Sommereksamen 2005

 

Opgave i pædagogisk psykologi

98-ordningen

 

Eksamensopgaven udleveres den 31. marts 2005 af Birgitte Schmidt lokale 3.2.101 kl. 12.00.

Besvarelsen skal afleveres den 1. juni 2005 mellem kl. 10.00 og kl. 13.00 til Birgitte Schmidt, lokale 3.2.101.

Opgaven skal afleveres i 3 eksemplarer med udfyldte lyserøde forsider, som kan afhentes i hjørnet ved Birgitte Schmidts kontor, lokale 3.2.101.

Husk at afmelding ikke kan finde sted efter offentliggørelse af eksamensspørgsmålet. For yderligere information se Eksamensvejledningen.

Hvis man vælger at anvende sit eksamensnummer skal det angives på alle 3 opgaver. På den ene lyserøde forside kan man vælge kun at udfylde fra "individuel/gruppeopgave" og nedefter + med angivelse af eksamensnummer øverst i højre hjørne.

 

Gruppeprøvebestemmelse

I henhold til Eksamensbekendtgørelsens § 3 skal: "Prøveformerne… tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, idet der også her skal ske en individuel bedømmelse".

For at sikre, at denne individuelle bedømmelse kan foretages, skal studerende i gruppeprøver angive, hvilke dele af opgaven, den enkelte studerendes præstation skal bedømmes på. Dette angives tydeligt i såvel indholdsfortegnelsen som ved de enkelte dele. Den enkelte studerendes præstation bedømmes på grundlag af hans/hendes egne samt de fælles dele af opgaven. Ved bedømmelsen lægges vægt på, at den enkelte studerendes præstation samtidig dokumenterer faglig bredde i forhold til opgavespørgsmålet/det selvvalgte emne, opfyldelse af studieordningens faglige krav samt færdighed i akademisk argumentationsmåde. Når en lærerstillet opgave har flere underspørgsmål, skal den enkelte studerende dokumentere at have deltaget i besvarelsen af alle underspørgsmålene.

Indledning, delkonklusioner og afsluttende konklusion kan være fælles, men kan højst udgøre 20% af opgaven.

 

 

 

Bunden skriftlig hjemmeopgave i pædagogisk psykologi

Forår 2005

 

Case

http://www.dig.sdu.dk/forskning/forskningsprojekter/rusmiddelprojekt.htm kan man læse om et interventionsprojekt gennemført på 2 danske gymnasier i 2003-2004 vedrørende festkultur og rusmiddelbrug i gymnasieskolen. I bilagene er projektet kort beskrevet, og et par af dets redskaber gengivet.

Spørgsmål

Betragt denne case som et eksempel på pædagogisk intervention.

Diskutér case’n ved brug af pædagogisk-psykologiske teorier og begreber.

Bemærkninger

Grundlaget for besvarelsen er de her gengivne bilag, men du er selvfølgelig velkommen til at kigge på den angivne hjemside eller på andet materiale til uddybelse af case’n.

 

Bilag 1

Resumé af rapporten

I foråret 2003 blev der etableret et samarbejde mellem Dansk Institut for Gymnasiepædagogik,

Syddansk Universitet, og Sundhedsstyrelsen med henblik på en undersøgelse af gymnasieelevers

rusmiddelforbrug og en række institutionelle sammenhænge af betydning for

problemstillingen. Baggrunden for projektet var bl.a. store internationale undersøgelser

(ESPAD), som både i 1995 og 1999 påviste, at danske unge har det største alkoholforbrug i

Europa.

Rapportens data stammer fra et interventionsprogram, som blev gennemført på to gymnasier

i skoleåret 2003-2004. Formålet med projektet var at undersøge dels gymnasieelevers forbrug

af og holdninger til rusmidler, dels hvilken funktion kulturen på to udvalgte gymnasier

havde i forhold til de unges rusmiddelkultur og endelig, hvad skoler kan gøre i forhold til problemstillingen.

