk beslutning
Ønsket om en disciplineringsform og en demokratiseringsform
Jeg er selv praktiker, og dermed selv evaluator
Er dette forskning? Næppe
Den altid allerede indbyggede evaluering - der findes indbyget i organisationer evalueringsprocedurer fx i form af Studienævn m.v.

Viden i praksis som genstand for forskning - og ikke bare som (mere eller mindre lødig) forskning
Refleksiviteten, spejlkabinettet

Case 2: Ungdomssanktionen
Evalueringer af ungdomsfængsler – de negative resultater af fængsling - Ungdomssanktionen – Claes Levins undersøgelse
”Avhandlingens resultat visar liksom tidigare liknande undersökningar att uppfostringsan-stalten inte rehabiliterar de intagna ungdomarna utan tvärtom tycks ha en motsatt effekt. Det går illa för majoriteten av ungdomarna senare i livet och i synnerhet för pojkarna som i 80 procent av fallen har svårt att klara sig. ”


Se ekspertudvalgets rapport – Britta Kyvsgaards kritik –
 
”Det bemærkes, at Levins undersøgelse ikke er baseret på så strikt et videnskabeligt de-sign som de fleste af de øvrige undersøgelser, der vedrører effekten af forskellige tiltag, idet Levins undersøgelse ikke omfatter en kontrolgruppe. Det er derfor ikke muligt at sige, hvordan det ville være gået de unge, såfremt de ikke havde været institutionsanbragt”
Benny Lihme:  ”Vil man i fuldt alvor hævde, at en sådan viden ikke er relevant i en politisk proces, blot fordi der ikke er en kontrolgruppe? Det svarer til, at man ikke vil beskæftige sig med holocaust med den begrundelse, at man jo ikke kan vide, hvordan det ville være gået, hvis de internerede ikke var blevet deporteret til kz-lejrene.” (Fra kronik på Vilde Læreprocessers)

Men: Beviset er politisk centralt – og det hviler på klinisk kontrollerede forsøg, randomized clinical trials

Standarder i praksis - Case 3: Om heroinuddeling
Heroinforsøg: Politiske ændringer i svang – Peter Ege har skiftet mening, for disse forsøg er gode – i modsætning til de Schweiziske som tdl fik bl.a. Preben Brandt i sving
Se www.ccbh.nl – her findes rapporten
Glidningen i narkopolitiske målsætninger: Fra resocialisering til omsorg; fra socialpædagogik til medicin; fra de mange til de få – snævert afgrænset gruppe i det hollandske forsøg og i debatten
Trudy Dehue: Standarden er akulturel, men selv en kultur. Der skabes en kultur her
Standarden som socialliberal: Den modernistiske individualisme, social engineering, men med det frie valg som grundlag
Også her en pragmatik: I første fase argumenteres for knaldhårde data – i anden fase gås pragmatisk på kompromis

Modbølgen: Etnografisk beskrivelse
Guba & Lincoln: Idiografisk evaluering - den hermenutiske cirkel
Krogstrup: BIKVA-modellen – en lemniskat (uendelighedsfigur) hvor aktører spørges og deres synspunkter kvalificeres herigennem
Dehues anbefaling: Etnografisk forståelse af misbrugerkulturer
Den etnografiske diskurs og gadeplansarbejdet -

Case 4: Gaderummet - (se www.gaderummet.dk)
Problem – kun en yderst flygtig læsning indgik i den politiske proces – paradoks?
Hvem havde interesser i at komme i dybden?
Evaluering som betingelse – placering som knudepunkt og øretævernes holdeplads – evaluering som figenblad og som syltekrukke
Evaluering som apparat til kanalisering og justering af stemmer, politisk-byrokratisk apparat

Case 5: NY START kan både det ene og det andet!!

NY START – pseudo videnskabeligheden, det uopnåelige ideal – evidensbaseret klinik
NY START – se Askovgårdens hjemmeside
Den hypereklektiske videnskab
Den høje normering og dens omformulering til 'program'
Overtrædelse af reglerne, fx vedr. kontrolgruppe

Men: På Socialministeriets hjemmeside kan man læse:

”Konklusionen vedrørende program, adfærd og psykologisk undersøgelse har vist særde-les gode resultater for de unge, som har gennemført Ny Start, sammenlignet med kontrol-gruppen. Socialministeriets økonomiske støtte er nu ophørt, men der er stor interesse i kommunerne for at fortsætte projekterne. Socialministeriet har således sammen med Det Kriminalpræventive Råd taget initiativ til at få udviklet et program, som kommunerne frem-over vil kunne bruge i arbejdet med de vanskeligste unge.”

NY START – trekanten af standard, lokale forhold og common sense

Marginalisering som følge af standarder – "det dårlige selskab", sml. Margaretha Järvi-nen

Den postmoderne evaluering
Hyperreelle tegn – mere virkelige end det de henviser til
Evaluering som black box – indholdet er egentlig ligegyldigt – fra validitet til anvende-lighed
IK som prototypen – banalitetens teknologi
Vilkårligheden og fundamentalismen – den eksterne natur som reference, grundlaget – eller slet ingen
Overfor mangfoldighed reageres med enten at sætte en meta-standard, som bliver indholdsløs, eller også objektivere standarderne som findes

Hvorfor sker disse udviklinger nu? Hvad er det udtryk for?

