Intervention i fællesskaber 3 – normalisering, socialt arbejde, ressourcetænkning

Dagens program:

Nordiske Udkast & Outlines: Sidste udkald!!




Mange har spurgt: Hvad er en pædagogisk psykologisk analyse?
Bestemmelsen af pædagogisk psykologi – den disciplin der studerer de psykiske aspekter ved – og derfor kan være relevant for – en pædagogisk praksis, dvs. en intervention i individers udvikling af kompetencer

En 'logisk' analyse – analyse af de konstituerende begreber for interventionen
Intervention: Aktør, objekt, mål, midler

Praksis- og idealbegreber
(Uffe Juul Jensen: Sygdomsbegreber i praksis)
Idealbegreber som objektivering og subjektivering – supplement til Line Lerche Mørcks tilgang

Socialt arbejde

Socialt arbejde – tilblivelsen af et akademisk felt – med inspiration fra bl.a. Lund – Sunesson er professor, var formand for det udvalg af forskere der skulle tage bestik af situationen og anbefale tiltag
Ligesom pædagogik et tværfagligt felt – og ikke som nogen tror en anvendelse af sociologi
(Der findes ikke noget der hedder psykologisk praksis)
….men mange psykologer arbejder i primærkommunale forvalt-ninger med meget forskelligartede opgaver i et meget bredt felt
Socialt arbejde er en væsentlig praksisform for psykologer at for-holde sig til

Socialt arbejde:

Nissen, M. 2000. Hinsides frihed og villighed. I: Halling-Overgaard & Uggerhøj (red.). Tredje Nordiske Symposium om Samspil mellem Praksis og Forskning i Socialt Arbejde. Muligheder og barrierer. Århus: DSH, 288-314

- sociale menneskerettigheder, arbejdsmarkedsorientering, konjunkturafhængighed, og det postindustrielle samfund

Vanskelighederne med at blive etableret som videnskab, som standard    
Hvorfor relevant? Fordi denne almene helhed er direkte i spil, ikke kun dens specifikke former
Den træder frem når feltet er i bevægelse, som i hele bevægelsen der bliver resultatet med velfærdsstatens økonomiske og ideologi-ske krise efter 1973

 Normalisering

Hovedperspektivet: Skiftet fra en negativt til en positivt bestemt intervention – sml. skemaet der definerer det sociale arbejde
Glidningen til positive målsætninger – diskussionen om det gode liv – normal som standard - dobbeltbetydning: Det normative, og livskvalitet.
From cure to care. Kroniske lidelser.
Community care som normalisering – hvorfor community psyko-logi kan være pædagogisk psykologi
Skabelsen af hverdagslivet, social engineering
Hverdagslivet som bestemt eller som ubestemt totalitet
Der er utallige muligheder for glidninger her, det vage er et relæ, en overgangsproblematik, en kritisk påkaldelse, men grundreglen er at når der overhovedet står en diskussion om målet, så er vi på vej over i en pædagogisk problematik

Case: Vuggestuer: 'Asyler', forebyggelse, ekspertise, opdragelse?
Case: Supervision: Fra specialiseret i psykoterapi til almen monitorering – abstrakte modeller?

 Case: "Lindegården", narkobehandlingsinstitution under Dag- og Døgncentret 1985:

Masser af dilemmaer, modsigelser

 At "tage udgangspunkt i ressourcer":
                1. Mødet, kombinationen mellem diskurser (Popkewitz)
                2. (Diskursiv) objektivering der muliggør udvikling (Cole, Wertch m.fl.) - fra bur til stillads


Under hvilke betingelser kan det blive en realitet?

Udg pkt i ressourcer: "Den liderlige luders princip", - eller?
Det fælles tredje – the real thing – noget der er noget
Hands on? Bolsjepædagogik?

Case: Hjerter i Sovs
Se også Nissen, M. (2001). Hvordan man integrerer de utilpassede unge - i virkeligheden. Foredrag på Udrykningsholdets konference 5. november 2001
www.vildelaereprocesser.dk

Tillidsprincippet: Fake it till you make it
Substantialisering – selvbevidsthedens LPP – og NUZO
Lokalkultur – almengørelse og den politiske dimension – hvad er egentlig 'virkeligt' her?
Unicitet – opdragelsens grundmodsigelse – familieplejens problematik
Fra subjektivering til interpellation
Se også
Nissen, M. (2001). The Formation of the Particular Subject. Paper given to the seminar "The shaping of subjects and new forms of subjectivity", University of Copenhagen, March 2001

Fællesskabets 'ånd': Ideologien som materielt organiserer et hverdagsliv og forvalter en magt
(Se også Nissen, M. 1998. Ideologies and developments in practical dealings with addiction. In: Fried, B., Kaindl, C., Markard, M. & Wolf, G. (Hrsg.). Erkenntnis und Parteilichkeit. Kritische Psychologie als marxistische Subjektwissenschaft. Berlin/ Hamburg: Argument Sonderband 254, 229-240)

 Magtspørgsmålet
Magt og deltagelse – kan man forene Foucault med Lave & Wenger?
Adskillelsens problem - for de ustødte: Afmagt eller krænkelse
Magt: Spektret mellem krænkelse og subjektivering

Lokalkultur – 'objektivitet' er et politisk spørgsmål
Empowerment: Interpellationens gensidighed
Udebane - hjemmebane - neutral grund
Samtale og konsekvens
Se også Nissen, M. (2001). Magtudredning. Kronik på Vilde Læreprocesser
Samt Nissen, M. (2002). The Power of Social Work. Paper for the seminar in Person - Intervention – Communities – Change (Danish: PIFF)
April 18-19th, 2002

 Magt: