Folkesundhedsplan

Unge som målgruppe

med fokus på tobak, alkohol og stoffer

 

Københavns Kommune 2003-2005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Indledning *

2. Baggrund *

3. Målsætning *

4. Målgruppe *

5. Fakta om unge *

6. Sammenhæng og helhed *

7. Strategi for programmerne *

8. Sundhedsfremmende og forebyggende programmer *

8.1. Elever i folkeskolen *

8.2. Unge på ungdomsuddannelserne *

8.3. Forældre *

8.4. Nøglepersoner omkring unge *

Unge med risikoadfærd i ungdomsklubber *

Unge med risikoadfærd i festmiljøer *

9. Rådgivning, støtte og behandling vedr. misbrug. *

10. Ressourcer og ansvarsfordeling *

11. Opfølgning *

12. Skematisk oversigt over programmer for unge i 2003 *

13. Tidsplan *

14. Bilag 1. *

14.1. Fakta om de unge i København *

14.2. De unge københavneres forbrug af tobak, alkohol og stoffer *

 

  1.  
  2. Indledning

Borgerrepræsentationen vedtog i 2001 de overordnede målsætninger og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet i perioden 2002-2005. Her blev unge udpeget som et særligt indsatsområde med følgende ønske:

"Indsatser, der retter sig mod at forbedre de unges sundhedsvaner, skal styrkes i Københavns Kommune"

Repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen samt fra Embedslægeinstitutionen har med Sundhedsforvaltningen som ansvarlig koordinator i efteråret 2002 udfærdiget "Folkesundhedsplan, Unge som målgruppe med fokus på tobak, alkohol og stoffer, Københavns Kommune, 2003-2005".

I efteråret 2002 indledte de tre borgmestre fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen et samarbejde med særligt fokus på indsatsen vedr. unge, rusmidler og misbrug. Kommissorium for dette samarbejde var:

"Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hver af de tre forvaltninger, som med udgangspunkt i hver af forvaltningernes ansvarsområder skal pege på felter, hvor forvaltningerne – alene eller i samarbejde – kan styrke indsatsen i forhold til unge og rusmidler. Den generelle målsætning og indsats skal være grundlaget for en sammenhængende strategi med fokus på unge og rusmidler, som omfatter både forebyggelse og behandling."

På baggrund af borgmestersamarbejdet er der udarbejdet et notat med bud på, hvilke konkrete indsatser, de tre forvaltninger i Københavns Kommune forpligtiger sig til at igangsætte, følge op på samt forankre i eget regi. Disse indsatser er fuldt integrerede i Folkesundhedsplanen for unge i Københavns Kommune 2003-2005.

Med udgangspunkt i både den overordnede målsætning for folkesundhedsarbejdet og i de tre borgmestres samarbejde har Folkesundhedsplanen for unge københavnere fokus på de unges forbrug af alkohol, tobak og illegale stoffer.

Det er således hensigten at etablere en systematisk, sammenhængende forebyggende- og sundhedsfremmende indsats. Strategien for denne indsats tager afsæt i en helhedsbetragtning omkring unge, og der sættes fokus på at styrke de unges viden, selvværd og handlekompetencer i forhold til sund livsstil. Der sættes desuden fokus på muligheden for at guide unge med misbrugsproblemer videre til støtte og behandling.

De tre forvaltninger har hver deres fokus og indfaldsvinkel i forhold til denne problemstilling:

Handleplanen bygger på en grundholdning om, at de tre forvaltninger tilsammen skal fremme børn og unges alsidige udvikling, øge deres trivsel og sikre de unge københavnere de bedste forudsætninger for et godt liv. Målet er derfor at skabe lige vilkår for udviklingen af det gode børne- og ungdomsliv som basis for et godt voksenliv.

De tre forvaltningers indfaldsvinkler giver mulighed for at sikre et samlet overblik og en hensigtsmæssig koordinering vedr. sundhedsfremme, forebyggelse og behandling, hvilket er helt centralt for den sammenhængende indsats overfor ungdomsgruppen. Der er således mulighed for at kunne udnytte hver forvaltnings ekspertise og skabe naturlige links imellem dem.

Opfølgning på samarbejdet vil løbende ske ved regelmæssige møder mellem de tre borgmestre.

  1. Baggrund

Livsstilsvanerne grundlægges allerede i de unge år – også de vaner, der efterleves som voksen. Har man for eksempel en tidlig alkoholdebut og opbygger et stort forbrug af alkohol som ung, er det sandsynligt, at forbruget føres med ind i voksenlivet. Det samme gælder jævnligt forbrug af cigaretter. Hertil kommer, at de unge ofte involveres i flere typer af risikoadfærd på en gang. Der er således tæt sammenhæng mellem brug af alkohol, daglig rygning og erfaring med stoffer som hash, kokain og snifning.

De unge eksperimenterer med andre ord med livsstilen uden at have tilstrækkelig viden om de risici, de udsætter sig selv for på længere sigt. Valg af livsstil i ungdomsårene og følgevirkninger efter uhensigtsmæssige valg, kan altså få afgørende betydning for den enkeltes sundhed og velbefindende - og desuden for folkesundheden som helhed.

Uhensigtsmæssige valg kan give fysiske, sociale og psykiske følgevirkninger. Et stort forbrug af alkohol og stoffer kan for eksempel medføre, at den unge udsætter sig selv for ulykker, vold, uønsket samleje og graviditet samt psykisk ustabilitet.

Livsstilen skabes i et samspil med omgivelserne, i hjemmet, i skolen, på ungdomsuddannelserne samt i fritiden. De unge modtager påvirkninger fra flere steder, og normerne kan være vidt forskellige i de miljøer, som de unge bevæger sig imellem. Det er dér, hvor de unge færdes sammen, at der er mulighed for at påvirke dem til en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Derfor er det vigtigt, at der skabes en helhed i den forebyggende- og sundhedsfremmende indsats indenfor de unges verden.

Folkeskolen er central som basis for at gennemføre sundhedsfremmende indsatser hos de yngste teenagere. Og undersøgelser har desuden vist, at mange unge ændrer livsstil, når de begynder på en ungdomsuddannelse eller et arbejde. Mange oplever skiftet fra folkeskolen som både spændende og udfordrende, men også utrygt. Nye sociale relationer, krav og normer har indflydelse på adfærd og selvopfattelse. Det betyder, at skiftet kan medføre ændringer i livsstil - både i positiv og negativ retning - afhængig af de påvirkninger, de unge modtager i det nye miljø.

Derfor er det væsentligt, at implementeringen af forebyggende- og sundhedsfremmende programmer i folkeskolens ældste klasser følges op af en indsats rettet mod elever og lærlinge på ungdoms- og erhvervsuddannelserne.

Det er desuden vigtigt at fokusere på en positiv og åben kommunikation mellem forældre og deres teenagere. Det kan være med til at styrke de unges personlige udvikling og forebygge uheldige sociale relationer samt overforbrug eller misbrug af forskellige rusmidler.

