Pædagogisk Psykologi 021029
Læring som virksomhed – og dialektisk rationalitet



Dagens program
Om logikken som tilgang til læreprocesser og undervisning
Nærmere om Davidov og den virksomhedsteoretiske tilgang



Vi var inde på sidste gang jeg talte her, at psykologiens opgave er at give en forståelse af læring som er relevant og som overskrider feltets egen forståelse
Psykologien  er kritisk
Den ikke-skolastiske tradition, både i sine fænomenologiske og sine sociale varianter, o-fatter sig som kritisk mod den videnskabsbaserede undervisning
Men når vi ser nærmere på den videnskabsbaserede undervisning er den også kritisk
De repræsentanter, som vi har her i vores tekstudvalg, nemlig Piaget, Davidov og Bateson, er alle på forskellige måder kendetegnet ved:
Man kan sige, at Piaget, Bateson og Davidov repræsenterer forskellige slags logik, idet nemlig Piaget og Bateson på forskellige måder repræsenterer en formel eller analytisk logik, der bruges i en konstruktivistisk epistemologi, mens Davidov repræsenterer en dialektisk logik

Forholdet mellem logik og tænkningens psykologi, samt læringens og undervisningens psykologi, er temmelig komplekst.
Mange vil mene at psykologien begynder hvor logikken hører op. Ved afvigelser, irrationalitet, og ved den udviklingsproces, der måske og forhåbentlig fører ind i logikken.
Derfor vil man læse de tre forfattere med nogen distraktion eller afsky – hvad handler dether egentlig om – matematik?
Men faktisk kan man hævde, at projektet i de tre forskellige forsøg på at anvende logik til pædagogisk psykologi er at introducere hvad man kunne kalde en subjektiv logik.

Dermed mener jeg ikke en logik, der er irrationel eller idiosynkratisk eller fordomsfuld. Men en logik, der
Hvad ellers? Logikken er jo videnskabens om tankevirksomhedens struktur, ikke en ontologi  - og
Piaget talte ligefrem om at det han lavede egentlig ikke var en psykologi, men en genetisk epistemologi, altså erkendelsesformernes udviklingstrin; men heri lå netop også at der ikke kun findes én måde at tænke på, og specielt at der ikke kun findes én rigtig – det afhænger af perspektiv og udviklingstrin hvad man må kalde fremskridt

Jeg vil nu bevæge mig væk fra Piaget og henimod Davidov, for så siden at komme lidt ind på Bateson også

Piaget var samtidig med Vygotsky, men lærte først Vygotsky at kende længe efter hans død
Vygotsky kendte derimod Piaget og kritiserede ham flittigt (Dvs. at han var meget inspireret af Piaget!)
For Vygotsky var hovedproblemet ved Piaget, hvordan man egentlig skulle forstå det med at individet er aktivt
Den genetiske epistemologi var i princippet god nok.
Men barnets aktive tilegnelse måtte for Vygotsky første og fremmest være social
Nærmeste Udviklingszone er ikke bare at placere et barn på et udviklingstrin, men at tænke barnet ind i en social sammenhæng
Og barnets tilegnelse er således ikke dets egen proces, en tilpasningsproces med faser af assimilation og akkomodation, men især en deltagelse i og derigennem internalisering af de virksomhedsformer, der findes i kulturen. Altså logikken er en organisering af menne-skelig praksis, og at lære den er at først deltage i den, siden beherske den, og siden igen internalisere og automatisere den som virksomhed.

Leontjev – og virksomhedens struktur
Virksomhed, motiv – handling, mål – operation, betingelser
Eksamenlæsningseksemplet
Dominerende virksomhed – Elkonin
Det særlige ved lærevirksomheden – det bevidste læremotiv!!
Leontjev var kritisk overfor hvad han mente var Vygotskys intellektualisme og fokus på sproget – det som gør Vygotsky så populær i moderne angelsaksisk discursive psychology

Davidov bygger videre på Leontjev – og ikke mindst på den sovjetiske filosof EV Ilyenkov
Ilyenkov: Dialectical Logic – logik som en videnskab om praksis' struktur, det objektive ved den subjektive virksomhed
Kritik af Vygtosky på en anden dimension: Den væsenligste logiske skelnen er mellem empirisk og teoretisk tænkning.
Vygotsky opererede som Piaget med en formallogisk tænkning som højeste niveau, det han kaldte for de videnskabelige begrebers niveau

Empirisk tænkning – klassifikation, definition, generalitet, association, overflade, statisk. De træk ved skolastikken, som især kritiseres i en ikke-skolastisk PP - både fænomenologer og social learning
Teoretisk tænkning – kimcelle, tankekonkret, opstigningen fra det abstrakte til det konkrete, dynamik, modsigelser

Denne skelnen har pendant'er:
Thomas Højrups videnskabsteori opererer med en skelnen mellem ekstentionel og intensionel logik, inspireret af Hjelmslev
Holzkamps skelnen mellem tydende og begribende erkendelse, jvnf sidst
Argyris / Schön: Model 1 og Model 2 theory of action

Iflg. Davidov er den teoretiske tænkning, dialektikken, selvom man ikke altid har vidst det, en grundbestemmelse ved lærevirksomheden, den 'egentlige' lærevirksomhed, dens natur, grundlag og potentialitet. Man kan sige, at ligesom dialektikken iflg Hegel var når tænkningen nåede til bevidsthed om sig selv, så mener Davidov at dialektikken eller den teoretiske tænkning organiserer en lærevirksomhed, som realiserer sit eget egentlige væsen, sine potentialer

Det nye samfunds nye folkeskole i en reformeret stat, idealet om den selvstændige kreative elev, der af sig selv gør det gode og det rigtige

Davidov står dermed et andet sted end Luria m.fl. (Tænkningens historiske Udvikling) der - også med en politisk dagsorden - udfra Vygotskys idé om en eksperimentel genetisk metode - undersøgte de formelle tan-keoperationers tilblivelse i nye sovjetrepublikker under alfabetisering

Man satte analfabeter overfor syllogismer:
a. Bomuld vokser hvor der er varmt og tørt
b. I England er der koldt og fugtigt
c Kan man dyrke bomuld i England?
-bønderne svarer at de aldrig har været udenfor Kasjgarien
eller:
a. Hvilke ord passer sammen - sav, hammer, træstykke, økse - fravælg et ord
De boglige svarer udfra klassen af 'redskaber', mens bønderne tænker i arbejdsprocessen og fravælger hammeren, som man ikke kan bruge til noget dér

Altså: Den boglige skoling installerer en empirisk tænkning!

Iflg. Davidov er førskolebørn kendetegnet ved en empirisk tænkning, men kommer i sti-gende grad til kort med den
Her tager Davidov i øvrigt nok fejl. Teorien om børns leg der opfatter den som rent repro-duktiv, enten organiseret omkring givne roller eller givne regler, kan i høj grad problematiseres. Man kan ligeså godt trække en lige linie fra leg til teoretisk tænkning

Under alle omstændigheder er det for Davidov centralt, at børn har en spontan lyst til læ-revirksomheden – ikke til den tørre boglige udenadslære, den sorte skole, som han hele tiden argumenterede imod
Børns motiv er ikke-utilitært: En fejltagelse at 'motivere' ved at gøre relevant i en dagligdag - som man fx gør i erfaringspædagogik – de vil erobre verden.
Som det nogen gange siges om leg: Motivet ligger i selve virksomheden

Men hvordan bliver nu logikken relevant for pædagogisk psykologi nærmere?

Man organiserer undervisning på særlige måder
"Tilegnelsen af grundlaget for disse former for samfundsmæssig bevidsthed og de tilsvarende åndelige dannelser forudsætter, at børnene først udfører en virksomhed, som er adækvat for den menneskelige virksomhed, som historisk er blevet legemliggjort i disse former. Denne virksomhed er lærevirksomheden." 220
Altså: Man kan organisere en undervisning, der samtidig strukturerer en virksomhed

En sekvens af lærehandlinger
Første forudsætning: Iscenesættelse af modsigelsen. I Davidovs eksempel: Man opdager at man ikke kan bestemme relationen mellem to størrelser fordi de ikke direkte kan sættes sammen 
Skabelse og transformation af læremodellen – kimcellen i en bestemt videnskab i 'ren' form –
Matematik: Relationer mellem størrelser – fx som den formidlede sammenligning, måle-stokken, der gradvist forkortes til symbol
Skrivning: Relationen mellem lyd og symbol – fx som forenklede konventioner
Historie – nutidens gendannelse af fortiden – fx som interviews (Lompscher)
Sprog - Ytringens betydning, dens anvendelse og dens udformning (Markova, fra Bakhtin)

Opstigningen til det konkrete

Men det er også centralt for den teoretiske tænkning, at den er refleksiv
Man skal lære at lære – jvnf. Bateson - og jvnf det bevidste læremotiv
Og jvnf fx Argyris, som i organisationssammenhæng er fortaler for at det gælder om at reframe, at omformulere problemerne, "changing the shape of the Box"
Problematisering af kontekst, af præmisser - en videnskabelig dyd siden Sokrates


Objekternes symbolske formidlethed, mennesket står ikke overfor verden direkte, men formidlet af videnskaben – altså symbolsystemer
Det kunstige, som-om - og det relevansproblem der opstår, alligevel - og som Davidov behændigt undviger med sin tese om det ikke-utilitære motiv
Lærevirksomheden realiserer det formidlede forhold til verden, 'kontrol' er en nødvendig side af lærevirksomheden
Selvbevidsthedens teknologi - ikke bare magtrelationer, subjekt-subjekt-forhold, som hos Foucault (herom siden) - men også et selvforhold formidlet gennem objekter. Min egen handling objektiveret som fx bogstaver

Evaluering, selvbevidsthed - eller: Ansvar for egen læring!


Davidov har haft stor betydning for virksomhedteorien internationalt, også i Danmark
Herhjemme har folk som Mariane Hedegaard, Set Chaiklin, Vagn Rabøl Hansen, Ole Bredo, Sven Thyssen - der alle har stået relativt centralt i dansk PP - været meget inspireret af Davidov
Der har været lavet forsøgsundervisninger også i Danmark, bl.a. beskriver Ole Bredo og Mariane Hedegaard sådanne forsøg

Den amerikanske tradition i virksomhedsteorien, med Mike Cole, Sylvia Scribner, Jim Wertch og andre, er derimod mest inspireret af Vygotsky og aldrig helt hoppet på Leontjev og Davidov

 Yrjö Engeström er nok pt den mest kendte europæiske representant, og han var meget influeret af Davidov
Dog netop ikke med den didaktiske hovedvægt som er karakteristisk for Davidov
Men med en ligeså strukturalistisk tilgang

1. Hans model for virksomhedssystemer er universel og går igen i 9 ud af 10 publikationer, ikke bare fra hans egen hånd, men fra alle de snesevis af forskere, der er under hans ledelse på Center for Activity Theory and Developmental Work Research i Helsinki

The structure of human activity


Hans Learning by Expanding fra 1987 forsøger iøvrigt at koble Bateson's metalæring til Vygotskys NUZO - de højere niveauer af læring er iflg Engeström ikke at ændre organismernes genetiske strukturer, men at ændre kulturer


Nissens model
Her kan man også tænke videre i retning af ikke at definere en lærevirksomhed, men en undervisning, som en kollektiv virksomhed, en handlesammenhæng
At modellere og at transformere modeller, som er konventionelle og har et relevansproblem og derfor til stadighed må reflekteres og metareflekteres - og dvs symbolsystemer - er kendetegnende for en bestemt slags praksis, nemlig den teoretiske
Man lærer gennem at deltage i det
Retter vi nu fokus med det moment, så er det undervisning

Undervisning er den fælles praksis - læreren er så at sige blot den deltager i denne praksis, der vier sin opmærksomhed på denne praksis. Lærerens opgave er en ledelsesopgave
Man kan godt have lærerfri undervisning

Handlesammenhængen konstitueres af deltagerne indeksikalt
Sml. Paul Willis' Learning to Labour og
Penny Eckert: Jocks & Burnouts
-hvor pointen er at undervisning i høj grad defineres af sine deltagere...

Jens Berthelsens holdforløb - er det undervisning? Svært at sige - hvis genstanden er 'os selv' og 'min egen læring' - og ikke længere symbolsystemer, så nej. Så er det er form for almen opdragelse, der mere ligner psykoterapi i sin form. Men hvis det mellem linierne alligevel mere bruges til at få has på psykologiske tænkemåder og håndgreb, så alligevel jo.
Er det vigtigt? Det kan være vigtigt for at finde ud af om det er rimeligt at have det her på Universitetet; hvad det er de studerende går ind til; hvilke kvalifikationer man kan forlange af lærerne osv. Altså i det hele taget: For at kunne diskutere det demokratisk

Kritik
Kommer jeg mere ind på de næste gange
Men først og fremmest hele spørgsmålet om relevans - det grundlæggende spørgsmål om de logiske formers forskelligartede forhold til menneskers liv og virksomhed er til syvende og sidst ubesvaret
Vi skal de følgende gange zoome ud og dels se nærmere på de institutionelle sammenhænge, som sådan noget som undervisning og andre pædagogiske praksis'er udfoldes i, dels se på forsøg på at overskride disse institutioner, såvel i praksis som i teorien