De data, der er fremkommet i løbet af projektet, er blevet brugt både internt og eksternt.

Internt har resultaterne af de kvantitative og kvalitative undersøgelser været brugt af skolernes

aktører i processen hen i mod formuleringen af en rusmiddelpolitik. Eksternt er resultaterne

blevet brugt som empirisk grundlag for den ungdomssociologiske og organisationskulturelle

analyse, som er denne rapports udgangspunkt.

Interventionsprogrammets grundlæggende idé var, at man bedst opnår forståelse af en organisationskultur,

når man lægger op til institutionel refleksion og udfordrer status quo. Skolerne

blev tilbudt et samarbejde, som skulle forløbe efter en bestemt procedure, men hvilke resultater

de nåede frem til, måtte i sagens natur afhænge af processens forløb.

Programmet havde to spor, et organisatorisk spor, hvor skolerne på baggrund af undersøgelser

og gennem diskussioner skulle udvikle en rusmiddelpolitik, og et undervisningsspor, hvor

lærere skulle udvikle og gennemføre undervisning med udgangspunkt i emnet unge og rusmidler.

Gennem diskussioner, erfaringsudvekslinger og vidensudvikling skulle aktørerne på skolerne

se, om der var basis for at formulere en rusmiddelpolitik, der forholdt sig til de erfaringer

og den viden, der kom frem i løbet af det år, interventionsprogrammet varede. I kraft af

styregrupper, pædagogiske arrangementer for lærerne, temadage for eleverne og gennem inddragelse

af Pædagogisk Råd og elevråd blev interventionsprogrammet knyttet til demokratiske

processer på skolerne. Der blev lagt vægt på, at så mange af skolernes aktører som muligt, ikke

mindst eleverne, deltog i processen.

I rapporten analyseres forløbet på de to skoler, og en række metoder til styring af holdningsdiskussioner,

erfaringsudvekslinger og formulering af en rusmiddelpolitik præsenteres.

Ligeså præsenteres og diskuteres den ene skoles endelige rusmiddelpolitik og et oplæg til en

rusmiddelpolitik på den anden skole. De to rusmiddelpolitikker er meget forskellige i deres

udformning, men både den vedtagne og den, der fortsat er i støbeskeen, viser, at det kan lade

sig gøre at udforme en tydelig rusmiddelpolitik med baggrund i en skolespecifik erfaringsbearbejdning,

holdningsdiskussioner og viden, som er blevet tilført skolerne gennem de data,

som fra forskerside blev indsamlet og tilbagerapporteret til skolerne.

I forbindelse med interventionsprogrammet er der blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse

på fire gymnasier med deltagelse af 1665 elever.

Undersøgelsen viser, at gymnasieelevers alkoholforbrug stort set er på niveau med gruppen

af 16- til 19-årige generelt. Hertil kommer, at gymnasieungdommen har et hashforbrug, som

er højere end aldersgruppen generelt. Undersøgelsen viser imidlertid også, at gymnasieelevernes

erfaringer med hårde stoffer er meget begrænset. Det er specielt blandt drengene, at man

skal finde gruppen med et meget stort forbrug.

Undersøgelsen peger på en række sammenhænge mellem elevers rusmiddelforbrug og

læringsparathed. Næsten 30 procent af eleverne på de fire gymnasier har inden for den sidste

måned én gang eller flere oplevet nedsat indlæringsevne om mandagen efter rusmiddelindtagelse

i weekenden. 13 procent af drengene og 8 procent af pigerne har inden for den seneste

måned oplevet at have tømmermænd om fredagen efter rusmiddelindtagelse om torsdagen.

37 procent af drengene og 28 procent af pigerne er enige i, at det er i orden at drikke alkohol

torsdag aften.

Det er ikke ualmindeligt for elever - specielt drenge - at drikke alkohol i skoletiden. 23

procent af drengene opgiver således inden for den sidste måned at have drukket alkohol uden

for skolens område i skoletiden.

