Hej Morten
Et lille spørgsmål til opgaven. Du har godt nok nævnt flere gange, at vægtningen mellem spørgsmålene er fri. Men jeg skal lige være sikker. Jeg har fundet det svært at anvende specifikke teorier i spørgsmål 3 og har i høj grad besvaret det ud fra mine egne overvejelser (dvs. uden henvisninger til pensum). Desuden har jeg vægtet spørgsmål 1+2 højere, således at spørgsmål 3 kun fylder en enkelt side.
Er denne vægtning ok, og er det ok ikke at henvise til teorier fra pensum i spgsm. 3, eller er det utilstrækkeligt?
Mvh
Maja

Hej Maja
Vægtningen er OK overordnet set, afhængig af hvordan du får det til at hænge sammen, selvfølgelig. Det er naturligvis altid mindre godt hvis "dine egne overvejelser" betyder at det så ikke er fagligt kvalificeret. En måde hvorpå det kan være kvalificeret er indirekte - altså via det du har skrevet om sp 1 og 2.
Mvh
Morten

Kære Morten,

 et lille spørgsmål inden opgaven printes ud. Hvordan har du/I det mht. fodnoter. Jeg er selv tilhænger af dem i den forstand, at jeg bruger dem til at hæfte en kommentar til det sagte, som er relevant, måske bare ikke helt passer til den kontekst der præsenteres i opgaven per se. Er dette forkert? Og kan man overhovedet regne med, at de bliver læst? Eller bør man se bort fra konteksten, og sætte det man vil sige, ind i opgaven fremfor fodnoterne.
 Mv. og god jul
SB

Kære SB
Fodnoter er OK og udgør en del af teksten i beregningen af sideomfang og bliver som sådan læst.
Mvh og god jul til dig også
Morten

Hej Morten

Jeg har et spørgsmål omkring pæd opgave primært spg 3. 
I opg-formulering står der at man skal overveje interventioner overfor projekttemaet og/eller dets berørte parter.
I mit spg 3 er jeg startet med at lave et afsnit omkring min rolle som konsulent, hvor jeg er kommet frem til at jeg ikke ønsker at pådutte projekttemaet mine holdninger, derfor er det nødvendigt at vi kommer frem til en fælles interevention.
Herfetter har jeg foreslået projektarbejde som intervention, men har primært fokuseret på at dette kan blive en del af elevernes undervisning. Alstå har jeg med baggrund i spg 2 blot uddybet en af de interventionsforeslag projektteamet har overvejet i spg 2. 
ER dette forkert? har jeg misforstået spg 3, idet jeg jo ikke foreslår en konkret intervention overfor projekttemaet, men nærmere overfor eleverne herunder hvordan læreren skal forholde sig til porjektarbejdet.
 Hilsen Alia
 

Hej Alia
Spørgsmål 3 udskelner den psykologiske konsulents rolle som noget særligt. Den intervention, du overvejer overfor projektteamet er, forstår jeg, at de foreslås en fælles intervention. Altså: a) Interventionen er her at "foreslå dem", samt b) Den psykologiske konsulent er med i selve projektarbejdet. Det kan du godt foreslå, hvis det er velbegrundet. 
Mvh
Morten

Hej Morten.
Jeg skriver da jeg har et spørgsmål vedrørende Pæd. psyk. opgaven.
I det første spørgsmål bedes der om en redegørelse for relevante teorier. Jeg er helt indforstået med at det ville være en fattig løsning at gennemgå blot en teori, men i henhold til casens størrelse og kompleksitet, samt side begrænsningerne på opgaven finder jeg det vanskeligt at skulle redegøre for opfattelse, begreber, indsigter og begreber på en fyldestgørende måde for flere teorier. Jeg forestille mig i stedet at tage udgangspunkt i én teori som der redegøres grundigt for, med supplement fra øvrige pensum tekster (uden at jeg nødvendigvis vil komme ind på alle ovennævnte aspekter!). Ligger en sådan besvarelse indenfor spørgsmålets ramme?
På forhånd tak, Maria

Hej Maria
Indenfor spørgsmålets rammer kan man vægte de forskellige relevante teorier forskelligt. Det er godt at være bred, men også at være dyb.
Mvh
Morten

Hej Morten
Man kan nok ikke give et konkret svar på dette spørgsmål - men er der nogle bestemte forventninger til, hvor mange spørgsmål man stiller til casen (i spgms. 1)?
Sådan som min opgave skrider frem, tror jeg kun, at jeg stiller et par enkelte spørgsmål, men skriver så tilgengæld en del om hvert. Er dette i orden, eller skal man hellere stille flere, da der jo er mange mulige tilgange?
Mvh
Maja

 

Hej Maja
Nej, der er ingen bestemte forventninger. Det er selvfølgelig et kvalitetskriterium at spørgsmålene ikke er vilkårlige, og dvs. at det er begrundet hvordan netop disse spørgsmål er fremkommet. I sammenhæng hermed: Det er en kvalitet, hvis man kan vise en refleksivitet over forholdet mellem det afgrænsede bidrag, man kan levere, og den potentielle helhed af mulige bidrag. Fx hvis man - hvilket er helt udmærket - udvælger nogle spørgsmål til nærmere begrundelse og redegørelse frem for andre, så kan man jo godt kort ridse de andre spørgsmål op, som man har prioriteret fra, og man kan også nævne de gode grunde til at foretage dette valg.
Mvh
Morten

 

Hej Morten.

Er det i orden at flette spørgsmålene til casen sammen med interventionsforslag? Sådan så noget af spørgsmål 1 er i ét afsnit (redegørelse), og resten sammen med spørgsmål 2 er i et andet? Eller er det mere "rigtigt" og hensigtsmæssigt, at inddele opgaven på den måde, som I ved at stille spørgsmåle, har lagt op til?
mvh. SB
 

Hej SB
Det er helt i orden. Der er frit slag mht struktur. Læs evt. opgaven efter og tjek, om man som læser kan se, at og hvordan spørgsmålene er besvaret. Brug evt. et par linier på at forklare. Indimellem skal man regne med en mere tumpet læser end man tror - også fordi et sådant tjek kan være nyttigt ift at reflektere hvad man har skrevet.
mvh
Morten

Hej Morten

 Hvordan og hvorledes med kilder, hvis man fra sit arbejde har en viden, der ikke er egentlige kilder på, men som man gerne vil inkludere i opgaven?
 Vh. Line

Hej Line
Heldigvis har vi alle en masse viden, kunnen, holdninger, ressourcer m.v. fra en række sammenhænge, som vi kan tage med os og bruge. Det er fint og udmærket. Hvis det er relevant i din argumentation, kan du evt. tage plads til at redegøre for dit arbejde. Eller formulér dig evt. mere neutralt, fx som at man i den sammenhæng arbejder udfra den opfattelse, at...
Men hvordan "tæller" det? 
Den videnskabelige genre er kendetegnet ved at lægge megen vægt på referencer - dvs. eksplicitte og efterprøvbare, ikke "kilder" i historikernes forstand (direkte data), men andre videnskabelige tekster. Det muliggør at føre en diskussion på en anden måde end ellers - man kan fx diskutere referencerne. Selvfølgelig kan man henvise til noget der er "evident" - fx "alle ved jo at jorden er flad" - men som eksemplet viser er problemet netop at det kan være at alle tager fejl. Måske er der ikke så meget vundet ved at man skriver "man har længe vidst at jorden er flad (Aristoteles, minus 234)" - videnskabsfolk kan også tage fejl, men her har man i det mindste en mulighed for at slå efter om Aristoteles faktisk hævdede at jorden er flad. Eksemplet viser igen kvalitetskriteriet: Kombinationen af at bruge referencer - og at forholde sig kritisk til dem!
Mvh
Morten

Hej Morten
Jeg har to spørgsmål vedr. litteraturhenvisninger:
1. Må man bruge / henvise til den introforelæsning fra 2002, som du har lagt
ud på din hjemmeside?
2. Må man bruge / henvise til forelæsninger?
På forhånd tak
Kasper

Hej Kasper
1. Ja
2. Ja
...men husk på at henvisninger af denne art ikke er så forpligtende og efterprøvbare som henvisninger til (pensum-)litteratur - så de har ikke samme vægt og status i en argumentation. Husk også, at det her som når det gælder andre referencer er godt at kende, bedre at kunne, endnu bedre at kunne bruge - og allerbedst hvis man også kan forholde sig kritisk
Mvh
Morten

