Morten Nissen
Praksisforskning i socialt arbejde

Plan:
1. Om teori-praksis forholdet og praksisforskning
2. Om aktionsforskning
3. Om kritisk psykologisk praksisforskning
4. Om metoden
5.  Et eksempel

Problemer i teori-praksis-forholdet:
Husk konteksten fra sidste forelæsning: Forsøgsstrategien; decentraliseringen; evalueringsbølgen

Det særlige ved (psyko-) socialt arbejde (som vanskeliggør videnskabeliggørelse):

Praksischock (Bader)
De immuniserede idealer
Metoder som varer, 'abstrakte', desubjektiverede, dekontekstualiserede (Dreier)
Alt-andet-lige mottoet lader praktikeren i stikken med sin situere-de improvisation

Modsat: Den akademiske kritik, den rene beskrivelse
Eks. den iøvrigt fine svenske tradition for udstilling af praksis som irrationel, rituel, Sunesson -  og bagved Goffman, Foucault

Der opstår altså (i denne kontekst) et behov for nye former for 'disciplin' ~ relationer mellem forskning, uddannelse, ledelse, praksis

Praksisforskning - fællestræk
Kært navn har mange børn
'Praksisforskning' – anerkendelse af praktikere som forskere
Organisering af praksisbeskrivelser m.v.
Kompetenceudvikling gennem
Hegland, Krogstrup, Ramian m.fl.


Aktionsforskning

1. generation - Social engineering
Lewin – integration mellem forskning, udvikling, uddannelse; spiralmodellen (problem - analyse - plan - handling - evaluering - problem osv.); konstruktivisme;
Pragmatisme – Dewey m.fl., learning-by-doing, Thomas teoremet (What men define as real is real in its consequences),  (Aktuelt: Bowker & Star)

Argyris – changing the shape of the box; learning II; model 1 og model 2

2. generation - Empowerment
Fremtidsværksteder (Jungk & Müller)– Kurt Aagaard – kritik-utopi-realisering
Mathiesen, Løchen, Christie m.fl. – alternativets logik
Whyte – PAR – Participatory Action Research
Engeström  - CHAT & Developmental Work Research

Se også: Nordiske Udkast / Outlines seneste 5 år  - flere artikler om aktions- / praksisforskning:


Hvor grundlæggende præmisser kan der rokkes ved? Hvor vidt er der koblet en politisk dimension på?

Rødderne:
Hegel og Marx – praksisepistemologien

I.
Hovedmanglen ved al hidtidig materialisme (...) er, at
tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig virksomhed, praksis, ikke subjektivt.
II.
Spørgsmålet om, hvorvidt der tilkommer den
men-ne-skelige tænkning objektiv sandhed, er ikke et
teoretisk, men et praktisk spørgsmål. Det er i praksis, mennesket må bevise sin tænknings sandhed, dvs. dens virkelighed og magt, dens dennesidighed.
Marx: Teser om Feuerbach, 1845


Kritisk psykologisk praksisforskning
Fra 1980'erne og frem - Markard, Dreier, senere bl.. Højholt, Mørck, Nissen
Kravet om 'en kritisk psykologisk terapi'  »»»  Forgrening: Regnbuen (som mener man kan eller der findes en 'kritisk psykologisk terapi'), teoretikerne (som nøjes med teorei) eller ....

Praksisforståelsen:
 Praktikerens hverdagsliv - arbejdspladsen snarere end 'metoden' - 'praksis' snarere end 'intervention'
 De-centrering: Institutionelle betingelser, konstellationer og sammenhænge; brugerens hverdagsliv
 Konflikter og modsigelser, flertydighed, intersubjektivitet
 Psykologen som handlende subjekt: Positioner, handlerum, muligheder, handleevner, befindende og grunde
Praksisportrættet: Et spørgsmålskatalog om: Institutionelle strukturer; Sager – forløb; Redskaber; Situationer, problemer; Kommunikation, sprog m.v.