 

For at understrege sammenhæng og helhed i de sundhedsfremmende aktiviteter blandt unge, inddrages relevante nøglepersoner, så der også mange steder, hvor unge færdes i fritiden, kan etableres netværk af voksne, som kan støtte og skabe dialog med de unge om sundhedsrelaterede emner. En yderligere kvalificering af disse nøglepersoner kan således blive et væsentligt bidrag til det sundhedsfremmende arbejde, idet de kan medvirke til at styrke de unges valg af sund livsstil og gode rusmiddelvaner,

På nuværende tidspunkt er den sundhedsfremmende indsats, der er målrettet mod folkeskolelever, præget af en hel del spredte tilbud både på landsplan og i København, men der er ingen systematisk undervisning og opfølgning vedrørende unges sundhedsadfærd og livsstil i forhold til brug af tobak og rusmidler. På de videregående uddannelser, tekniske skoler, gymnasier m.fl. er der også begrænsede erfaringer med forebyggende- og sundhedsfremmende aktiviteter. Set i et folkesundhedsperspektiv er dette problematisk.

Erfaringer fra både nationale og især internationale programmer viser, at det nytter at sætte ind overfor ungdomsgruppen. Disse programmer bruges allerede som basis for det sundhedsfremmende arbejde overfor ungdomsgruppen i København.

 

  1. Målsætning

Det er vist, at den særlige kompleksitet i unges udvikling og livsstil gør det nødvendigt at tænke sammenhæng, helhed og systematik ind i indsatser overfor unge. Københavns Kommune fremlægger derfor her en helhedsorienteret handleplan med fokus på unges brug af tobak, alkohol og stoffer.

Følgende indsatsfelter skal styrkes:

  1. Indsats overfor elever i folkeskolens ældste klasser.
  2. Indsats overfor unge på ungdomsuddannelser.
  3. Indsats overfor for forældre.
  4. Indsats i forhold til nøglepersoner omkring de unge.
  5. Indsats i forhold til mulighed for støtte og behandling.

Den forstærkede indsats på disse fem felter har som overordnet og mere langsigtet målsætning, at

 

  1. Målgruppe

    Den primære målgruppe er unge københavnere i alderen 13-20 år. Det vil sige større børn i folkeskolens ældste klasser samt unge på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Desuden vil en del af indsatsen rette sig mod nøglepersoner i de unges liv som forældre, lærere, pædagoger sundhedsplejersker og SSP-medarbejdere.

     

  2. Fakta om unge

    Fakta om fordeling af ungdomsgruppen i København er hentet fra Københavns Kommunes Statistiske Kontor (KKSK), 2002. I en nylig udkommet rapport om unges brug af rusmidler i København beskrives udviklingen fra 1990 til 2000. Disse faktaoplysninger kan ses i bilag 1.

  3.  
  4. Sammenhæng og helhed

    Figuren skitserer helhedstanken i forhold til indsatser overfor unge. I teksten nedenfor beskrives hvordan.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Sammenhæng

    Der gennemføres indsatser som grundlæggende fundament overfor de ældste elever i folkeskolen. Som videre opfølgning og overbygning på dette fundament, tilrettelægges indsatser for unge på ungdomsuddannelserne og overfor unge i fritidslivet.

    Den udbyggede forebyggende indsats vil samtidig medføre øget opmærksomhed på unge med misbrug af rusmidler, og flere unge vil blive henvist til behandling. Der etableres et rådgivnings- og behandlingstilbud.

     

    Helhed

    Der sættes både fokus på personlige og sociale kompetencer i forhold til sundhed og livskvalitet i bred forstand og på brug af tobak, alkohol, hash og andre stoffer.

    Samtidig er det væsentligt for helheden, at der følges op overfor forældre, og at der sker en yderligere kvalificering af lærere, klubpædagoger, sundhedsplejersker samt andre nøglepersoner med relationer til målgruppen. Mange steder, hvor unge færdes kan de således blive mødt af voksne, der kan støtte dem i valg af livsstil, der fremmer deres sundhed og livskvalitet. Det skal i den forbindelse stå klart for såvel den unge, deres forældre som andre, f.eks. professionelle, der omgiver de unges liv, hvor de kan henvende sig for råd og vejledning i forhold til unge med misbrugsproblemer.

  5. Strategi for programmerne

Da erfaringer med effekten af tidligere forebyggende og sundhedsfremmende programmer i forhold til unges brug af tobak, alkohol og stoffer er af begrænset omfang, vil en stor del af indsatserne i 2002 og 2003 være udviklingsopgaver. Strategien vil derfor være en trinvis gennemførelse af følgende:

Metoder

For at skabe den bedst mulige basis for sundhedsfremmende aktiviteter overfor unge er det væsentligt, at der dels bygges på de eksisterende nationale og internationale metoder og programmer, som har veldokumenteret effekt, dels i udviklingsopgaver tages udgangspunkt i evidensbaseret viden og erfaring vedr. risikoadfærd og adfærdsændring.

 

Samarbejde og partnerskaber.

Det er givet, at succes med at opnå adfærdsforandring hos en målgruppe fremmes ved aktiv deltagelse af medlemmer af målgruppen. Det har derfor afgørende betydning for arbejdet, at de sundhedsfremmende aktiviteter gennemføres i tæt samarbejde med de forskellige ungdomsgrupper og nøglepersoner i tilknytning til hver gruppe.

Med henblik på koordinering af indsatser og faglig udveksling forudsættes det, at der etableres partnerskaber for at kunne gennemføre et tæt tværfagligt samarbejde imellem forvaltninger samt med faggrupper, institutioner og amter, der arbejder med unge. Herved kan der skabes en fælles kvalitetsudvikling af indsatserne.

Der er allerede i København etableret en række interne og eksterne samarbejdsrelationer i relation til ungdomsgruppen, og det vil være en løbende opgave at fortsætte med at fastholde eksisterende og skabe nye, relevante samarbejdspartnere.

 

  1.  
  2. Sundhedsfremmende og forebyggende programmer
    1. Elever i folkeskolen

Folkeskolen er central som basis for sundhedsfremmende aktiviteter. Derfor vil den grundlæggende primære indsats vedrørende unge og tobak, alkohol og stoffer foregå i folkeskolens regi. Hensigten er, at elever, lærere, forældre og skoleledelse sammen sætter fokus på livsværdier, handlekompetencer, normer, sociale relationer, livsstil samt viden om rusmidler i 7.-9. klasse. Eleverne skal have mulighed for at arbejde med personlighed og selvværd, da dette har en dokumenteret positivt afsmittende effekt på deres sundhedsadfærd blandt andet med hensyn til brug af rusmidler. Desuden er der behov for at øge elevernes viden om rusmidlers kortsigtede og langsigtede følgevirkninger.

Formål

Målgruppe

Primært elever i 7.-9. klasse. Men en væsentlig del af den sammenhængende indsats består i træning af lærere og sundhedsplejersker, der således kommer til at fungere som et mellemled til den primære målgruppe.

Status

I skolen skal eleverne modtage undervisning om alkohol, tobak og stoffer bl.a. i det obligatoriske emne "Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab", og undervisningen kan desuden tages op i tværfaglige sammenhænge. Traditionelt ligger en stor del af undervisningen om alkohol, tobak og stoffer fra 6./7. klassetrin og opefter, og mange elever vælger temaer inden for dette emne i forbindelse med den individuelle projektopgave.

UUF har i samarbejde med SUF igangsat et program om ung-til-ung formidling med fokus på alkohol. Projektet er en skoleintern aktivitet, hvor et antal 9. klasser har fået hjælp og støtte til at formidle budskaber om alkohol videre til 7. klasser på egen skole eller på andre skoler i lokalområdet. Formålet med ung-til-ung programmet er at øge elevernes handlekompetence i forhold til alkohol, på længere sigt at udskyde 7. klasse-elevernes debutalder for brug af alkohol og ændre de unges praksis omkring omgang med alkohol. En nylig evaluering peger på, at programmet har en god effekt på elevernes evne til at formidle, men en begrænset effekt på forbrug af alkohol. Programmet skal derfor opkvalificeres.

Siden 1998 har SUF i samarbejde med FAF og UUF uddannet sundhedsplejersker, lærere og andre fagpersoner til at fungere som sundhedsvejledere i "Du Bestemmer"- programmet. Der har således været afholdt kurser for sundhedsvejledere i Kgs. Enghave, Bispebjerg, Brønshøj, Valby, Ydre Nørrebro, Sundby Nord og Indre By/Amagerbro, Ryvang, Ydre Nørrebro, Indre Østerbro, Sundby Nord og Vesterbro. Vanløse bydel mangler tilbud om undervisning i programmet.

"Du bestemmer" er et elevcentreret sundhedspædagogisk program, der henvender sig til elever i de ældste klasser i folkeskolen. Programmet tager udgangspunkt i de unges egne opfattelser af livskvalitet og livsstil, og giver de unge en strategi til at arbejde med personlige mål. Udviklingen støttes og følges op i individuelle- og gruppesamtaler med en sundhedsvejleder som guide. Evalueringsresultater fra Sverige og Ringkøbing Amt, hvor metoden også anvendes, viser, at deltagerne får styrket deres selvværd og handlekompetencer, og at dette har en forebyggende effekt i forhold til brug af tobak, alkohol og stoffer.

Generelt har lærererne over en årrække haft mulighed for at tage imod støttende tilbud til undervisning vedrørende rusmidler - både fra kommunale og private institutioner. Tilbuddene har imidlertid været spredte og uden nogen fælles målsætning, og der er derfor et behov for at udvikle et sammenhængende sundheds- og livsstilsprogram, som på sigt kan tilbydes alle københavnske 7.-9. klasser.

 

Programmål for elever i folkeskolen

Undervisningen bidrager til at

Evaluering

Partnerskaber

De igangværende programmer er resultatet af et velfungerende samarbejde mellem forvaltninger. "Du bestemmer" har SUF som trådholder, men programmet gennemføres i tæt samarbejde med Sundhedsplejen (FAF) og UUF. Ung-til-ung er et samarbejdsprogram mellem SUF og UUF.

"Sundhed, Selvværd og Social kompetence" udvikles af SUF, UUF og Sundhedsstyrelsen i fællesskab, hvor sidstnævnte vil afprøve programmet som pilotforløb andre steder i landet samtidig med, at det afprøves i København. Dermed indhentes flere erfaringer og dokumentation for programmets effekt.

Udbredelse

Efter afprøvning af det nye sundheds- og livsstilsprogram spredes det til samtlige skoler i København, så alle elever i folkeskolens 7.-9. klasse gennemgår et sammenhængende og ensartet program vedrørende sundhed og livsstil. Programmet suppleres med det personlige sundhedsvejledningsprogram, "Du bestemmer".

Plan for arbejdet i 2003/2004

"Sundhed, selvværd og social kompetence".

2003

Forår 2004:

Efterår 2004:

Ung-til-ung

UUF og SUF: Den fornyede model afprøves på 4 skoler i 2003. Erfaringer herfra integreres i udvikling af programmet "Sundhed, selvværd og social kompetence".

"Du bestemmer" – uddannelse af sundhedsvejledere

SUF, FAF og UUF: Uddannelsen af sundhedsvejledere til at varetage "Du bestemmer" programmet i 7.-9. klasse fortsættes i 2003 og fremover. Programmet samkøres i løbet af 2005 med "Sundhed, selvværd og social kompetence".

 

 

    1. Unge på ungdomsuddannelserne

Den sundhedsfremmende indsats over for unge på ungdomsuddannelserne skal på længere sigt fungere som en overbygning til den grundlæggende indsats for elever i folkeskolens 7.-9. klasse. Der vil også i denne indsats blive lagt vægt på at styrke de unges viden, selvværd, livskvalitet, sociale relationer og handlekompetencer. Desuden vil der blive sat fokus på viden og dialog om brug af tobak, alkohol og stoffer.

Formål

Målgruppe

Elever på ungdomsuddannelserne.

Status

Der er meget få erfaringer at bygge på, når det drejer sig om indsatser overfor unge udenfor folkeskoleregi. På ungdomsuddannelserne er undervisningen vedr. rusmidler begrænset og varierende fra institution til institution. Den hidtidige indsats på området har været meget op til den enkelte lærers eller studievejleders opmærksomhed på problemet.

Dette på trods af, at undersøgelser viser, at der især på de tekniske skoler og erhvervsuddannelserne er en større risikovillighed i forhold til brug af rusmidler end på andre uddannelsesretninger. Der har imidlertid vist sig at være en stor interesse og velvillighed på disse skoler for at modtage tilbud om en sammenhængende og systematisk forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

De strukturelle og organisatoriske rammer på en del ungdomsuddannelser adskiller sig fra folkeskolens. Der er derfor behov for at udvikle en "programpakke", der kun i begrænset omfang kræver uddannelsernes interne personaleressourcer. Der vil således blive uddannet eksterne konsulenter til at gennemføre et sundhedsfremmeprogram på tekniske skoler, erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser.

 

Programmål

  1. Et hold af sundhedsvejledere uddannes til at gennemføre et "Du bestemmer" program i en tilpasset udgave, - et program, der allerede benyttes i folkeskolerne (jf. tidligere beskrivelse). Programmet sigter på at udvikle de personlige kompetencer og har tillige positiv effekt på livsstilsadfærd ifølge svenske og danske undersøgelser.

    Sundhedsvejledere kan bestå af personer, der har en bred erfaring med at arbejde med unge, for eksempel sundhedsplejersker eller pædagoger.

