Opgave i Pædagogisk Psykologi og Psykologiformidling

 

 

 

Flere organisationer har for tiden initiativer i gang i retning af kortere ungdoms­pædago­giske uddannelser eller efteruddannelser. Om baggrunden melder et notat fra BUPL:

 

”Der ansættes i disse år et stigende antal medarbejdere på ungdomsområdet. Det er klubmedarbejdere, opsøgende medarbejdere, medarbejdere i et stigende antal projekter m.v. En række af disse medarbejdere har ikke socialfaglige eller pædagogiske kompetencer. Med mange af de opgaver, der er og opstår på ungdomsområdet i disse år viser det sig, at de personlige eller aktivitetsrettede kompetencer ikke nok i sig selv. Og kommunerne bruger efterfølgende mange ressourcer på at etablere kompetenceudviklingsforløb.  Fx blev der både i forbindelse med ansættelser af ikke uddannede opsøgende medarbejdere i København og mentorerne i Århus brugt mange ressourcer på uddannelse, vejledning og rådgivning. At tilrettelægge sådanne uddannelsesforløb er ressourcekrævende for kommunerne, og samtidigt er forløbene ofte ikke formelt komptencegivende i fht. videre uddannelse. (...)

Med ændringen i bistandsloven i 1995 blev der sat ekstra fokus på klubbernes forebyggende rolle og en ny måde at være klub på. I loven anlægges der et helhedssyn, således at klubbens indsats udvides til ikke alene at omfatte de større børn og unge, der allerede er i klubbens ramme, men også de større børn og unge, der ikke bruger tilbudene. Der er altså lovgivningsmæssigt en erkendelse af, at større børn og unge færdes på en lang række arenaer. Samtidigt understreges det med loven, at der stadig er et behov for, at "nogen" har opgaven, at "have øje på" disse større børn og unge og deres behov for støtte i ungdomslivet eller overgangen til dette. Dermed ændres også uddannelsesfokus fra klubliv til ungdomsliv.

Samtidigt med at fokus er øget på de svageste børn og unge er der sket en udvikling, hvor klubbernes opgaver relateres mere og mere til det almene institutionsliv, hvor dels pasningsopgaven, dels udvikling af almene personlige kompetencer kommer i fokus. Således har nogle kommuner pladsgaranti helt op i den traditionelle klubalder og forældrene mange steder kræver et sted, hvor deres børn kan være efter skole. Det betyder, at mens der fra lovgivernes side er sket en øget fokusering på den særligt forebyggende opgave, er der samtidigt sket en fokusering på den almene forebyggelse i kommunerne.

Der er altså et behov for en kvalificering af de medarbejdere, hvoraf mange har andre kvalifikationer eller anden formel uddannelse, der er kommet til området de seneste år. Samtidigt er der brug for en kvalificering af den allerede eksisterende uddannelse. En kvalificering der skal sikre, at kommende medarbejdere bliver i stand til at tænke unge og arbejdet med unge bredere, dels fordi klubbernes fokus ændres, dels fordi der løbende etableres nye tiltag og nye måde at organisere arbejdet med unge på, rundt om i kommunerne. (...)

Uddannelsen skal kvalificere den uddannelsessøgendes arbejde med større børn og unge konkret, men også arbejdet med at inddrage samarbejdspartnere, der har indflydelse på større børn og unges liv. Den skal understøtte praktikerens valg af metoder og dermed flytte fokus fra at handle "fordi der skal ske noget" eller "det synes jeg" til at handle og planlægge en begrundet indsats. Målet er, at den uddannelsessøgende gennem mødet mellem praktisk erfaring og teori bliver i stand til at dokumentere, reflektere og analysere pædagogisk. På den måde bliver den uddannelsessøgende i stand til at reflektere over, hvorfor sætter vi denne indsats igang, hvad vil vi med den, hvorfor tilrettelægger vi den som vi gør, hvordan kunne vi ellers have gjort, hvad fik vi ud af det vi gjorde, hvad har det lært os m.v.

Herudover skal uddannelsen sætte den studerende i stand til at kunne varetage særlige funktioner i relation til forældresamarbejde, det tværfaglige samarbejde, samt selvstændigt at planlægge og lede udviklingsarbejde”.

 

Tilrettelæggelsen af en sådan uddannelse rummer en række pædagogiske vanskelig­heder. Målgruppens forudsætninger strækker sig fra at nogle har gennemført en mellem­lang uddannelse til de "tidligere rødders" stærkt mangelfulde folkeskolebaggrund. Ud­dan­­nelsen retter sig mod et nyt og bredere felt af problemstillinger og mod større krav til metodebevidsthed og kompetence til dokumentation og udviklingsarbejde, end de eksiste­rende pædagog­uddannelser har kunnet, - samtidig med at den tænkes gennemført på kortere tid og ved siden af fuldtidsansættelse. Uddannelsen retter sig mod kompetencer til praksisrefleksion og skal tjene til at frigøre fra bundetheden til den givne praksis.

 

-----

 

En faglig tilgang i en sådan ungdomspædagogisk uddannelse er psykologi (blandt flere andre, såsom sociologi og antropologi).

Forestil dig nu, at du bliver tilkaldt som konsulent til at give et bud på hvordan pædagogisk psyko­lo­gi kan bidrage i denne sammenhæng. Du står dermed overfor disse spørgsmål:

1. Hvordan indgår psykologien i belysningen af de problemer og interventioner der kendetegner det ungdomspædagogiske område?

2. Hvilke pædagogisk-psykologiske kompetencer vil være relevante at sigte mod i en sådan uddannelse, og hvilke emner og problemstillinger berører de?

3. Hvilke pædagogiske former vil egne sig til at formidle / lære dem?

4. Hvilke dilemmaer vil denne pædagogiske intervention løbe ind i, hvad er deres baggrund, og hvordan kan de rummes, håndteres eller overvindes?

 

Redegør for dine overvejelser vedr. disse spørgsmål og begrund dem bl.a. med henvis­ning til relevante dele af pensum.

 

Du må prioritere spørgsmålene indbyrdes som du finder relevant. Dog er der forskel mellem kravene i hhv. Pædagogisk Psykologi og Psykologiformidling efter 1998-ordningen, og Pædagogisk Psykologi efter 1995-ordningen.

Ved bedømmelsen af Pædagogisk Psykologi og Psykologiformidling efter 1998-ordningen (12 +/- 2 sider; pensum 1200 sider) lægges vægt på, at alle spørgsmålene besvares.

Ved bedømmelsen af Pædagogisk Psykologi efter 1995-ordningen (max. 15 sider; pensum 500 sider) kan den studerende i højere grad frit prioritere mellem spørgsmålene.