Mål: Integration mellem efteruddannelse, forskning og udvik-lingsarbejde - efteruddannelse som udviklingsmiddel
Subjektivitetsprincippet: Der er intet standpunkt udenfor;
Udviklingsfiguren – ideologikritikkens spiral

Problemer:
 Praktikerne kommer i 'skole' (alligevel)
 Den kumulerede ahistoriske viden og dens kategorier
 Den akademiske utopisme

        derfor udviklet en situeret metodologi:

Praksisforskning som joint venture – metode
Forskning som praksis – og udviklingsbestræbelsen
Joint venture
Referencer – de mest fundamentale praksisbegreber; de ideologiske begreber vi tænker os selv med – trækkes ind og gives her en lokal betydning. Indeksikalitet jvnf Garfinkel

Hvem sætter dagsordenen?

Transformation af referencer:


Objektivering og subjektivering
Fremstilling og skabelse af subjekter
Kritik som stadig selvoverskridelse, selvfremstilling
Vi er ikke de eneste! Mange parter gør dette - men forskning er noget særligt

Forskningens almene og særlige træk:

Eksempel – Magt i socialt arbejde

Vilde Læreprocesser

Line Lerche Mørck & MN: "Vilde Forskningsprocesser". Nordiske Udkast 2001:1

Ungdomssanktionen – vi skruer tiden tilbage til efteråret 2000 efter voldtægtssagen :

En udvikling op gennem 90'rne med stramning, hårdere fængselsdomme, flere pladser på sikrede institutioner
Forbundet med indvandrerfjendske strømninger, men også den generelle udvikling i retning af at striden står mellem liberalisme og konservatisme

Samtidig:

Samtidig:
Uddrag af forhandlinger 26/10 2000 mellem forskerne og Vilde Læreprocesser
Søren       Det der sker som regel, det er nemlig at handlekraften den ikke kommer med.  Altså at de unge møder enten en der er for vag, eller også en der bare er for rå og for, ikke afvisende, men sætter grænser.

Choukri    For meget autoritet.

Søren         Ja!  Men jeg mener hvor det kan være godt nok at vedkommene har autoritet.  Jeg synes jo, igen det der med, jeg tror faktisk på grænser, af helvede til i forhold til de her unge, og virkelig stå fast når det gælder, fordi det har de unge respekt for.  Men hvis man ikke er i stand til at handle derefter, hvis man så ikke er i stand til at opfylde deres drømme eller deres visioner eller give dem noget, så går man fuldstændig galt i byen.  Hvis jeg stopper den der kommunikation.  Og det er der jeg synes det virkelig tæller, og det synes jeg egentlig er meget godt pointe ved magt.  At magt hvis man siger at Vilde Læreprocesser er interesserede i at ansætte folk der har magt, så kan man sige magt til at handle, tænker jeg.  Hurtige handlemuligheder og handleevne-

Morten       Og dermed kan bruge de ressourcer der ligger i Vilde Læreprocessers opbakning, systemopbakning, goodwill osv.  Altså også den der ikke så kontante, men alligevel betydningsfulde magt, som Vilde Læreprocesser har.

Søren      Ja, jo.  Men som egentlig kan være meget konkret, fordi lige pludselig er der noget med pengene.  Lige nu sidder vi og laver en meget stor ansøgning til en klub, som ikke overhovedet ville have fået de penge, nu ved jeg ikke om vi for dem, men hvis vi nu får dem, så har vi sgu da fået dem fordi vi er gået ind i det.

Morten      Men det er også det store problembegreb: Det jeg er stødt på i det sociale system i forhold til udstødte unge, der har begrebet magtesløshed været utrolig udbredt.  Det er jo også det interessante, vi står i et felt, der generelt,  hvor folk de snakker om magtesløshed.

Søren       Ja.  Vi prøver at bekæmpe magtes-  til kamp mod magtesløsheden.  Det skulle have været vores parole.

(...)