  2. Et hold af "ung-til-yngre" rusmiddelkonsulenter uddannes. Rusmiddelkonsulenterne skal sætte fokus på unges brug af rusmidler - både gennem dialog om normer og holdninger og gennem vidensformidling om virkning og risici i forbindelse med brug af tobak, alkohol og stoffer.

Rusmiddelkonsulenterne kan desuden tilbydes til folkeskoler, gymnasier, HF, handelsskoler, sprogskoler og social- og sundhedsuddannelser samt til forældre.

 

Evaluering

Et pilotforløb vil blive evalueret med fokusgruppeinterviews og spørgeskemaer til elever, lærere og ledelse på fire tekniske- og erhvervsskoler.

 

Partnerskaber

Sundhedsvejledernes uddannelsesforløb og pilotafprøvningen på de tekniske skoler udvikles i et samarbejde mellem SUF og UUF – med SUF som trådholder. Skolernes ledere, elever og lærere inddrages og bidrager aktivt i hele processen.

Rusmiddelkonsulenternes uddannelse og programopbygning foregår i et partnerskab mellem SUF og Fyns Amt. Repræsentanter for skoler, klubber og ungdomsuddannelser deltager ligeledes i konceptudviklingen.

 

 

Udbredelse

Efter afprøvning på fire tekniske skoler spredes programpakken med de to hold konsulenter til samtlige grundforløb på de tekniske skoler i København.

Rusmiddelkonsulenterne tilbydes derudover til samtlige skoler og uddannelsesretninger, herunder folkeskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser.

 

Tidsplan 2003 og fremover.

Forår 2003:

Efteråret 2003:

I foråret 2004:

Efterår 2004:

 

    1. Forældre

Det er ikke ualmindeligt, at de unges frigørelsesproces medfører modvilje mod alle slags autoriteter – og her står forældrene ofte først for tur. Mange forældre bliver usikre på, hvordan de skal forholde sig i denne periode af deres teenagers liv. Ikke desto mindre er forældrenes kærlighed, nærvær og tydelige udmeldinger i forhold til den unges valg af livsstil fortsat yderst væsentlige. Den unge har behov for forældrenes forståelse, vejledning og omsorg. En positiv og åben kommunikation mellem forældre og deres teenagere kan være med til at styrke den personlige udvikling ud fra familiens rammer og forebygge uheldige sociale relationer samt overforbrug eller misbrug af forskellige rusmidler.

Det er derfor væsentligt at inddrage forældrene i de sundhedsfremmende og forebyggende initiativer. Der sættes fokus på information om unges sundhedsadfærd og deres motiver for valg af livsstil, om deres eksperimenter med og brug af tobak, alkohol og andre stoffer. Hertil kommer yderligere fokus på at styrke kommunikationen mellem forældre og teenagere.

Inddragelse af forældrene omfatter således udvikling af et koncept for afholdelse af forældrearrangementer, "En teenager i familien", der foregår i skolen med den enkelte klasse som omdrejningspunkt.

 

Formål

 

Målgruppe

Forældre til elever i 7.-9. klasse.

Status

Skolens personale har et godt kendskab til det enkelte barn, og der er en tæt kontakt til hjemmet gennem hele skoleperioden. Dette giver optimale muligheder for også at drøfte forældrenes holdninger til børn og unges forhold til rusmidler.

 

I efteråret 2002 opfordrede Sundhedsborgmesteren sammen med Uddannelses- og Ungdomsborgmesteren til, at der i alle københavnske 7. klasser udarbejdes en alkoholpolitik.

Mange skoler har i forvejen tematiske drøftelser af emnet på forældremøder i 7./8. klasse, hvor forældrene kan lave fælles aftaler og forsøge at afklare deres holdninger på området. Men det er op til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam og deres kontaktforældre, om alkohol, tobak og stoffer tages op som emner på forældremøder. Borgmesterinitiativet støtter op om det behov, der er for at give lærere m.fl. brugbare redskaber og inspiration til at tage fat på en målrettet dialog med forældrene.

Det er naturligt, at det er personale tilknyttet skoler og med lokalkendskab, der på relevante klassetrin rekrutteres til at informere og skabe dialog med forældre og de unge. SSP København (samarbejde mellem politi, socialforvaltning og skole) har forebyggelse af rusmiddelmisbrug blandt børn og unge som et af punkterne i en 3-årig strategi. SSP´s forebyggende arbejde skal foregå i et samarbejde mellem skole, institution og forældre, og mange af SSP´s lokaludvalg har allerede etableret forebyggende initiativer på vedr. misbrug for de større klasser samt deres forældre.

SSP´s ledelse har udtrykt behov for en kvalificering af indsatsen, således at SSP-medarbejderne får et fælles grundlag at arbejde ud fra.

Det er derfor hensigten, at fortrinsvis SSP-medarbejdere tilbydes et kursus, der giver dem supplerende redskaber til en målrettet klasseindsats vedr. kommunikation og rusmidler.

Indhold for kurset:

Dette grundlag skal naturligvis præges af de enkelte SSP-medarbejderes store lokalkendskab og lokale tilknytning.

Programmål:

Hertil kommer at kunne tage en samtale med forældre og/eller elever i forbindelse med rusmiddelproblemer.

Evaluering

Partnerskaber

Uddannelsen af SSP-medarbejdere foregår i et tæt samarbejde mellem SSP-sekretariatet, UUF, FAF, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, samt eksterne foredragsholdere. SUF fungerer som ansvarlig og tovholder. Desuden inddrages repræsentanter for elever og forældregrupper i udviklingsprocessen.

Udbredelse

Ved at uddanne faglige medarbejdere kan der hurtigt opnås en stor spredning af forældrearrangementer i København. Efter første forløb i 2003/04 skal der afholdes klassearrangementer for alle forældre til elever i 7. til 9. klasse, hvor alkoholpolitikken bliver fast punkt på dagsorden, samt ved behov for forældre til elever i 5. og 6. klasse. Et resultat heraf er, at der med udgangen af 2005 er etableret alkoholpolitik i samtlige 7. klasser.

 

Tidsplan 2003 og fremover

I efteråret 2002 har SUF afholdt tre "prøve"-forældrearrangementer i 7. klasser på skoler på Vesterbro for at opnå tilbagemeldinger på formen. Det ene er særligt tilpasset to-kulturelle familier.

På baggrund af erfaringerne fra disse arrangementer sammensættes det endelige programforslag til afholdelse af fremtidige 7. klasse arrangementer.

Forår 2003:

Efterår 2003/forår 2004:

2004/05:

    1. Nøglepersoner omkring unge

Udover lærere og forældre er der en række professionelle, der møder de unge, både i skolen, i ungdomsklubber og på ungdomsuddannelser. Det drejer sig om pædagoger, sundhedsplejersker, skole- og ungdomsvejledere, skolelæger, studievejledere, andet sundhedspersonale, m.fl. For at øge volumen af de sundhedsfremmende aktiviteter blandt unge i fritidslivet er der behov for en yderligere kvalificering af disse professionelles indsats omkring unge og rusmidler. For at sikre at en sådan kvalificering kan finde sted, må der i både skoler, ungdomsklubber og på ungdomsuddannelser uddannes og etableres et netværk af professionelle, der kan støtte de sårbare unge og skabe dialog med dem om sundhedsrelaterede emner.