Der tegner sig ikke noget entydigt billede af gymnasieelevers rusmiddelkultur, men faktorer

som urbaniseringsgrad, lokale forhold, skolens politik og elevkulturen på skolen synes at

spille en rolle.

Det er langt fra sådan, at skoler forholder sig med ligegyldighed til alkohol i skolesammenhæng.

De kvantitative og kvalitative undersøgelser tyder dog også på, at der på nogle skoler

har udviklet sig fænomener, som i såvel et organisationskulturelt som et ungdomssociologisk

perspektiv fortjener opmærksomhed.

Fredagscaféerne er det mest åbenlyse eksempel på aktiviteter, hvor skoler lægger lokaler til

den del af elevernes identitetsarbejde, som var tæt forbundet med rusmiddelindtagelse. I forlængelse

af projektets teoretiske platform kan man formulere det sådan, at de rusmiddelrelaterede

livsprojektriter i kraft af fredagscaféerne er blevet en del af den formelle skolekultur, dvs.

den skolekultur, som skolen signalerer accept i forhold til.

Undersøgelsen viser, at der i nærheden af en skole kan være et hyggested, hvor elever mødes

fredag eftermiddag, efter skole på hverdage, og for en mindre gruppe elevers vedkommende

også i skoletiden. Sådan et sted er ikke en del af den formelle skolekultur, men en del af elevernes

uformelle kultur. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at sådan et sted og kulturen

omkring det kan blive så institutionaliseret blandt eleverne, at det faktisk får konsekvenser for

elevers skoleidentitet.

Læreres og elevers erfaringer med studieture er blandede. Lærere kan fortælle om studieture,

der er præget af tydelige regler, som sikrer, at det faglige program kan gennemføres af

vågne og læringsparate elever. Lærere og elever kan imidlertid også fortælle om studieture,

hvor elevers alkoholforbrug om aftenen har sat sit klare præg på turene, med svært håndterbare

episoder om aftenen og trætte elever i dagtimerne som konsekvens. Elevdiskussioner i tilknytning

til interventionsprogrammet viser, at mange elever tillægger sociale oplevelser i

forbindelse med alkohol stor betydning og således har ganske særlige forventninger til studieturene.

Der er eksempler på, at elevers rusmiddelkultur sætter dagsordener for arrangementer, som

ellers er defineret på andre måder. Lærere fortæller om årsfester, hvor elever bliver så alkoholpåvirkede,

at det kan være svært at leve op til den stilfuldhed, som ellers forbindes med denne

slags arrangementer. Der er i sådanne tilfælde tendenser til, at mere traditionelle institutionelle

overgangsritualer opsluges af de unges egne rusmiddelritualer, med læreres tilbagetrækning

fra arrangementerne til følge.

I rapporten argumenteres der for, at problemstillinger af ovennævnte type bedst lader sig

forstå i et samtidshistorisk perspektiv. En stor del af lærergruppen tilhører en generation, som i

70'erne vendte sig mod stive og begrænsende normer og oplevede de euforiske og frigørende

sider af en kultur, hvor autoriteter ikke blandede sig i individets ret til at eksperimentere med

grænseoverskridende oplevelser. Nogle lærere fastholder de positive sider af denne udvikling

med dens friere omgangsformer og plads til rummelighed og finder ikke grund til at ændre på

tingenes tilstand. Andre melder ud, at der også kan spores nogle negative konsekvenser af

udviklingen og efterlyser et handlingsperspektiv i forhold til at udvikle skolers socialiseringskompetence.

I rapporten peges der på, at den kulturelle frisættelse og opkomsten af uformelle omgangsformer

i skolekulturen for nogle elever har medført, at grænsen mellem fritidssfære og skolesfære

er blevet vanskelig at drage - med den konsekvens, at nogle aspekter af skolens liv er

blevet til en del af det identitetsarbejde, der er relateret til rusmiddelkultur i kammeratskabsgruppen.