Søren     Jeg er faktisk lige blevet interviewet til KBH.`s Kommunes blad, og det synes jeg var noget af det mest indviklede interview jeg nogensinde har været med til.  I kan jo læse det når det kommer, men så kan i jo nok læse mellem linjerne hvor indviklet det har været for mig Choukri han har kigget det igennem flere gange, og vi har.. (griner).  Det er meget indviklet fordi det er, jeg mener det er en meget svær politisk situation vi står i nu, hvor der er mulighed for at hele området i København bliver endnu mere råt eller endnu mere nu skal der bare hårdt mod hårdt osv. osv.  Derfor hvis jeg går frem kun og siger at; hvor er det synd for,.. og sådan noget, hvilket jeg heller aldrig ville sige, men altså hvis jeg gjorde for mere af det der ikke, så ville jeg overhovedet ikke blive taget højtideligt nogen som helst steder, så jeg er nødt til at sige det jeg faktisk mener at de kommer fra nogle elendige familier og har haft det af helvedes til, og så samtidig pointere lidt kraftigere end jeg ellers ville have gjort det den der råhed som jeg også synes er nødvendig.  Men jeg har simpelthen aldrig gået så meget på, det er simpelthen det mest indviklede interview jeg  nogensinde har været i, og jeg er meget sådan stadigvæk i tvivl om hvad jeg mener om det, men jeg tror jeg sådan, måske slipper nogenlunde fra det.   Jeg ville ønske at jeg kunne være mere ærlig om hvad jeg egentlig mente, jeg prøver at være rimelig ærlig, og jeg er faktisk ikke det der, jeg er jo overhovedet ikke til det der bolsjepædagogik, jeg er meget mere til det der Choukri, du er mere rå end jeg er, men du er også ekstremt rå. Du er bare ikke helt så ærlig (grin), Vi minder nogenlunde om hinanden der, ikke?!  De unger de skal eddermame have af vide når de laver noget lort.  Og hvis de ikke får det af vide, så kan de overhovedet ikke tage os alvorligt. Det er rigtigt. På den anden side -

(Bånd skift)


Morten           Der bliver god logik i at snakke om empowerment, ikke bare snakke om empowerment, forstået som at nu skal vi til at tale de undertryktes sag og sådan noget, men også at snakke om det som at det er nogle magtspil og det er et arbejde med magt og der er råhed og sådan nogle begreber spiller en særlig rolle.  Det er vigtigt at få det fremhævet.

Søren      Men det er for kompliceret at forklare i et kort interview.

Morten     Ja, ja.   Hvis jeg tænker på vores rolle også måske, ikke?

Søren       Når ja, ok.  Undskyld så misforstod jeg.  Jamen det er da rigtigt, fordi hvis vi skal forklare det her,…. Det er faktisk meget vanskeligt fordi, jeg mener i denne her situation at vi også politisk er nødt til at sige, at vi faktisk går ind for en ret hård linje, kan man sige, på gadeplan.  Det gør vi også!  Det er klart når vi siger vi (lige nu er det), så lyder det som om vi putter benzin på bålet i forhold til den diskussion der i det hele taget er, hvis vi ikke nuancerer det ret kraftigt.  Så det er meget meget vanskeligt at sige det kort, men derfor er jeg bare enig med dig i at det er dybt interessant at faktisk få nuanceret, hvad vi egentlig mener med hårdhed og hvad vi mener der skal til.

Morten        Hvad er en hård linje på gadeplan?  Det kan man jo godt,…..

Søren         Det er en god ting at diskutere. (Griner let) Det er rigtig.  Det synes jeg er rigtig, hvis man virkelig analysere hvor fleksibel du er i en eller anden ting, så er du ekstremt fleksibel, selvom du tilsyneladende er en af de mest rå, kan man sige.

Morten       Det kunne være noget, som vi har tænkt på, det kunne man, ku man ikke arrangere et eller andet.  Jeg ved ikke om det, om man skulle lave et eller andet gruppeinterview, hvor man satte det på som tema, egentlig:  Hvad er råhed og hårdhed og magtkamp?  Altså prøve at få diskuteret de måder hvorpå de kommer til udtryk, og få noget materiale frem esn, så kunne vi lave en analyse.

Søren        Der kender vi jo nogle bare sådan i flæng; Lester, Sami, Brian osv. de ville nok være interesserede i sådan en diskussion der. Det vil jeg tro.

Morten        Det vil jeg i høj grad også.