Formål:

At de professionelle

I folkeskolen og ungdomsklubberne er der allerede etableret et netværk i form af SSP-samarbejdet i det lokale SSP-udvalg. På ungdomsuddannelserne findes der ikke et etableret samarbejde. Derfor er der behov for også der at opbygge et lignende netværk af udvalgte undervisere..

Ved at uddanne og kvalificere en række professionelle omkring de unge, vil der overalt, hvor unge færdes i uddannelses- og fritidsmiljø, være mulighed for at de kan få kontakt med en kvalificeret person. Denne kan yde råd og vejledning i forhold til sundhed og livsstil i bred forstand - og ved desuden, hvor og hvordan den unge kan få hjælp til støtte og behandling, hvis der er behov for det.

Unge med risikoadfærd i ungdomsklubber

En yderligere kvalificering af klubpædagoger med henblik på at give dem supplerende redskaber til at styrke de unges valg af en sund livsstil og gode rusmiddelvaner, kan blive det første væsentlige bidrag til det sundhedsfremmende arbejde.

Formål

 

Målgruppe

Den primære målgruppe, de unge med risikoadfærd, nås gennem træning af klubpædagoger i ungdomsklubberne.

Status

I ungdomsklubberne kommer de unge frivilligt, men der er rig mulighed for at diskutere og arbejde med rusmiddelproblematikken – ofte i spændende og kreative former, som i høj grad appellerer til de unges engagement og interesser. Her er der også mulighed for at rådgive enkelte unge, der viser tegn på begyndende misbrug.

Klubtilbuddet har, udover at det er et generelt fritidstilbud, også et forebyggende formål – både i forhold til den enkelte unge og i forhold til grupper af unge. I klubbernes dagligdag arbejdes der målrettet – oftest i form af dialog og debat med de unge – med deres forhold til alkohol og stoffer. Derudover arrangeres der kampagner i samarbejde med eksempelvis Ungdomsringens ung-til-ung projekt "Russisterne". Det sker i form af besøg i klubben og afholdelse af temaaftner med foredrag og debat med forældrene. Mange steder arrangeres der også sodavandsdiskoteker for aldersgruppen 12-14 år, hvor unge kan feste i et alkoholfrit miljø.

Derudover er der på klubområdet igangsat en række større eller mindre projekter, som UUF har støttet. Som et eksempel kan nævnes et projekt blandt klubberne på Amager og Ungdomsskolen med titlen "No Drugs". Projektet er et ung-til-ung projekt, hvor unge på baggrund af egne oplevelser skal forholde sig til unges misbrug af rusmidler og formidle dialog om det til andre unge.

Der er altså etableret et miljø i klubberne, som kan danne ramme for en sammenhængende forebyggende- og sundhedsfremmende indsats. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at iværksætte en undersøgelse af, hvilke konkrete supplerende redskaber pædagogerne mener, at de har behov for at få tilført med henblik på at styrke de unges kompetencer til at vælge en sund livsstil og opnå gode rusmiddelvaner. Ligesom undersøgelsen vil kunne afdække, om igangværende tilbud generelt dækker klubbernes behov for faktuel information om tobak, alkohol og illegale stoffer – eller om denne skal suppleres.

Programmål

Evaluering:

Der gennemføres en evaluering af relevansen af kursernes indhold og deres effekt.

Partnerskaber

Uddannelse af pædagoger vil være baseret på et samarbejde mellem ungdomsklubberne, SUF, UUF og SSP-sekretariatet.

Udbredelse

Kurserne afprøves i første omgang som pilotforløb med deltagelse af 12 pædagoger. På baggrund af et vellykket pilotforløb spredes aktiviteten til samtlige ungdomsklubber i København med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen som drivkraft

Tidsplan 2003 og fremover

I løbet af 2003:

Forår 2004:

Efterår 2004:

2005:

Unge med risikoadfærd i festmiljøer

De unges eksperimenter med rusmidler foregår ofte i forbindelse med private fester, besøg på diskoteker, barer, caféer eller til andre fester i det københavnske natteliv. Derfor er det væsentligt at inddrage personalet på diskoteker m.m., så der kan ydes hjælp til unge med rusmiddelproblemer. Personalet har behov for viden om rusmidler og redskaber til at håndtere akut opståede kritiske situationer i forbindelse med unges indtagelse af rusmidler.

 

Formål

Status:

Stofrådgivningen gennemfører med støtte fra Embedslægeinstitutionen for Københavns- og Frederiksberg Kommune samt Sundhedsforvaltningen kampagnen "Banen" rettet mod unge brugere af amfetamin og kokain i oktober-november 2002.

Unge tidligere misbrugere opsøger unge i nattelivet, skaber dialog med dem og uddeler informationsmateriale - med gode råd bl.a. om hvordan de kan komme ud af deres misbrug

Kampagnen gennemføres på barer, caféer, diskoteker og ved undergrundsfester

Udover "Banens" kampagne er der ikke kendskab til forebyggende aktiviteter rettet mod unge med risikoadfærd på diskoteker eller andre festmiljøer i det københavnske natteliv.

 

Programmål

 

Evaluering:

Banens aktiviteter evalueres primo 2003 gennem spørgeskemaer og interviews.

Efter pilotafprøvninger af personale/dialogmøder i 2003 vil personalet på opfølgningsmøder blive spurgt, om indsatsens relevans.

Partnerskaber

Oplysningskampagnen "Banen" er blevet til i et samarbejde mellem "Bagmændene" fra Stofrådgivningen, Eli, SUF og reklamebureauet Republica.

Personale/dialogmøderne udvikles og afprøves i et samarbejde mellem SUF, Stofrådgivningen og personale og ledelse på en række udvalgte diskoteker.

Udbredelse

"Banen" distribuerer informationsmaterialer på barer, diskoteker, caféer og ved undergrundsfester. Efter første 4 prøvepersonale/dialogmøder er der mulighed for at kunne sprede disse arrangementer til alle diskoteker i København.

Tidsplan 2003 og fremover

 

  1. Rådgivning, støtte og behandling vedr. misbrug.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har oplevet et stigende behov for rådgivning og behandling af unge med misbrugsproblemer. Den rådgivende, støttende og behandlende indsats forestås af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og i forhold til unge med misbrugsproblemer mangler forvaltningen især et specialiseret tilbud, som kan tilbyde professionel behandling og rådgivning med henblik på stoffrihed, - hvor både unge, forældre og andre professionelle i berøring med unge kan henvende sig.

Som følge heraf etablerer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et rådgivnings- og behandlingstilbud.

