Beskrivelsen af området pædagogisk psykologi der ligger til grund for forskerrekruttering - besluttet af institutledelsen i 1999

 

"Pædagogisk psykologis forskningsgenstand er (de psykiske aspekter ved) intervention i personers udvikling af kompetence.

Fagspecifikt fokus er begreberne kompetenceudvikling og pædagogisk intervention. Kompetenceudvikling rummer såvel lærings- som dannelsesprocesser. Pædagogisk intervention er begreb for en målrettet arbejdsindsats med denne genstand.

Som psykologisk fagdisciplin er det naturligvis de psykiske aspekter ved dette fokus, der arbejdes med. Det kan ske gennem analyser på såvel individuelt, interpersonelt, organisatorisk som samfundsmæssigt niveau.

Interventionen (den pædagogiske praksis) kan både være genstand, mål og middel i forskningen. Det udforskes, hvorledes forskellige teorier og begreber om kompetenceudvikling medkonstituerer forskellige former for praksis, ligesom det reflekteres, hvorledes forskellige teorier og begreber om kompetenceudvikling er forankret i pædagogiske praksisfelter og praksisformer.

Forskningstypen er praksisrelateret grundforskning og teoriudviklende praksisforskning. Indenfor denne almene ramme kan forskningen tage form af:

-empirisk/praktisk forskning, hvor aktuelle, konkrete lærings- og dannelsesprocesser udforskes med særlig interesse for, hvorledes forskellige involverede parter influerer på dem;

-anvendt forskning rettet mod udvikling af nye praksisformer og metoder;

-teoretisk forskning, hvor grundbegreber i pædagogisk psykologi bestemmes og diskuteres;

-forskning rettet mod historisk og samfundsmæssig indlejring af pædagogisk-psykologiske problematikker "