Line       Og jeg vil også prøve i højere grad at komme med ud i felten, hvor det kan lade sig gøre.  Så man også får det der med at prøve at være i miljøet og se at nogle,….. Altså fordi en ting er at sidde og snakke om det, det er også blevet gjort i de interview jeg har lavet undervejs, til en vis grad, men også at se og være del af det, det tror jeg er noget vi skal prøve at gøre noget ved.

...så:
Hvad er 'magt' her?  Det førte til et forløb der hed: "Magtudredningen"
Gruppe- + individuelle interviews med socialarbejdere; Bidrag til diskussion i Logen (månedligt netværksmøde)…
….og på Internettet

Mål: Artikulation af en 'social magt' – overfor dikotomien mellem magt og afmagt

(Se artiklen "Straf eller magt. En social kritik af Ungdomssanktionen")

Opfølgende interviews
Optræden på Udrykningsholdets konference
Implementering af Ungdomssanktionen?
 
Hvad rummede analyserne så?
Social magt:


Hypoteser:
Net af magtudøvere; integrator og regulator; den sociale samtale;
Hjemmebane, udebane, neutral grund
Ånden og gensidigheden
Tillidsprincippet – Interpellation og substantialisering
Den netværksudøvende magt
Den produktive overskridelse – det fælles tredje