Det er vigtigt at kunne få et samlet perspektiv fra den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til de rådgivende og støttende tilbud samt behandling. Den udbyggede forebyggende indsats vil medføre øget opmærksomhed på unge med misbrug af rusmidler, og det må forventes at medføre en øget henvisning af unge til rådgivning, støtte og behandling.

 

Formål - overordnet.

At unge der er truet af et misbrug eller er misbrugere tilbydes rådgivning og behandling. Der etableres et fleksibelt behandlingstilbud og et bredere rådgivningstilbud. Tilbuddet vil have et flerleddet sigte:

Målgruppe

Socialt udsatte unge mellem ca. 14-24 år med misbrugsproblemer.

Status

Der er i budgetaftalen 2003 afsat 9 mill. kr. pr. år til at etablere et rådgivnings- og behandlingstilbud til unge misbrugere. Københavns Kommunes deponeringsregler betyder, at der i 2003 afsættes 6 mill. kr. til deponering. Tilbuddet forventes at stå klart ved årsskiftet 2003/2004. Nedenfor skitseres behandlings- og rådgivningstilbuddet.

 

  1. Fleksibelt behandlingstilbud

    Behandlingstilbudet skal være fleksibelt og indrettes efter forskellige målgrupper. Udvælgelsen af målgrupper skal betragtes som retningsgivende.

    Massivt misbrugende unge

    Det antages, at der i København er 50-100 i målgruppen. De skal som oftest tilbydes afgiftningsmulighed ambulant eller på en decideret afgiftningstur. Der skal ansættes personaler til at forestå behandlingsplaner, afgiftningsture, opfølgning på døgnophold og som den vigtigste funktion, efterbehandling/forankring i en meningsfuld hverdag med stabil boligsituation, uddannelse/arbejde og voksenkontakt.

    Hashmisbrugere – primært under 18 år

    Unge som måske nærmere skal betegnes som blandingsmisbrugere. Det antages at målgruppen er 150-250 unge blandingsmisbrugere samt ca. 450 unge med et problemgivende forbrug af hash som det primære stof. Disse unge tilbydes dagbehandlingsforløb med aktiviteter, arbejdspraktikforløb, fysisk træning og megen voksenstøtte (samtaler, adfærdstræning m.v.) i gruppeforløb med 6-8 unge i hver gruppe. I de to første måneder skal de unge kunne hentes dagligt om morgenen, derefter følger forløb på ca. 4 måneder med en forventet efterbehandlingsperiode på 3-6 måneder, hvor de unge stadig følges tæt af de voksne. Der kobles to voksne på hver gruppe.

    Hashmisbrugere – primært over 18 år

    Denne gruppe unge tilbydes ambulante gruppeforløb, hvor de unge mødes to gange ugentlig i en periode på 4 måneder med efterfølgende individuel forankring, hvor de voksne sikrer de unges videre forløb m.h.t. en "meningsfuld hverdag".

     

  2. Bredt rådgivningstilbud

Målsætning

Det skal stå klart for såvel den unge, deres forældre, som andre professionelle, som omgiver de unges liv, hvor de kan henvende sig for råd og vejledning i forhold til unge med misbrugsproblemer. Tilbudet skal dels være meget konkret i sin rådgivning omkring den enkelte unge, dels kvalificerende i forhold til alle de steder, som aktuelt og fremover vil arbejde med unge misbrugere. Målet skal være at kvalificere medarbejdere, så de lærer af opfange signaler fra de unge, som har et begyndende misbrug af rusmidler (tidlig opsporing). Endvidere skal målet være at bearbejde den afmagt og berøringsangst, som ofte hersker de steder, som arbejder med unge.

Videnscenter

Stedet skal være et videnscenter på området, have fingeren på pulsen, skabe holdningsdiskussioner, levere informationer, skabe dialog og debat i forhold til forældre og institutioner.

Åben dør og telefonlinie

Der skal altid være en åben dør og en telefonlinie, hvor alle kan henvende sig og få professionel rådgivning. Der skal være mulighed for anonyme samtaler for såvel unge, pårørende og professionelle samt støttesamtaler, hvor en medarbejder tilbyder skolelæreren, institutionspædagogen at deltage i forældremøder, samtaler med en ung m.v.

Rådgivningsenhed

Rådgivningsenheden skal udvikle kurser, levere undervisning og lave en årlig konference med unge og misbrug som tema. Endvidere skal der tilbydes rådgivende konsulentfunktion.

Ungemiljø

Som noget afgørende, skal stedet over tid udvikle sit eget "ungemiljø". De unge skal være med til at præge stedet, inspirere og udvikle både behandlingsdelen og rådgivningen. De unge skal involveres i rammer, mål og midler.

 

Programmål rådgivnings- og behandlingstilbud

 

Evaluering

Der er ikke planlagt ekstern evaluering af rådgivnings- og behandlingstilbuddet. Internt vil der lægges vægt på dokumentation samt målopfyldelse.

 

Partnerskaber

Institutionen skal etableres i et tæt samarbejde mellem øvrige indsatsområder på ungeområdet i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Specielt omkring rådgivningsfunktionen skal der yderligere etableres et tæt samarbejde med Sundhedsforvaltningen i relation til forebyggelsesprogrammerne og et tæt samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i relation til deres adgang til den brede ungdom (klubber, folkeskoler, ungdomsskolen m.v.).

 

Udbredelse

Institutionen skal fra sin åbning henvende sig til hele København. Det forventes, at institutionen i løbet af 2 år er fuldt etableret, således at kapaciteten og målene for behandlingstilbud samt rådgivningsfunktioner udnyttes fuldt ud.

Tidsplan

 

 

  1. Ressourcer og ansvarsfordeling

    Sundhedsforvaltningen har haft formandsskabet i udarbejdelsen af denne handleplan. Det er derfor Sundhedsforvaltningen, der har det koordinerende ansvar, hvilket indebærer, at være initiativtager og opsøgende overfor samarbejdspartnere.

    Hver af de tre forvaltninger i Københavns Kommune forpligter sig til igangsætte, følge op på samt forankre handleplanens aktiviteter i eget regi.

    Sundhedsforvaltningen er ansvarlig for at igangsætte de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 8, således at de kan gennemføres i planperioden. Disse aktiviteter forventes at kunne afholdes indenfor det eksisterende budget.

    Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ansvarlig for at initiere og gennemføre de aktiviteter der er beskrevet i punkt 9. Dette omfatter desuden det økonomiske ansvar.

    Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forankrer indsatsen med handleplanens initiativer omkring folkeskolen i forhold til de målsætninger, der overordnet er opstillet omkring sundhedsfremmende tiltag på de københavnske skoler. Det omfatter udarbejdelsen af en sundhedspolitik, som en del af arbejdet med skolernes udviklingsplaner.

     

  2. Opfølgning

    Evaluering og opfølgning på samarbejdet foretages ved møde mellem de tre borgmestre i slutningen af 2003.

    Hertil vil blive udfærdiget en status for forløbet af de igangsatte initiativer og på baggrund af denne vil overvejelser om udvikling og fortsættelse af samarbejdet i 2004 blive diskuteret. Dette vil blive forelagt de respektive udvalg.