 

Hej Morten,

jeg undrer mig om der (som det jo oftest er tilfældet i eksamensopgaver!) er en "skjult læreplan" i opgaveformuleringen, forstået på den måde, at de spørgsmål man i besvarelsen af spørgsmål 1 når frem til SKAL danne grundlag for de konkrete interventioner, man skal foreslå i spørgsmål 2? Er naturligvis godt klar over, at der skal være sammenhæng og mening i min opgave, men lad mig give et konkret eksempel: udfra Ole V. Rasmussens tekst "Om udforskning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning - mod et børneperspektiv" mener jeg, det kunne være relevant at undersøge noget i retning af:hvordan artikulerer psykologisk og specialpædagogisk viden subjekter, og hvilke konsekvenser får det for de involverede børn? Her: hvilke konsekvenser har det, at vi taler og behandler børnene som stressede, og at vi som psykologer "skal gøre noget ved det"? MEN: dette lægger jo op til en tilgang til forskning, eventuelt iværksættelse af forskningsprojekter, der som Rasmussen skriver " (...)udforsker det der sker i praksis omkring børn i vanskeligheder - og gør det i de konkrete sammenhænge og sammen med de konkrete deltagere der er omkring børnene" (Rasmussen, s. 281). Dette er jo ikke en særlig konkret intervention - men jeg mener alligevel, at det ville være relevant i projektet at gøre sig sådanne tanker - er det meningen?!?!? Eller falder det udenfor opgavens rammer, sådan som spørgsmålene er formuleret?
Mvh Glennie  
 

Hej Glennie
Der er ikke en "skjult læreplan" i eksamensopgaven i den forstand, at jeg/vi på forhånd har besvaret den og derfor ved hvad der er de rigtige svar. Det er populært sagt en ustruktureret test! Det er vel klart, at der logisk må være en slags sammenhæng mellem hvilke spørgsmål, det er relevant at stille, og hvilke konkrete interventioner der bør overvejes. Men det er også rigtigt, at ikke alle relevante spørgsmål lægger lige entydigt op til bestemte konkrete interventioner. Jeg synes faktisk du har fat i en lang ende (blandt flere mulige). Det er bl.a. helt legitimt at pege på at der må bestemte slags udredning / udforskning til forud for eller i forbindelse med interventionerne; eller at man netop må kritisere såkaldt "løsningstænkning" hvor man hopper i handling uden først at meta-reflektere problemet man handler overfor. Men det er også efter min opfattelse relevant at stille interventionsspørgsmålet tilbage til Ole V Rasmussen (som iøvrigt selv er praktiker i en PPR) - hvad ville han mon (anbefale at man skulle) overveje, udover forskning? Og igen: Husk at vægtningen mellem spørgsmålene er fri.
Mvh
Morten

Hej Morten.
Lige et spørgsmål ifht pensum litteratur.
Jeg har købt den danske udgave af Lave & Wenger's Situeret læring.
Når jeg henviser til situeret læring i min opgave må jeg så henvise til den danske udgave, selvom pensum er den engelske? Eller skal jeg helst bruge den engelske udgave?
Vh Anja

Hej Anja
Den danske udgave er selvfølgelig OK
Mvh
Morten

Hej Morten

 Efter at have læst spørgsmål og svar på din hjemmeside er jeg i tvivl om hvorvidt jeg har besvaret spørgsmål 1 rigtigt. Jeg har redegjort for de teorier, jeg mener er relevante fra pensum og ud fra dem stillet spørgsmål til intervention, fx jf situeret læringsperspektiv: hvorledes sikres deltagelse i interventionen?. Er det helt forkert?
 

Hej Line
Det er selvfølgelig en ultra-ultra-kort gengivelse af spørgsmål der kan stilles udfra et situeret læringsperspektiv - men idéen er god nok.
Mvh
Morten

Venlig hilsen Line

Hej igen
Efter at have besvaret sørgsmål 1 er der gået en prås op for mig. Du beder om at redegøre for de teoriers pointer man finder relevante for casen. Jeg tror nærmere jeg er kommet til at redegøre for casen med udgangspunkt i teorierne. Det er muligvis ikke helt nemt at forstå hvad jeg mener, når du ikke kan ser hvordan jeg har grebet det an, men alligevel. Tror du der er tale om en ommer?
MVH. Gitte

Hej igen Gitte
Hvis det ikke bliver synligt udfra den måde, du har redegjort fra case'n udfra teorierne, hvad det er for relevante teoretiske pointer, tilgange, positioner, argumenter, begreber osv., som de teorier du bruger rummer - ja så ville jeg nok i dit sted vælge at kigge på opgaven igen og se om det ikke kan bygges ind. Mange teoretiske pointer kan selvfølgelig fremstilles i ret kort form og skåret til så de er gearet til case'n, men helt undværes kan de ikke. Til syvende og sidst handler det jo også om at vi skal sanktionere jeres beherskelse af pensumteksterne som den gyldige viden...
Mvh
Morten

Hej Morten 
Jeg har læst de spørgsmå og svar der er blevet stillet til opgaven, og jeg mener at have forstået, hvor du vil hen når du beder om, at vi stiller spørgsmål til projektet. Det har jeg gort og oplevet som et sjovt forehavende. Dog har det givet mig et andet hovedbrud: Jeg har svært ved kun at beskæftige mig med, at forstå casen som intervention uden også at forholde mig til den som en intervention i sig selv og får på den måde svaret på spørgsmål 2. Du skriver at vi selv må bestemme vægtningen, men hvor frie rammer er der for strukturen. Det er muligt det er mit overblik det kniber med, men jeg har vanskeligt ved at få min besvarelse indelt i dine på forhånd givne kategorier. Måske ved jeg hvordan jeg skal gøre når jeg har skrevet opgaven!!
MVH. Gitte

Hej Gitte
Der er meget frie rammer. Også sådan at man kan integrere mellem spørgsmålene. Men det er en god idé at hjælpe læseren med at forstå hvordan den er bygget op, især hvis man har fundet frem til en interessant, original måde at gøre det på. Og hvis der er indholdsmæssige pointer gemt i det, kan det måske også værre en god idé at begrunde. Fx hvis du vil skrive en kritik af opgavens måde at bruge kategorier, som grundlag for en særlig opbygning af opgaven - hvilket lyder fint og interessant - så er det måske ikke så tosset at redegøre for baggrunden for denne kritik.
Mvh
Morten

Hej Morten,
Jeg ser dine svar til de andre, og jeg håber at forstå dig rigtig; det er i
principet helt op til den enkelte eksaminant hvilke tekster vi vælger at
benytte fra hele pensum, selv om der fins nogle der måske er mere oplagte
end andre.... Du sagde også, man godt kan have livlig fantasi i forslag til
intervention, så længe man begrunder dem ud fra de teorier/tekster man
vælger at fokusere på. Er det forstået rigtig?
Tak, og med venlig hilsen
Anne

Hej Anne
Ja, det er helt rigtigt forstået!
Mvh
Morten

Hej Morten

Vi undrer os over spørgsmål 1, i opgaven. Især efter at have læst dit svar til Anja på din hjemmeside.
Vi forstår formuleringen: "hvilke spørgsmål ville du, på baggrund af pædagogisk-psykologiske teorier og indsigter stille til projektet og dets kontekst for bedre at forstå det som intervention", - således at vi som konsulenter har et møde med projektteamet, og skal stille spørgsmål til projektteamet, for bedre at forstå hvad de har gang i, og hvad fx projektet drejer sig om, retter sig mod- osv.
Er det forkert forstået ?

Desuden synes vi, at det er vanskeligt at stille spørgsmål for at blive klogere på projektet, der tager udgangspunkt i tekster fra pensum- da vi har svært ved at finde tekster der ummidelbart peger på gode spørgsmål, man kan stille for at forstå en intervention bedre. I en forelæsning gav du et forslag til et spørgsmål: "hvad mener de andre lærere om interventionen el lign", men vi har svært ved at se, hvilke tekster fra pensum et sådant spørgsmål udspringer fra.
Kunne du evt give et eksempel på et spørgsmål som kunne være udledt fra en pensumtekst ? Hvis du kunne give et konkret eksempel vil det være lettere at forstå hvad der menes i spørgsmål 1.