 
Referencer
Adelman, C. 1993. Kurt Lewin and the Origins of Action Research. Educational Action Research 1:1, 7-24
Andersen, P.F. & Jensen, U.J. (red.). 1994. Sundhedsbegrebet i praksis. Århus: Philosophia
Argyris, C. & Schön, D. 1974. Theory in practice : increasing professional effectiveness. San Fransisco: Jossey-Bass
Argyris, C., Putnam, R. & Smith, D. 1985. Action Science. San Fransisco: Jossey-Bass Publishers
Bader, K. (1993). Hjælpeløse hjælpere. Købehavn: Reitzel
Bech-Jørgensen, B., Hegland, T.J., Hulgård, L. & Seemann. 1997. Storbypuljen: Arbejdsrapport fra den tværgående evaluering. Aalborg Universitet: Alfuff
Bernstein, R.J. (1971). Praxis and Action. Contemporary Philosophies of Human Activity. Philadelphia: University of Philadelphia Press
Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Conse-quences. Cambridge, Mass./London: MIT Press
Claezon, I., Hjälm, B. & Söderfeldt, M. (red.) 1999. Brobygget. Kunskapsutveckling och participatorisk forskning. Malmö: Malmö Högskola
Cruikshank, B. (1998). The Will to Empower. Democratic Citizens and Other Subjects. Ithaca & London: Cornell University Press
Cohen, S. (1994). Den social kontrols nye former. Kriminalitet, straf og klassifikation. København: Hans Reitzel
Dehler, J & Wetzel, K (Hrsg.): Zum Verhältnis von Theorie und Praxis in der Psychologie. Verlag Arbeiterbewegung und Gesellschaftwissenschaft, Marburg, 1988.
Döpping, J. 1998. Læring, viden & løsninger. Socialpsykologiske undersøgelser af konstruktionsprocesser. Københavns Universitet, Psykologisk Laboratorium: PhD-afhandling
Dreier, O. (1993) Psykosocial behandling - en teori om et praksisområde. Dansk Psykologisk Forlag, København
Elgaard, T. (2001). Performing Social Work. Københavns Universitet: PhD-afhandling
Eliasson, R & Nygren, P. 1983. Närstudier i psykoterapi. Psykiatrisk versamhet II. Stockholm: Prisma,
Engeström, Y. 1987. Learning by Expanding. Helsinki: Jyväskylä
Engeström, Y. 1993. Developmental studies of work as a testbench of activity theory: The case of primary medical practice. I: Chaiklin, S. & Lave, J. (eds.). Understanding Practice. Cambridge: University Press, p. 64-103
Engeström, Y., Engeström, R. & Vähäaho, T. 1999. When the Center Does Not Hold: The Importance of Knotworking. In.: Chaiklin, S., Hedegaard, M. &             Jensen,    U.J. Activity Theory and Social Practice. Århus: Aarhus University Press, p. 345-374
Garfinkel, H. (1984). Studies in Ethnomethodology. Cambridge: Polity Press
Habermas, J. 1970. Videnskab som ideologi. Oslo: Pax
Hegland, T.J. (1982). Aktionsforskning. Erfaringer og refleksioner. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne
Hulgård, L. 1997. Værdiforandring i velfærdsstaten. Et weberiansk perspektiv på sociale forsøgsprogrammer. København: Forlaget Sociologi
Højholt, C. (2001). Sanarbejde om børns udvikling. København: Munksgaard
Højholt, C. (1993). Brugerperspektiver. Forældres, læreres og psykologers erfaringer med psy-koso-cialt arbejde. København: Dansk Psykologisk Forlag
Ilyenkov, E.V. (1977). Dialectical Logic. Essays on its History and Theory. Moskva: Progress Publishers
Jensen, U.J.  Sygdomsbegreber i praksis. Det kliniske arbejdes filosofi og videnskabsteori. Munksgaard, København 1983
Jensen, U.J. (1992) Udvikling som metode. SUMma Summarum 3/1992:4, 22-29
Jensen, U.J. 1995 Humanistisk sundhedsforskning - Videnskabsteoretiske perspektiver. I: Lunde, I.M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab. Kvalitative metoder. København: Akademisk Forlag, s. 41-74
Jensen, U.J. 1999. Categories in Activity Theory: Marx’ Philosophy Just-in-time. In: Chaiklin, S., Hedegaard, M. & Jensen, U.J. Activity Theory and Social Practice: Cultural-Historical Approaches. Aarhus: University Press, 79-99
Krogstrup, HK. 1997. Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Århus: Forlaget Systime
Langager, S.C. 2000. Vilde Læreprocesser - socialt og pædagogisk arbejde med marginaliserede unge. Social Kritik 70, 80-89
Lewin, K. 1973 (1948). Resolving Social Conflicts. London: Souvenir Press
Lihme, B. 1999. Det er så fucking træls! Solhaven og de unge. København: Børn & Unge
Makarenko, A. 1981. Vejen til livet. København: Tidens Forlag
Malmborg, E. & Nielsen, J.G. 1999. Projekt De Vilde Unge – en evalueringsrapport.  København: Københavns Kommune
Markard, M. & Holzkamp, K. 1989. Praxis-Portrait. Forum Kritische Psychologie 23, 5-49
Markard, M., Holzkamp, K. & Dreier, O. 1994. Praksisportræt. En guide til analyse af psykologpraksis. København: Psykologisk Laboratorium
Markard, M. (1993). Methodik subjektwissenschaftlicher Forschung. Jenseits des Streits um quantitativen und qualitative Methoden. Argument Hamburg/Berlin 1991
Marx, K. (1973) Teser om Feuerbach. I. Marx & Engels: Udvalgte Skrifter, II. København: Forlaget Tiden
Mathiesen, T. 1971. Det ufærdige. Bidrag til politisk aktionsteori. København: Hans Reitzel
Mørch, S. (1993). Projektbogen. København: Rubikon.
Nissen, M - se publikationslisten her
Nygren, P. m.fl. 1995. Professionelt barnevern som barneomsorg. Oslo: Ad notam, Gyldendal
Nygren, P. (1996). Utvikling og kvalitet i psy-koso-cialt arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal
Osterkamp, U. 1996. Rassismus als Selbstentmächtigung. Texte aus den Arbeitszusammenhang des Projekts Rassismus/Diskriminierung.  Berlin/Hamburg: Argument-Verlag
Pedersen, K.E. (1999). Drop afmagten - skab kontakten til usædvanlige unge. Socialministeriet (www.sm.dk)
Philp, M. (1979). Notes on the form of knowledge in social work. The Sociological Review 27:1, 83-112
Ramian, K. & Gustafsson, J. (red.). 1998. Liv i Fokus – det sindslidende menneske i hverdagen. Århus: Systime
Sahlin, I. (red.) . 1996. Projektets paradoxer. Lund: Studentlitteratur
Sunesson, S. (1981). När man inte lyckas. Om hinder, vanmakt och oförmåga i socialt arbete. Stockholm: Almqvist & Wiksell
Whyte, W.F. (ed.). 1991. Participatory Action Research. London: Sage