     

     

  3. Skematisk oversigt over programmer for unge i 2003

Målgruppe – elever i folkeskolens 7.-9. klasse

Aktivitet

Målsætning

Samarbejdspartner

Antal aktiviteter

Volumen/spredning

Ansvarlig

"Du bestemmer"

At uddanne sundhedsplejersker, lærere mfl. som sundhedsvejledere med henblik på at styrke skoleelevers handlekompetence og selvværd, så de kan arbejde med personlighed, sundhed og livsstil.

Sundhedspleje, FAF og UUF.

3 kurser

I løbet af 2003 har sundhedsplejersker i alle bydele fået kursus i programmet. Der er dermed mulighed for at tilbyde" Du bestemmer" til elever i alle københavnske 7. og 8. klasser.

SUF

"Ung-til-ung" formidling om alkohol

At øge 9. klasse elevers handlekompetence vedr. alkohol og andre rusmidler og at udskyde 7. klasse elevers alder for alkoholdebut.

SUF og UUF

 

3 forløb

I 2003 vil aktiviteten drosles lidt ned med henblik på indrage den i det nye udviklingsprogram for 7. - 9. klasse.

SUF

"Sundhed, selvværd og social kompetence".

Udvikling af program, der kvalificerer lærere og evt. andre til

  • at give unge livsfærdigheder med henblik på at fremme deres personlige og sociale kompetencer samt
  • at forebygge risikoadfærd, herunder elevernes brug af tobak, alkohol og stoffer.

I udviklingsfasen SUF, Sundhedsstyrelsen, UUF, forlag, flere eksterne samarbejdspartnere samt FAF.

Programudvikling og pilotafprøvning af lektioner. Materialefremstilling.

2003 er programudviklingsår med løbende pilotafprøvning af lektioner. Efter pilotafprøvning, kan programmet spredes til samtlige skoler i København.

SUF

Målgruppe – unge på ungdomsuddannelser

Aktivitet

Målsætning

Samarbejdspartner

Antal aktiviteter

Volumen/ spredning

Ansvarlig

Uddannelse af "Sundhedsvejledere"

Sundhedvejlederne uddannes til at styrke personlige og sociale kompetencer blandt unge på ungdomsuddannelser, så de unge kan

  • arbejde med personlighed, sundhed og livsstil.
  • opnå gode rusmiddelvaner

SUF, UUF og de fire tekniske skolers elever, lærere og ledere.

4 pilotafprøvninger

Efter første pilotafprøvning på 4 tekniske skoler, spredes programpakken til samtlige grundforløb på de tekniske skoler i København.

SUF

Uddannelse af "Ung til yngre" rusmiddelkonsulenter

Rusmiddelkonsulenterne skal formidle viden om tobak, alkohol og stoffer samt skabe dialog om kultur, normer og holdninger blandt unge og forældre i folkeskoler, på ung-

domsuddannelser og i klubber.

SUF i partnerskab med Fyns Amt om fællesuddannelse af gæstelærerkorps i de to områder. Samarbejde med skoler, klubber og ungdomsuddannelser.

En uddannet gruppe på 12 rusmiddelkonsulenter forventes at besøge 60-80 klasser om året.

Efter den første introduktionsperiode vil samtlige unge - i folkeskolen, unge på tekniske skoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser få tilbudt besøg af rusmiddelkonsulenterne.

SUF

Målgruppe - forældre

Aktivitet

Målsætning

Samarbejdspartner

Antal aktiviteter

Volumen/spredning

Ansvarlig

Uddannelse af SSP medarbejdere m.fl.

At uddanne fortrinsvis SSP-medarbejdere til at kunne holde forældrearrangementer og dér

  • formidle viden om tobak, alkohol og stoffer til forældre og unge i folkeskolens ældste klasser
  • give forældre redskaber til at kommunikere med deres teenagere om risikoadfærd, bl.a. om tobak, alkohol og andre stoffer

SSP-sekretariatet, UUF, FAF, SUF , Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital samt eksterne oplægsholdere.

2 kurser

I foråret 2003 vil fortrinsvis SSP-medarbejdere uddannes med afsæt i pilotforløb. Herefter skal aktiviteterne hurtigt spredes ud til forældre til elever i 6. - 9. klasse i København

SUF

Målgruppe - unge med risikoadfærd i ungdomsklubber

Aktivitet

Målsætning

Samarbejdspartner

Antal aktiviteter

Volumen/ spredning

Ansvarlig

Kurser for pædagoger i ungdomsklubber

 

At udvikle kurser, der giver klubpædagoger supplerende redskaber til at skabe dialog med unge om deres livsværdier og brug af rusmidler

SUF, UUF, SSP-sekretariatet og ungdomsklubber.

Forundersøgelse i 4 klubber.

Uddannelse af 12 pædagoger fra seks klubber som pilotforløb.

På baggrund af et vellykket pilotforløb er der potentiale for at sprede aktiviteten til samtlige klubber i København.

SUF

Målgruppe - unge med risikoadfærd i festmiljøer

Aktivitet

Målsætning

Samarbejdspartner

Antal aktiviteter

Volumen/spredning

Ansvarlig

Dialogmøder for personale på diskoteker

At give diskotekspersonale

  • viden om virkning af rusmidler.
  • redskaber til at håndtere konflikter forbundet med unges brug af rusmidler.

SUF, ledelse, personale på diskoteker samt eksterne samarbejdspartnere.

4 personalemøder med undervisning og dialog.

Indsatsen skal først afprøves og evalueres, før der tages stilling til, hvordan den kan spredes til alle diskoteker i København.

SUF

Oplysningskampagnen "Banen"

At formidle viden og uddele materiale om, hvordan brugere af kokain og amfetamin kan passe bedre på sig selv og hinanden. Samt vejledning til at komme ud af et misbrug.

"Bagmændene" i Stofrådgivningen, ELI, SUF og reklamebureauet Republica.

En kampagne i oktober og november 2002 samt forår 2003.

Informationsmateriale distribueres på barer, diskoteker, caféer og til undergrundsfester i København.

"Bagmændene, ELI, SUF

 

 

 

 

 

Unge med behov for rådgivning, støtte og behandling

Aktivitet

Målsætning

Samarbejdspartner

Antal aktiviteter

Volumen/spredning

Ansvarlig

Rådgivning, støtte og behandling.

At unge der er truet af et misbrug eller er misbrugere tilbydes rådgivning og behandling. Der etableres et fleksibelt behandlingstilbud og et bredere rådgivningstilbud.

Internt i FAF, med SUF vedr. rådgivningsfunktion og forebyggelsesprogrammer, og med

UUF vedr. adgang til klubber, folkeskoler, ungdomsskoler mm.

Afgiftningsture, døgnophold, dag- og efterbehandling, ambulant behandling, kurser, konsultationssager.

Oplysningsmøder, konference.