Med venlig hilsen
fra Camilla og Thomas

Hej Camilla og Thomas

I spørgsmål 1 står det ikke præciseret hvem man skal stille spørgsmål til. Man kunne omformulere det til: Hvad er det relevant at vide noget om, at være opmærksom på, at fokusere på, at tage i betragtning, for bedre at forstå projektet som intervention og hvorfor. Man kunne godt forestille sig en situation, hvor en konsulent konkret spørger projektteamet om det, men ikke nødvendigvis.

Et eks. - hvis man tager udgangspunkt i Moser & Law ville man kunne spørge til, hvilke (netværker af mennesker og) teknologier, der artikulerer hvilke subjektiviteter. Teknologier??? Ja så må man læse tekstens mere almene udsagn tæt nok til at se at her mener de ikke bare "ny teknologi", "elektronik" osv., men hele feltet af redskaber. Og dermed nærmere bestemt....
Et andet eks. - med Bateson ville man kunne spørge til interventionens refleksivitet i dens måde at gøre erfaringer på - hvor meget gribes ned i grundforudsætningerne for, at bestemte problemer overhovedet rejses? Og dermed nærmere bestemt....

Er disse mon de mest relevante spørgsmål til denne case? Det er jeg ikke sikker på. Jeg vil selvfølgelig ikke nu og her sanktionere hvad der er de mest relevante spørgsmål at stille, blot give et par eksempler. I øvrigt mener jeg også, at jeg i mine sidste to forelæsninger faktisk har givet nogle (måske mere relevante?) eksempler på typer af spørgsmål der kan stilles til intervention - fx i brudfladen mellem rationalistisk og situeret læringsteori.

Måske handler det også om at være lidt dristig. Altså - man kan sige det handler om at (turde) lægge en abstrakt, teoretisk problemstilling ned over case'n - ikke for bare at så at sige putte case'n ind i en færdig skabelon og dermed færdig, men for at se hvad der kommer ud af det, reflektere det, modificere, problematisere begge veje (det kan måske vise interessante mangler ved enten case eller teori hvis de ikke passer sammen) - i en refleksiv dialog med situationen (som Donald Schön kalder det).

Mvh
Morten

 

Hej Morten.
Jeg blev i tvivl om formuleringen i tilføjelsen ad 1 i opgaven i pædagogisk psykologi.
Der står at vi skal begrunde de spørgsmål som vi vil stille til casen.
Betyder det at vi under spg. 1 skal stille konkrete spørgsmål, som vi vil stille til personerne i casen eller menes der mere retoriske spørgsmål om ting, som vi vil undersøge fx "jeg vil stille spørgsmål til deres opfattelse af stress pga denne teori..." uden at det er en konkret formulering.
håber at du forstår mit spørgsmål
Vh Anja

Hej Anja
Ja lad os håbe det - ellers sig til.
Jeg havde ærligt talt ikke tænkt på at man kunne opfatte det sådan at det drejede sig om spørgsmål der formuleres til personer. Så tak for det - det afklarer!
Det er ment som det du kalder "retoriske spørgsmål"  - ikke dermed sagt at man nødvendgvis kender svaret når man stiller spørgsmålet, men netop at spørgsmålet ikke i sig selv tænkes som en intervention, en formulering til nogen bestemt med noget bestemt for øje. Derfor kan det selvfølgelig godt alligevel være, at der er visse sammenfald med sp 2 og 3 - altså hvis du begrunder at man rejser spørgsmålet X, så kan du jo også mene, at projektteamet sku overveje at formulere dette spørgsmål X til nogen bestemte, og/eller at konsulenten skal formulere det som spørgsmål til projektteamet som en intervention; men det er langtfra givet.
Mvh
Morten

 

hej Morten
Vi har et spørgsmål ang pædagogisk opgaven, som vi ikke fik mulighed for at stille til forelæsning idag, da tiden løb fra os.
Spørgsmålet lyder: Hvad er forskellen mellem eks spg 2 og 3?
hilsen Line og Alia

 

Hej Line og Alia
Hvis I nærlæser vil I se at 2 handler om projektgruppens mulige overvejelser om interventioner, mens 3 handler om konsulentens: Hvis det er godt at projektgruppen overvejer interventionen X - hvad kan konsulenten så gøre for at opnå dette?
Det naive svar vil være: Fortælle projektgruppen at den burde overveje...
Hilsen Morten