Bunden hjemmeopgave i Pædagogisk Psykologi forår 2003

Case

I Børnehaven Rosenknoppen har man heftige diskussioner om pædagogik, både blandt personalet og (nogle af) forældrene.

Udgangspunktet er dels, at byrådet har forlangt at børnehavens bestyrelse og nyansatte leder beskriver sine mål og visioner, dels at en gruppe aktive forældre har markeret en kraftig kritik af dagligdagen i institutionen.

Lederen har brudt de gamle strukturer med 'rød stue' og 'blå stue' op og erstattet dem med en flydende og ad hoc planlægning, hvor børnene i højere grad selv bestemmer aktiviteterne og gruppedannelserne, samtidig med, at pædagogerne arbejder med disse forhold ved at skabe rammer og ved at intervenere strategisk hvor det er påkrævet. Hovedfokus, mener lederen, bør ligge på børnenes leg og udviklingen af deres sociale kompetencer.

Som cand. psych. Daniela Cecchin skriver på BUPL's hjemmeside om "Daginstitutioner som rum for udvikling og læring":

"Der er i danske daginstitutioner en bred anerkendelse af og respekt for børns leg. Pædagoger er generelt opmærksomme på, at legen kræver tid, rum og relevant "næring". Den voksne har en betydelig pædagogisk rolle at spille i nærhed af det legende barn, i relation til barnets udvikling og læring. Ved at hægte sig på legen og bruge legens logik, det legende aspekt kan pædagoger tilrettelægge betydningsfulde kontekster for liv og læring. (...) Man kan sige, at pædagoger skaber rum for børns udvikling af væsentlige dimensioner inden for selvbestemmelse. Det vil sige selvfølelse, nemlig at kunne mærke og give udtryk for egne følelser, behov og interesser. Det vil sige situationsbevidsthed, nemlig at kunne gennemskue muligheder og begrænsninger i en bestemt situation samt udvikling af konkrete færdigheder. Det indebærer evnen til at sige til og fra på en nuanceret måde og hermed markere et personligt standpunkt over for andre, evnen til at turde give sig i kast med nye udfordringer, og evnen til at skelne mellem godt og ondt som er vigtigt i relation til udvikling af moral og etik."

http://www.bupl.dk/web/internet.nsf/(DokOversigt)/2290941762484E79C1256C1E003FEFAD!OpenDocument

De kritiske forældre mener, at børnene bliver overladt for meget til sig selv og at personalet bruger alle kræfterne på at tage sig af nogle få socialt belastede børn, som børnehaven har fået en ekstra - men for hvert år mindre - bevilling til at rumme. De er også skeptiske overfor, om leg og selvbestemmelse vil ruste deres børn tilstrækkeligt til fremtidens samfund. Efter deres opfattelse er forestillinger om 'fri leg' forældede og i realiteten en sovepude; man kan sagtens specificere hvad børnene skal lære i børnehaven. Forældrene henviser til erfaringer fra bl.a. England og New Zealand, hvor man nogle steder har indført egentlig læseundervisning. I debatten om 'nationale læreplaner' for daginstitutioner mener de at have fået støtte af ingen ringere end Stig Brostrøm, som i fagbladet Børn & Unge (12/2002) udtaler:

"Det er et pædagogisk arbejde, der foregår i vuggestuer og børnehaver, og det arbejde skal ikke være tilfældigt. Vi har viden om vuggestue-børnehavepædagogik, og vi kan godt skrive noget om, hvad der er god kvalitet, og hvad der ikke er. Sådan et dokument ville markere udadtil, at vi vil noget med det her område, og det vil jo så også betyde, at området får en højere status, en pædagogisk profil. Samtidig kan en læreplan være et værktøj, hvormed man også kan stille krav til myndighederne."

http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/9F01ACE69742F8C9C1256B8300457E25!OpenDocument

Personalet er delt i sagen. En del er utrygge ved de ændringer, der har fundet sted, og er ikke utilbøjelige til at give forældrene ret i at børnene svigtes; flere har luftet at de seriøst overvejer at søge væk eller gå på efterløn. Andre har været entusiastiske overfor at arbejde med selvbestemmelse og med at støtte op om de grupper, som børnene danner. Nogle er nysgerrige og positive overfor læreplaner, andre er arge modstandere af, hvad de kalder "skemabørn". En del er det hele på én gang.

Den tilknyttede psykologiske konsulent fra den lokale PPR har ofte været tilkaldt til Rosenknoppen i forbindelse med vanskelige børnesager. Nu er hun imidlertid blevet inviteret til at deltage i et aftenmøde med titlen "pædagogiske visioner", hvor forældre og personale deltager. Hun har været så uforsigtig at love at holde et lille oplæg. Nu sidder hun og kigger modfaldent på sin reol med bøger og kompendier fra studietiden.

Spørgsmål

Hvordan kan konsulenten analysere situationen og sin egen mulige intervention ved hjælp af pædagogisk psykologiske teorier?

Hvilke teoretiske overvejelser fra den pædagogiske psykologi kan konsulenten trække på til sit oplæg?

Hvad synes du hun skal lægge vægt på?