Etablering i årsskiftet 2003/04

FAF

 

 

 

 

 

  1.  
  2. Tidsplan

    Aktivitet

    Sept.

    Okt.

    Nov.

    Dec.

    Jan.

    Feb.

    Ma.

    Apr.

    Maj

    juni

    Aug.

    Sept.

    Okt.

    Nov.

    Dec.

    "Du bestemmer"

    Ung til ung

    Sundhed, selvværd og social kompetence

    Forundersøgelse og pilotprojekt for elever på tekniske skoler

    Rusmiddelkonsulentkorps

    Træning af SSP medarbejdere til forældreinformation

    Forundersøgelse i ungdomsklubber

    Dialogmøder for diskotekspersonale

    Oplysningskampagnen "Banen"

    Rådgivning, støtte og behandling

     

  3. Bilag 1.

    1. Fakta om de unge i København

      Antal

      I 2001 var der godt 23.000 unge i alderen 13-19 år i Københavns Kommune (Tabel 1).

      Tabel 1.

      Unge i Københavns Kommune pr. 1. januar 2002

      Alder

      Antal

      %

      13

      3425

      15

      14

      3228

      13

      15

      3114

      13

      13-15 år i alt

      9767

      42

      16

      3097

      13

      17

      3023

      13

      18

      3179

      14

      19

      4037

      17

      16-19 år i alt

      13336

      58

      Kilde: Orientering, Københavns Kommunes Statistiske Kontor (KKSK), 2002

      I 2005 vil der være lidt flere unge, end der er i dag. Det forventes, at antallet af 15-19-årige københavnere vil været steget med 4,5%.

      De unge fordeler sig ikke ligeligt i kommunen. I de fem bydele Brønshøj-Husum, Valby, Vanløse, Sundbyvester og Sundbyøster bor tilsammen 50% af alle unge mellem 16 og 19 år. Det hænger sandsynligvis sammen med at de fleste af de unge mellem 16 og 19 år bor hjemme. Og netop i disse bydele bor der mange børnefamilier med eget hus. I bydelene Vestamager, Christianshavn, Kgs. Enghave og Indre By bor der ikke særlig mange unge.

      Uddannelse

      2/3 af gruppen af 16-19-årige var i gang med en uddannelse pr. 1. januar 2002 (inkl. folkeskoleelever i de ældste klasser). Som det ses af Tabel 2, så var den største gruppe - ca. 1/3 - i gang med en gymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. En noget mindre andel befandt sig stadig i folkeskolen eller havde påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse. Kun ganske få i aldersgruppen var begyndt på en længerevarende, videregående uddannelse.

      Tabel 2.

      16-19-årige fordelt på uddannelse pr. 1. januar 2001

      Uddannelse

      Antal

      %

      Grundskole

      1941

      15

      Gymnasial

      3579

      27

      Erhvervsgymn.

      812

      6

      Erhvervsfaglig

      2199

      17

      Kort videregående

      28

      0

      Mellemlang videregående

      49

      0

      Lang videregående

      326

      2

      Ikke under uddannelse

      4352

      33

      I alt

      13286

      100

      Omkring 1/3 af de 16-19-årige var uden for uddannelsessystemet. Af disse havde halvdelen et arbejde. Resten var af forskellige årsager ikke i gang med noget på tidspunktet for opgørelsen. Imidlertid viser erfaringerne, at størstedelen af gruppen kommer videre i uddannelsessystemet før eller siden.

       

      Etnisk baggrund

      I Københavns Kommune har næsten 1/3 af de 16-18-årige en anden etnisk baggrund end dansk. Andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk er dog meget forskellig fra bydel til bydel (se Tabel 3).

       

      Tabel 3.

      16-18-årige med anden etnisk baggrund pr. 1.1.2000

      Andel i %

      Bydel

      0-19

      Indre By, Christianshavn, Indre Østerbro,

      Ydre Østerbro, Vanløse, Vestamager

      20-39

      Kgs. Enghave, Valby, Brønshøj, Bispebjerg

      Sundbyøster, Sundbyvester

      40 og >

      Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Vesterbro

      Kilde: Tal nr. 4 og 5, KKSK, 2001

       

       

    2. De unge københavneres forbrug af tobak, alkohol og stoffer

I en nylig udkommet rapport om unges brug af rusmidler i København beskrives udviklingen fra 1990 til 2000. De væsentligste resultater fra de to undersøgelser:

 

Tobak.

Tabel 5. Brug af tobak

7. klasse

9. klasse

2.g

Piger

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Drenge

Prøvet at ryge nogensinde

1990/91

34%

25%

49%

35%

55%

50%

1999/2000

26%

22%

49%

44%

60%

51%

Andel der ryger dagligt

1990/91

7,9%

5,4%

21,8%

15,3%

21,1%

23,9%

1999/00

5,1%

3,7%

24,5%

18,2%

24,9%

18,1%

 

 

Alkohol

Tabel 4. Brug af alkohol

7. klasse

9. klasse

2.g

Piger

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Drenge

Prøvet alkohol

1990/91

66%

68%

80%

84%

96%

94%

1999/00

54%

59%

75%

83%

95%

95%

Drukket indenfor sidste måned

1999/00

21%

22%

52%

55%

88%

88%

 

I øvrigt viser resultaterne:

 

Stoffer

Tabel 6. Brug af narkotika

 

7. klasse

9. klasse

2.g

 

Piger

Drenge

Piger

Drenge

Piger

Drenge

Hash prøvet

1990/91

8%

8%

25%

27%

47%

49%

1999/2000

7%

10%

33%

37%

57%

55%

Hash indenfor sidste måned

1990/91

4%

2%

7%

10%

10%

15%

1999/00

3%

3%

17%

20%

21%

24%

Amfetamin prøvet

1990/91

0,4%

0,8%

1,2%

0,6%

1,4%

1,5%

1999/00

1,0%

2,2%

2,4%

5,1%

6,6%

8,7%

Amfetamin indenfor sidste måned

1990/91

0,4%

0,2%

0,2%

0

0,5%

0

1999/00

1,2%

1,8%

1,3%

2,1%

2,2%

3,2%

Ecstacy prøvet

1999/00

0,8%

1,8%

1,9%

2,1%

1,3%

4,8%

Ecstacy indenfor sidste måned

0,2%

0,6%

1,1%

0,9%

0

1,6%

Kokain prøvet

1990/91

0,2%

0,6%

0,2%

0,2%

0,5%

0,9%

1999/00

0

0,8%

1,9%

2,7%

4,0%

4,0%

Kokain indenfor sidste måned

1990/91

0

0,2%

0

0

0

0

1999/00

0

0,2%

0,3%

1,2%

0,4%

0,8%

 

Om narkotiske stoffer kan det generelt siges, at de er mere tilgængelige og brugte i dag end for ti år siden. Der er lidt flere unge i København end i resten af landet, der har prøvet speed, amfetamin og kokain, men niveauet er lavt.