Det fremgår med tydelighed af de diskussioner, som eleverne fører på skolerne, at

nogle mener, at det er op til den enkelte selv at beslutte, hvor meget man vil engagere sig i skolearbejdet,

hvilket også betyder, at det må være op til den enkelte selv at tage ansvar for sit rusmiddelforbrug.

Andre elever definerer i højere grad undervisningen som et arbejde og mener,

at skolen kan stille krav om læringsparate elever og derfor må lukke nogle af de 'huller', der

kan opstå i gråzonefeltet mellem skolekultur og fritidskultur.

I forbindelse med interventionsprogrammets undervisningsmæssige spor vises gennem fem

præsentationer af undervisningsforløb, hvordan man kan arbejde med unge og rusmidler som

tema i undervisningen. Forløbene er udarbejdet af gymnasielærere på de to skoler og rummer

i kraft af forløbsbeskrivelser, evalueringer og undervisningsmateriale idéer til inspiration for

andre. Forløbene diskuteres som konkrete bud på et emne, der lægger op til tværfaglig tænkning

og dermed egner sig til undervisning i almen studieforberedelse efter gymnasiereformen

2005.

Det forskningsbaserede interventionsprogram har vist sig at være en oplagt metode for den

type institutionelt orienteret forskning, som bedrives i forhold til gymnasieskolen. I en tid,

hvor der samfundsmæssigt efterspørges en forskning, som forbinder sig med institutioners

behov for viden og metoder til håndtering af komplicerede problemstillinger, er det vigtigt at

udvikle denne type forskning. De erfaringer, som på godt og ondt er gjort i projektet Festkultur

og rusmidler i gymnasieskolen, vil blive yderligere analyseret og diskuteret i Steen Becks

Ph.d.-afhandling, som forventes færdiggjort i foråret 2006.

 

Bilag 2

Værkstøjskasse til udvikling af en rusmiddelpolitik:

Fase 1: Intern legitimering

Det er vigtigt at skabe en proces, der giver rusmiddelprojektet status og sikrer grundige diskussioner.

Det er i den forbindelse vigtigt, at det involverer så mange lærere og elever som overhovedet

muligt. Det er vigtigt, at skolens ledelse formulerer nogle klare rammer omkring arbejdet og de

præmisser, det skal foregå inden for. For at sikre processen status er det vigtigt at formulere et mål

for diskussionerne, og et sådant mål kan være formuleringen af en rusmiddelpolitik. Det vil være

oplagt at forankre projektets elev- og lærerdel i henholdsvis elevråd og Pædagogisk Råd. Der bør

oprettes en intern styregruppe bestående af repræsentanter fra ledelses-, lærer- og elevgruppen.

Styregruppens opgave er at være tovholder på projektet, at deltage i planlægningen af selve forløbet

og de valgte aktiviteter og endelig at udarbejde et udkast til en rusmiddelpolitik.

Fase 2: Baggrundsundersøgelser

Da et udviklingsarbejde af denne type skal være forankret i den enkelte skoles kultur, er det vigtigt,

at der bliver foretaget problemidentificerende undersøgelser med det formål at afdække gældende

regler og praksis på rusmiddelområdet. Det kan være en konsulent, der foretager disse

undersøgelser, men det kan også være lærere og elever i fællesskab. Det vil være relevant at inddrage

skolens forskellige aktører, hvorfor samtaler eller interview med lærere, elever, ledere og

pedellen (ofte en vigtig informant) anbefales.

Fase 3: Spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen forekommer os at være et vigtigt element i afdækningen af forbrugsmønstre

og holdninger. Det er i kraft af den, at organisationens aktører får et konkret fælles

udgangspunkt for at diskutere tilstande og holdninger. Undersøgelsen kan uden stort besvær

udformes af et samfundsfagshold (og undersøgelsen kan på denne måde være fagligt relevant for

eleverne). Man kan benytte sig af et af de tilgængelige computerprogrammer, og hvis det er

muligt, kan arbejdet med at indtaste resultaterne lettes betydeligt, hvis elevernes besvarelser sker

på en computer.

