Bunden hjemmeopgave i Pædagogisk Psykologi efterår 2004

Case

"Stress" er videnskabeligt et særdeles mangesidet fænomen, men det er politisk gangbart og velkendt i medieoffentligheden. For ikke længe siden var det "børnefamilier", men aktuelt synes det mest at være skolebørn, der rammes af stress. Bl.a. belastes de af mobning, flertydige og modstridende krav, udskæld og lektier.

Når der udtænkes interventionsprojekter, så rettes søgelyset da også ofte mod skolen. I lyset af fænomenets brede karakter afprøves mange forskellige slags interventioner, og de enkelte projekter er ofte meget brede i deres sigte.

På Urbanskolen har et lærerteam på 4 lærere fået midler fra kommunalbestyrelsen til et projekt der skal integrere interventioner mod stress i skolens undervisning og øvrige pædagogiske aktiviteter i mellemtrinnet, fra 4-7. klasse. Projektet nyder fuld opbakning i skolebestyrelsen, der har vedtaget en udviklingsmålsætning om "trivsel og sundhed for alle". Projektet tager udgangspunkt i faget "sundheds- og seksualundervisning" (se evt. Undervisningsministeriets faghæfte om de 'centrale kundskaber og færdigheder' i faget), og to af lærerne i teamet har igennem et par år haft gode erfaringer med at undervise elever i elementær stresshåndtering (fra kalenderføring over psykoedukation til afslapningsøvelser); men ledelsen har signaleret, at projektet gerne må udvikle forslag til reformer, der ændrer ved mere grundlæggende strukturer i skolens hverdag og miljø.

Endvidere har kommunalbestyrelsen i et tidligere notat om projektmidlernes anvendelse lagt op til hvad man kalder et "bredt lokalsamfundsperspektiv hvor skoler, daginstitutioner og brugere udvikler en bred dialog om stress med henblik på generel forebyggelse".

Urbanskolen ligger i et forstadsområde og optager elever fra et område med lige dele sociale boligbyggerier og villakvarterer. Mens villaerne har set voldsomme prisstigninger i de senere år, hvor guldbryllupskvarterer er udskiftet med børnefamilier, er de sociale boligbyggerier blevet endnu mere præget af lavindkomstfamilier, arbejdsløshed og sociale problemer. Imidlertid tyder elevernes egne udsagn – indhentet med stile i en emneuge for alle mellemtrinets årgange – ikke på, at middelklassebørnene fra villaerne er mindre stressede end de andre; snarere tværtimod.

Andelen af tosprogede elever ligger på ca. 15% og heraf udgøres en ikke ubetydelig del af nyligt tilkomne flygtninge fra Sudan og Palæstina. En del af disse børn har tydeligt svært ved at falde til i skolen og i lokalområdet, og mange af de stressede børn (af dansk oprindelse) klager over deres opførsel.

Projektteamet ønsker at inddrage børnenes familier, fordi de mener, at årsagerne til stress især må findes i vilkårene og samlivsformerne i de moderne "forhandlingsfamilier", hvor det ikke er ualmindeligt, at selv ressourcerige forældre har svært ved at indstille sig på et overkommeligt ambitionsniveau hvad angår arbejde og fritidsaktiviteter, at finde samlingspunkter for familien, at indarbejde sunde vaner og rutiner, og at give børnene et fundament af klare holdninger. I projektbeskrivelsen har de kort beskrevet, at de vil "tilbyde familier, der oplever sig belastet af stress, gruppebaseret intervention". De har planlagt et fælles forældremøde om emnet lidt henne på skoleåret, men de ved endnu ikke helt, hvordan de skal gribe det an, ikke mindst fordi et par af de forældre, som er mest aktive i skolebestyrelsen, virker fast overbeviste om, at børnenes stress skyldes lektier og mobning i skolen. Deri støttes de endda af lederen af den lokale fritidsklub, som har meldt ud på et samarbejdsmøde, at fremfor at udpege problemer og problemfamilier skal de professionelle hellere selv blive mere klare på, hvad de positivt mener med "trivsel og sundhed", og handle derefter.

I det hele taget er projektets interventioner slet ikke tilrettelagt konkret. Det skyldes bl.a., at der mellem de berørte parter er meget store forskelle i opfattelser af stress, dens årsager og de mest hensigtsmæssige måder at gribe ind; men da alle er enige om, at disse uenigheder ikke må stå i vejen for at der gøres noget, er man enedes om at sætte projektet i gang uden alt for store bånd på projektteamet, og så evaluere projektet undervejs.

Det er aftalt, at projektteamet kan trække på konsulentbistand fra en af psykologerne i kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning. Der er ikke afsat nogle faste timetal til opgaven for psykologen, men da der netop er ansat en ny psykolog i PPR på baggrund af et stigende antal skolebørn med forskellige slags indlærings- og adfærdsvanskeligheder, vurderes det, at der er luft til at servicere projektet.

Spørgsmål

Hvis du var konsulenten,

1.      hvilke spørgsmål ville du, på baggrund af relevante pædagogisk-psykologiske teorier og indsigter, stille til projektet og dets kontekst for bedre at forstå det som intervention?

2.      hvilke mere konkrete interventioner mener du at projektteamet med fordel kan overveje, og hvorfor?

3.      hvilke interventioner ville du på denne baggrund selv overveje – som psykologisk konsulent – overfor projektteamet (og / eller overfor dets berørte parter), og hvorfor?

Bemærkninger

Ad 1. Det gælder her om at redegøre for de teorier (med deres opfattelser, begreber, indsigter og pointer) fra pensum som synes relevante for denne interventionsproblematik, og derudfra begrunde de nærmere spørgsmål du vil stille til case'n. Det handler altså ikke om at opstille spørgsmål ud i det blå og så besvare dem med pensumlitteraturen.

Ad 2. Her er det ikke så afgørende at finde den rigtige intervention, men mere at fremstille kvalificerede overvejelser om mulige interventioner eller typer/former af interventioner. Bemærk, at det er projektteamet, der anbefales at overveje – men ikke nødvendigvis projektteamet, der anbefales at udøve interventionerne.

Ad 3. Igen her gælder det ikke om at finde den rigtige løsning, men at overveje mulige interventioner.

Generelt:

Du må selv bestemme vægtningen og rækkefølgen mellem spørgsmålene.

Opgaven handler ikke primært om din viden om stress, eller om den danske folkeskole. Du må gerne supplere de givne oplysninger med faktiske eller opfundne forhold indenfor disse områder, men det du bedømmes på, er din reflekterede anvendelse af pædagogisk-psykologiske teorier til belysning og udvikling af case'n. Deri ligger også, at case'n primært opfattes som som en case om intervention (og ikke som en case om stress).