Pædagogisk Psykologi

Forelæsninger 2005

      Pensum

Spørgsmål og svar

Nogle netressourcer 

Næste gang Generel beskrivelse Andre meddelelser Tidligere opgaver

 

Bunden hjemmeopgave i Pædagogisk Psykologi, efterår 2005

Studerende på 1998 ordningen kan gå op efter nyt pensum - se her!

OBS! Tidspunktet for skriftlig prøve på Universitetet er fastsat til primo januar.

Links til de slides der er brugt findes i selve forelæsningslisten - gå til "næste gang" og så et hak op

 

Generel beskrivelse

Pædagogisk psykologi beskæftiger sig med de psykiske aspekter ved pædagogisk intervention, dvs. intervention i personers udvikling af kompetence.

Det er et praksisfag (eller ”anvendt”), hvilket både betyder at psykologiske teorier anvendes i det pædagogiske felt, og at selve praksis gøres til genstand for analyse. Fagets grundtemaer og tilgange introduceres på en forelæsningsrække, hvor der gives en kortfattet historisk oversigt over den pædagogiske psykologis udvikling samt en oversigt over den pædagogiske psykologis genstandsfelt og teoriområde.

Introduktionens formål er at give den studerende en samlende definition af fagets profil, teorikompleks og anvendelsespotentialer.
Temaer der vil blive berørt er bl.a.: Lærings- og dannelsesprocesser, deres forankring og betydning; pædagogisk intervention, dens kulturer, institutioner, fællesskaber, traditioner, former; konkrete praksisfelter for den pædagogiske psykologis anvendelse.
Faget evalueres med en bunden skriftlig hjemmeopgave - eller en prøve på universitetet med hjælpemidler - hvor den studerende skal analysere en konkret case.


(Læs evt. også  Studieordningens beskrivelse af faget som er lidt mere omfattende).
 

 

Forelæsningsrække efterår 2005

Tid: Tirsdage 10-12

Sted: Bethesda

Dato Forelæser Titel / indhold Anbefalet læsning (numrene refererer til pensum)
6/9 Morten Nissen Intro - hvad er pædagogisk psykologi? (Power Point) 9, 1 (kap 1)
(se evt. også en tdl. introforelæsning)
13/9 Peter Berliner Fra læringsrum til kontekst - kognitive, narrative og community psykologiske teorier om læring; belyst ud fra restorativ læring hos unge i Grønland.(Power Point) 15
20/9 Peter Berliner Fra kontekst til social transformation - læring som social proces. Teorier om læring, diskurs, handling og deltagelse belyst gennem et eksempel om social mobilisering i Guatemala. (Power Point) 16
27/9 Peter Berliner Læring, dialog og rettigheder - fra elitær interpellationsteori til demokratisk community psykologi. Læringsteorier belyst gennem et eksempel om participatoriske læringsprocesser blandt indsatte i fængsler i Honduras (link til hjemside med adgangskode) 17
4/10 Jens Berthelsen Læringsformer - gennemgang af gængse læringsformer  
11/10 Jens Berthelsen Forandring og grænseoverskridende læring på individ, gruppe og kulturplan  
18/10 Efterårsferie    
25/10 Jens Berthelsen Læring omsat til undervisning på forskellige måder  
1/11 Jens Berthelsen Det særlige ved psykologiformidling i forhold til alm. undervisning  
8/11 Morten Nissen

& Liselotte Ingholt

 

A. Opsamling. Opgave udleveres. Lille spørgetime om opgave.

B. Ormrod introduceres. Hovedpointe: Læring er en aktiv individuel-kognitiv proces der afhænger af den lærendes særlige forudsætninger og af interventionen.

C. Case 1 introduceres og udleveres (v. Liselotte Ingholt) Mangler du casen? Send en mail til morten.nissen@psy.ku.dk

Mortens power point slides

1, 9

Se også

Ormrod companion website

15/11 Morten Nissen A. Ormrod bruges på case 1

B. Social practice perspektivet (Lave & Wenger, Mørck) introduceres. Hovedpointe: Læring er ændret deltagelse i social praksis

Mortens power point slides

10, 11
22/11 Morten Nissen

&

Liselotte Ingholt

 
A. Social practice perspektivet bruges på case 1 - Liselottes PP slides

B. Form-perspektivet (Staunæs, Rasmussen, Vinum, Mørck) introduceres. Hovedpointe: Læring er også hvad vi gør det til – en rammesat og reflekteret proces. - Mortens slides

11, 12,13,14 samt 9
29/11 Morten Nissen A. Case diskuteres ud fra form-perspektivet - Mortens slides

B. Afrunding

9

 

BA 4.3 Pædagogisk psykologi - Pensum efterår 2005

(K) = I kompendium

Nr.

Reference

Sider

1

Ormrod, J.E. (2003). Educational Psychology. Developing Learners. 4th edition. Upper Saddle River, NJ, USA: Merill Prentice Hall (ISBN: 0-13-088704-8). Del I-II, s. 1-425

NB - i den nye 5th edition er det også del og 2

531

2

Rogers, C. (2000): Hvad er læring. I: Illeris, K. (red.) Tekster om læring. København: Rokilde Universitetsforlag. s. 115-19 (K)

4

3

Shein, E. H. (1969): The Mechanisms of Change. I: Bennis m.fl.. The Planning of Change, New York: Holt, Rhinehart & Winston, s. 98-107 (K)

9

4

Berthelsen, J. (2001): Dilemmaet som lærer. København: Samfundslitteratur,  29-48, 259-80, 285-303, 331-61     

90

5

Illeris, K.(2003). Voksenuddannelse og voksenlæring. Roskilde Universitetsforlag Kap 6. Læring og kompetenceudvikling.  Kap 12 Voksenuddannelsernes tilrettelæggelse. (K)

36

6

Herskin, B. (1995). Undervisningsteknik for universitetslærere. København: Samfundslitteratur. Kap. 2 og 3 (K)

26

7

Ralking m.fl. (1980). Profession Lærer. Erhvervsskolernes forlag. Kap.5 Styring og planlægning: Undervisningsmål (K)

9

8

Damsager et. Al. (1995): Vi har psykologi. Heri: Andersen, A: Terapi er ikke undervisning og undervisning er ikke terapi, men …, Raae: Når faget kommenterer undervisningen. I: København: Munksgaard (K)

22

9

Nissen, M. (In press). Pædagogisk psykologi - et bud på en positiv bestemmelse. Til: Nissen, Nørgård Nielsen og Elle (red.). Pædagogisk psykologi. Samfundslitteratur (K)

15

10

Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Periferal Participation. New York: Cambridge University Press, s. 29-123

65

11

Mørck. L.L. (in press). Læring og overskridelse af marginalisering - Bidrag til en overskridende pædagogisk psykologi. Til: Nissen, Nørgård Nielsen og Elle (red.). Pædagogisk psykologi. Samfundslitteratur (K)

 16

12

Rasmussen, O.V. (2001) Om udforskning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - mod et børneperspektiv. Psykologisk pædagogisk Rådgivning 4, 263 -283 (K)

18

13

Staunæs, D. (2004). Køn, etnicitet og skoleliv. København: Samfundslitteratur, 127-152 (K)

26

14

Vinum, C. & Nissen, M. (In Press). Street Level Society. Social interventions into young people's drug taking in Copenhagen. Til Critical Social Work (K)

26

15

Berliner, P.; Hakesberg, S. & Refby, M.H. (2005): At fare vild - sammen. Introduktion til community psykologi. København; Frydenlund. 79-96 og 113-159

63

16

Nelson, G. & Prilleltensky, I. (eds.) Community Psychology - In Pursuit of Liberation and Well-being. New York; Palgrave macmillan. Chapter 9: Organisational and Community Interventions. p. 186 -210. (K)

25

17

Berliner, P. & Refby, M. H. (2004 ) Community psykologi - en introduktion. Kapitel 1 i Berliner, P. (red.) Fællesskaber - en antologi om community psykologi. København: Frydenlund Grafisk, 17-36 (K)

19

 

Og her er så sidste års pensum

 

Nogle generelle netressourcer m.v.

Morten Nissens version af hvad Pædagogisk Psykologi er - fra en introforelæsning i 2002

Studieordningens beskrivelse af faget

Forskningsområdet defineret i fagbeskrivelse fra 1999

Forskningsnetværket PIFF: Person - Intervention - Fælleskabsformer - I Forandring

Ormrod companion website

 

Nogle eksempler på tidligere eksamensopgaver
(husk dog på, at der flere gange er sket justeringer i studieordningerne!! De grundlæggende krav er imidlertid nogenlunde de samme):

 

Andre meddelelser

NB! Studerende, der fortsætter på 1998-ordningen, bliver eksamineret i sidste års pensum
Men - OBS OBS - studieleder Helle Andersen meddeler, at hvis man bliver på 1998 ordningen gives der generel dispensation sådan at man kan  gå op i det nye pensum. Man anfører det blot på opgavebesvarelsen. Det nye er godtnok 200 sider længere, men en stor del af de sider skulle man alligevel læse i Psykologiformidling, og man får den genvinst at det passer bedre til undervisningen.