Pædagogisk Psykologi 8.10.2002
Ikke-skolastisk læring - rationalismens overvindelse - lidt om læringens fænomenologi

0. Om forelæsningsrækken –
 opgaven udleveres og kommer på nettet 5/11 og skal afleveres 2/1
 kun pæd psyk - ikke formidling


1. Om dagens program

 Ikke-skolastisk læring;
 fænomenologiske tilgange til overvindelse

2. Skolastisk og ikke-skolastisk læring
Psykologiens opgave: Forståelse af læring som er relevant i institutionel praksis – men netop den forståelse som feltet ikke selv har
Psykologien som kritisk – som beskrivende subjektet i overskridelse af de institutionelle former
…evt. på vegne af et nyt samfund
Piaget og Davidov på hver sin vis som repræsentanter for en social engineering – en videnskabeliggørelse af skolen hvor pæd psyk indgår på linie med andre eller måske endda som væsentligste videnskab – videnskabsbaseret undervisning
Fra den tid hvor psykologien beherskede pædagogikken – videnskaben om individets natur udenfor kulturen eller som dennes tilegnelse, eller afvigelse fra den
Men psykologien kan også indgå i opgøret med science – denne model for menneskelig læring og for de interventioner der hører til

Man taler om det skolastiske paradigme
 Den pædagogiske tænknings og videnskabsteoriens bundethed til skoler: Lehr-lernen – skolerne er de praksisfællesskaber, som reflekteres
 "Netværk for ikke-skolastisk læring"

 2 veje aktuelt at overvinde rationalismen: Ud i praksis, i det sociale, eller ind i kroppen, eller begge dele – herfra Dreyfus & Dreyfus…

.men der er også
 Wackerhausen, Uffe Juul Jensen og andre filosoffer der ligesom D&D arbejder på alternativer til rationalisme
 Situeret læring (Lave, Wenger, Klaus Nielsen, Carsten Østerlund)
 Virksomhedsteori & Kritisk psykologi (Engeström, Middleton, Dreier)
 Postmoderne psykologi (Kvale)
 Bourdieu-baseret uddannelsessociologi (Callewaert, Mathiesen)
 Pragmatisme (Star, Bowker, Argyris)
 ANT (Finn Olesen, Estrid Sørensen)

Det er  ikke en ny erkendelse:
 Mark Twain: My education was interrupted by seven years in school
 Dannelsesbegrebets genealogi handler om spændingen mellem subjektet og dets specialiserede evner og kvaliteter; oplysningstiden satte fra starten denne modsigelse (Arnd Hofmeister)
 Dansk friskoletradition: Grundtvig, Kold, Tvind m.fl.
 International: Makarenko, Freire, Neill, Freinet, Christie m.m.fl.
 Måske går diskussionen tilbage til forskellen mellem Platon og Aristoteles - mange bygger på diskussioner om Aristoteles' begreb om phronesis

Det skolastiske paradigme
Hvad kendetegner det skolastiske paradigme?
Hvad kendetegner den skolastiske pædagogik?
Hvad kendetegner den skolastiske pædagogiske psykologi?

 Forebyggelse af stofmisbrug – kritik gennem case


Den ikke-skolastiske læringsteoris dilemma:

Forekommer stærkt akademisk fordi opgør med skolastisk tænkning giver afstand til praksis i form af skolen
Bygger på pædagogisk praksis, men henviser til noget 'udenfor', der ikke er så klart bestemt
 - men kan også henvise til andre praksis'er

Lad os se på en af måderne hvorpå den rationalistiske figur i pædagogisk psykologi måske kan overvindes

 
Dreyfus & Dreyfus

Udg pkt i kritik af rationalisme – What computers can't do
Bygger på Heidegger og Merleau-Ponty
Den intentionelle bue - feedback loop mellem den kropslige aktør og den perciperede verden - man ser umiddelbart tingene fra et intentionelt perspektiv, tingene har opfordringskarakter - Aufforderungscharakter (Duncker), affordances (Gibson)
ikke formidlet over model, repræsentation - men måske bygget ind i kroppen ligesom neurale netværk - men med en relevansstyring indbygget også: Gestalter; objektive håndtérbarheder i verden; intentionalitet
Det optimale greb -
"For hver genstand, som for hvert billede på et kunstgalleri, er der en optimal afstand det vil ses fra, en retning hvorfra den giver mest af sig selv; ved en kortere eller længere afstand får vi perceptionen sløret af overflod eller underskud. Derfor tenderer vi imod en maximal synlighed, søger et bedre fokus ligesom med et mikroskop"
"Vore krop er ikke et objekt for et 'Jeg tænker', det er en gruppering af gennemlevede be-tydninger som bevæger sig mod en ligevægt"

(Merleau-Ponty citeret efter  H. Dreyfus på hans hjemmeside


Reduktion af afvigelsens spænding – de erkendelsesledende emotioner
Sml. forsøg med erfarne piloter der tjekker cockpit, erfarne læger kan se om nogen er syg, sml. begrebet om tavs viden (Polanyi), der ikke kan ekspliciteres
The skills model:
Problemer:
Ekspertise kan ikke ekspliciteres og deles – så vanskeligheder for demokrati
Det asociale grundlag hvor det sociale kommer til udefra
Det meste må alligevel 'indlæres' af pragmatiske grunde – så måske ikke så konse-kvent fænomenologi: Måske findes en fænomenologisk tilgang til teori?

En anden interessant reference her er Donald Schön: The Reflective Practitioner


Holzkamps læringsteori

Reference: Holzkamp, K. (1993). Lernen. Subjektwissenschaftliche Grundlegung. Frankfurt: Campus Verlag
Se også denne hjemmeside med referencer m.v. af og om Holzkamp
Eller blot denne online tekst af Holzkamp:  Die Fiktion administrativer Planbarkeit schulischer Lernprozesse.

Fra subjektets perspektiv – set indefra – ikke hvordan det ovenfra skal organiseres
Eksemplet med hans egen kamp for at forstå Schönbergs musik
Typiske læreproblematikker
Intenderet læring og medlæring
Lærehandling og referencehandling
Problem » distance » lære: Refleksion »  læreintention

Tematisk fremfor operativt aspekt som det grundlæggende – hvordan er dette egentlig relevant for mig? Hvordan udvider det min (deltagelse i) rådighed over livsbetingelserne?

Ekspansiv og defensiv læren (mål eller middel)
Widerständiges Lernen – den subjektive ambivalens – sml. også Thomas Ziehe

Forudsætninger for læreproblematik:

Emotionernes erkendelsesledende funktion: Ane  artikulere / reflektere

Overflade / dybde i genstanden
- = umiddelbar  formidlet (genstandens forbindelser og dermed muligheder - i en særlig struktur og på særlige måder relevant:
-tilfældig/lovmæssig
-global/differentieret
-fikseret/processuel
                                   osv

Den levende praktiske relation mellem genstandens objektive struktur og de subjektive grunde til at tilegne den

Kvalitative spring
-ikke givne i en logisk struktur, som i opgaveløsning eller i Piaget's genetiske epistemologi, men
-læreprincipper og -problematikker af forskellig orden


                  refleksion (2. orden: Bateson)
-funktionsskifte          »»               dominansskifte


De kvalitative spring indeholder:
-logiske niveauer i genstanden
-logiske niveauer af refleksion
-forskellige sæt af handlegrunde (eksp./defensiv)

Dreiers kritik af Holzkamp:



Om de næste forelæsninger


Estrid Sørensen: En indfaldsvinkel til interventionen der overskrider interventionens rationalitet; man kan hævde at selve det spørgsmål jeg begyndte med for en måned siden "Hvad er pædagogisk psykologi" lægger op til en tilgang til de konkrete læreprocesser og den konkrete praksis der er ramme sat af interventionen forstået som bestemte for-hold mellem aktør, objekt, mål og midler - og Estrid er en af dem der bryder med dette princip