 Om evalueringers betydning: Fra validitet til brugbarhed
Berger & Luckmann – videnssociologi – Nikolas Rose
Outsourcing, udlicitering m.v. – givne varestandarder svarer til det bevægelige marked – ISO certifikation fordi just-in-time
Markedsorientering af den offentlige sektor, sml. Rosmari Eliasson
Fra reform- til forsøgsstrategi
De tre decentraliseringer – jvnf. Arne Prahl – politisk, administrativ, og ift brugere og borgere
Evalueringsbølgen som udtryk for demokratisering – enten som etablering af minimalistiske standarder som ikke-eksperter kan forstå, eller som oversættelse af ikke-eksperternes sprog – politikere og brugere bekæmper de professionelle
Peter Dahler-Larsen: Evaluering som rituel refleksion; nyinstitutionalisme, sml. også Weick og Wenger; Sune Sunesson


Referencer
Argyris, C. & Schön, D. (1974). Theory in practice : increasing professional effectiveness. San Fransisco: Jossey-Bass
Bader, K. (1993). Hjælpeløse hjælpere. Købehavn: Reitzel
Berger, P.L. & Luckmann, T. (1992). Den samfundsskabte virkelighed. En videnssociolo-gisk afhandling. København: Lindhart & Ringhof
Bouchet, D. 1999. Det knuste spejl. Livskræfter – et metodeudviklingsprojekt i forhold til de mest udsatte større børn og unge. Odense: Afveje
Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences. Cambridge, Mass./London: MIT Press
v.d. Brink, W., et al. (2002). Medical Co-Prescription of Heroin. Two Randomized Con-trolled Trials. Amsterdam: Central Committee on the Treatment of Heroin Addicts samt www.ccbh.nl
Bovbjerg, K.M. & Kirk, M. (2001). Kulturanalytisk evaluering af Gaderummet. København: Upubliceret manus
Claezon, I., Hjälm, B. & Söderfeldt, M. (red.) 1999. Brobygget. Kunskapsutveckling och participatorisk forskning. Malmö: Malmö Högskola
Cruikshank, B. (1998). The Will to Empower. Democratic Citizens and Other Subjects. Ithaca & London: Cornell University Press
Cohen, S. (1994). Den social kontrols nye former. Kriminalitet, straf og klassifikation. Kø-benhavn: Hans Reitzel
Dehue, T. (2002). A Dutch treat: randomized controlled experimentation and the case of heroin-maintainance in the Netherlands. History of the Human Sciences 15:2, 75-98
Dahler-Larsen, P. (2000). Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer. Odense Universitetsforlag
Elgaard, T. (2001). Performing Social Work. Københavns Universitet: PhD-afhandling
Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet (2001). Rapport om ungdomskriminalitet. Køben-havn: Ridgspolitets trykkeri. Samt: http://www.jm.dk/publikationer/ungkrim2001/indhold.htm
Garfinkel, H. (1984). Studies in Ethnomethodology. Cambridge: Polity Press
Gomart, E. & Hennion, A. (1999). A sociology of attachment: music amateurs, drug users. In J.Law & Hassard (Eds.), Actor Network Theory and After (pp. 220-247). Oxford: Blackwell.
Guba, E.G. & Lincoln, Y.S. 1989. Fourth Generation Evaluation. Newbury Park/Cal.: Sage
Järvinen, M. (1998). Det dårlige selskab. Misbrug, behandling, omsorg. Holte: SocPol
Jensen, U.J.  Sygdomsbegreber i praksis. Det kliniske arbejdes filosofi og videnskabsteori. Munksgaard, København 1983
Krogstrup, HK. 1997. Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. År-hus: Forlaget Systime
Levin, C. (1998). Uppfostringsanstalten. Lund: Arkiv Förlag
Levitas, R. 1996. The Concept of social exclusion and the new Durkheimian hegemony. Critical social Policy 16:1, 5-20
Lihme, B. (2002). Behandlingstankens tilbagekomst – og fravær. Kronik på www.vildelaereprocesser.dk
Lihme, B. 1999. Det er så fucking træls! Solhaven og de unge. København: Børn & Unge
Lundqvist, T. & Ericsson,. D. (1999). Ud af hashmisbrug. En ambulant behandlingsmodel. Haslev: Det Schønbergske Forlag
Nissen, M. (2000a). Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokal-kulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederikshavn: Dafolo
Nissen, M. (Under review). Objective Subjectification: The Anti-Method Of Social Work. Paper given at the 2. Nordic-Baltic Conference on Actiivty Theory, Ronneby, Sept. 2001, submitted to the journal Mind, Culture & Society
Nissen, P. & Kornerup, H. (2002). Hjælper det vi gør? Psykolog Nyt 56:5, 10-15
Pedersen, K.E. (1999). Drop afmagten - skab kontakten til usædvanlige unge. Socialmin-isteriet (www.sm.dk)
Philp, M. (1979). Notes on the form of knowledge in social work. The Sociological Review 27:1, 83-112
Prahl, A. 1993. Tredje decentralisering. En strategi for lokalsamfundsudvikling. Køben-havns Universitet: Psykologisk Laboratorium
Sunesson, S. (1981). När man inte lyckas. Om hinder, vanmakt och oförmåga i socialt ar-bete. Stockholm: Almqvist & Wiksell