Materiale:

• Spørgeskemaundersøgelsen (kan downloades fra projektets hjemmeside)

Fase 4: Temadag og det faglige input

Formålet med temadagen er at etablere en vidensmæssig base for diskussionerne blandt elever og

lærere gennem et fælles fagligt input. Vores erfaring er, at spørgeskemaundersøgelsen er et godt

udgangspunkt, men også oplæg, som etablerer en kulturel forståelse af rusmidlers rolle og en biologisk

forståelse af deres funktion, kan være nyttige.

Fase 5: Elevernes normdiskussioner

Metoden er igen meget enkel. Øvelserne giver vores bud på en række synspunkter, som eleverne med

fordel kan diskutere. Disse bør dog tilpasses den enkelte skoles behov og de temaer, som man her

finder vigtige, at eleverne forholder sig til. Der bør vælges en referent, som skriver diskussionerne og

afstemningsresultaterne ned. Til øvelserne er udarbejdet et arbejdspapir, som kan bruges til at klæde

elevrådsrepræsentanterne på til at styre øvelserne.

Materiale:

• Normdiskussionen (boks 6.1-6.4)

• Skema til placering af værdiudsagn (kan downloades fra projektets hjemmeside)

• Arbejdspapir (kan downloades fra projektets hjemmeside)

 

Fase 6: Lærernes sokratiske dialoger

Metoden er meget enkel. Det store arbejde i forbindelse med vores undersøgelse var at udskrive de

mange timers diskussioner blandt lærerne. I stedet for denne tidskrævende metode kan de enkelte

grupper vælge en referent, som skriver referat af diskussionerne (helst så fyldigt, at man kan følge

argumentationer og diskussioner). Disse samles af styregruppen og danner udgangspunkt for de

følgende afklaringsprocesser.

Materiale:

• Introduktion til den sokratiske dialogdag (boks 7.1-7.2)

Fase 7: Bearbejdning og formidling af analysemateriale

Normdiskussionerne og den sokratiske dialog afkaster et vigtigt materiale i form af referater og

eventuelt båndoptagelser, der giver information om, hvad lærer- og elevgruppen mener om

rusmiddelkulturen på deres skole. Det er derfor vigtigt at bearbejde og analysere materialet, for

derefter at formidle det til hele skolen, da det netop er denne fælles viden, som det videre arbejde med

at formulere en rusmiddelpolitik skal bygge på. Har skolen valgt at benytte sig af en ekstern

konsulent, kan denne forestå analysearbejdet. Alternativt kan man uddelegere opgaven til en lille

gruppe lærere og elever. Materialet kan derefter formidles mundtligt til eksempelvis elevrådet og

Pædagogisk Råd. Man kan vælge at lave en skriftlig redegørelse til alle lærere og klasser, eller den

interne styregruppe kan præsentere resultaterne ved et fælles arrangement.

Fase 8: Formulering af en rusmiddelpolitik

Det anbefales, at den interne styregruppe og yderligere et antal elever og lærere danner en

arbejdsgruppe, der får til opgave at formulere en rusmiddelpolitik. Med henblik på at fastholde

arbejdsgruppens fokus på de værdiafklarende diskussioner, skolen allerede har udført, anbefales det,

at mødet indledes med en gennemgang af analysematerialet fra lærer- og elevdiskussionerne, således

at dette er helt present hos arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen kan evt. benytte sig af vores

inspirationspapirer til udarbejdelse af en rusmiddelpolitik. Det anbefales, at arbejdsgruppen

nedsætter en mindre skrivegruppe, der udarbejder et oplæg på baggrund af materialet fra elev- og

lærerdiskussionerne og arbejdsgruppens vedtagelser. Når arbejdsgruppen har godkendt

skrivegruppens udkast, sendes dette til høring eksempelvis i elevrådet og Pædagogisk Råd.

Materiale:

• Inspirationspapirer til udarbejdelse af en rusmiddelpolitik (boks 8.1-8.2).


        Spørgsmål og svar om opgaven