Praksisforskning – SMK Master 020406

 

Intro

? Dagsorden: En bestemt version af praksisforskning, dens baggrund og metoder
? Min tilgang – I bidrager gennem spørgsmål og kommentarer til den kontekstualilsering, som I har brug for
? Udviklet min tilgang gennem SMK – et forsøg på at videreudvikle en kritisk psykologisk metode med især Uffes praksisepistemologi
? Aktuel revision – teoretisk og empirisk
? Praksisforskning i smk's univers: Praksis som epistemologisk princip og som objekt – og måske også som forankring, samtalepartner
? sml. Stenger: Demokratisering af videnskaberne; relevansfordringen som produktiv; deltagelse som grundperspektiv; netværket af praksis'er som vedligeholder sandhe-der; object is that which objects – objektivitet gennem kontroverser: Kritik
? Praksisforskning: Et alment princip for tilgang til forskning – eller en særlig form for forskning – eller begge dele: Forskningens praksisrefleksivitet – al forskning er prak-sisforskning!
 
 

Aktionsforskningen som baggrund

? I sagens natur mindre standardiseret – derfor ikke overblik over alt
? Kurt Lewin og spiralen – plan – handling – evaluering / forskning – uddannelse - praksisudvikling
? Kritisk teori, Frankfurterskolen
? Pragmatismen
? Argyris, Schön og organisationstraditionen – double loop learning, Model 1 og Model 2, changing the shape of the box
? Den skandinaviske, engelske og tyske revival i 70'erne, Mathiesen
? Nyere aktionsforskning: PAR, netværksforskning, community – vægten på deltagelse og relevans
? Den finske model – Engeström – activity systems
? Se NU / Outlines

 Praksisforskning:

? Den kritiske Psykologis variant
? Marxismen og praksisfilosofien
? Alternativerne og studenterbevægelsen (og deres problemer)
? Subjektperspektivet og medforskerbegrebet – introspektionen og dens overskridelse
? Praksisvendingen, TPK, Ole Dreiers tilgang
-opgøret med adskilthed og vareform
-praktikerens hverdagsliv - arbejdspladsen snarere end 'metoden' - praksis snarere end 'intervention'
-decentrering: Institutionelle betingelser, konstellationer og sammenhænge
-konflikter og modsigelser, flertydighed
-psykologen såvel som brugeren som handlende subjekt - positioner, handlerum, muligheder, handleevner, befindende og grunde
-den reflekterende praktiker - sammenhængs- og modsigelsesviden - den reale kompetence
? Praksisportrættet
-institutionelle strukturer, historie
-sager – baner, flow
-redskaber
-situationer
-kommunikation, sprog m.v.
Processen som det indarbejdes i
En nedefra proces: Ingen organisationsteori!
? Fra tysk til engelsk akademia og akademisme
? Praksis som objekt og som forankring
? Den truende adskillelse, kritik udefra eller legitimering
 

Praksisforskningens kontekst

? Forsøgsstrategien og empowerment
? Giddens: Modernitet og refleksivitet
? Det tveæggede sværd ved videnssamfundet: Standardisering eller demokratisering?
 

 Praksisforskning som joint venture

? Deltagelsesperspektivet: Joint venture
? hvem er deltagere? Samarbejde, organisation og netværk
? indbygget relevansstyring
? Hvad er relevans? Produktion af handlemuligheder, handleevne.
? Indeksikalitet: Referencer
? Praksisforskningens handlesammenhænge: Krop
? Organisering af netværker – og multiple mål i infrastruktur
? humanvidenskabelig praksisforskning: En del af sit eget genstandsfelt; Metarefleksion
? Objektivering og subjektivering
 

Forskning som objektivering

? Hvad er 'viden'? 'Epistemologiske objekter'
? Inscription devices
? Utopier, logotopier og heterotopier
? Outerview, Staunæs m.v.
? Fortællinger, klicheer, metaforer, billeder
? Betydningstilskrivning: Fra form til indhold -
? Praksisforskning er produktiv: Transformation, Transformation af relevans
? Objektivitet som overskridelse af standard – fra mening til betydning
? The object is that which objects – kontrovers og materialitet
? Betydningsrekontekstualisering i forsknings- og praksisnetværker
? Grænseobjektivitet – objekter der kan hverve og ordne en stabil alliance – som viden og sygdom
? Hvem ejer objekterne?

 Forskning som subjektivering

? Hvem ejes med objekterne? Tilegnelsesbegrebets dobbeltbetydning
? Idealer og  metoder
? Parallel til psykoterapi: Alliancen er indholdet
? Ideologibegrebet – diskursens subjektivitet – subjektets objektivitet
? Legitimering eller kritik – sml Hegland
? Kritik som dannelse – rekonstituering af fællesskaber og af positioner – subjektivering i og udenfor ideologien
 

Barrierer for praksisforskning

? Ideologiske alliancer
? Subjektivismeproblemet i praksisforskning – innovation eller uklarhed?
? Utopisme
? Anti-metode og reflekteret metode
? Samarbejdets ikkenødvendighed – de forskellige netværker og tidsrytmer
? At tale forbi hinanden af hjertets lyst – gensidig instrumentalisering
? Uoverstigelige krav: Skrivning, læsning, tilstedeværelse,
? For store eller for små forventninger: Strategisk planlægning eller 'ledsageforskning'

Case – magt i Vilde Læreprocesser

? SM's opkald – behov for revision
? Se Vilde Læreprocessers hjemmeside
? Magt som reference
? Anvendelsen af 'Pommes frites historien' i artiklen 'straf eller magt'
? Overhead: Det politiske behov: Fra en diskussion i VL:

Morten           Der bliver god logik i at snakke om empowerment, ikke bare snakke om em-powerment, forstået som at nu skal vi til at tale de undertryktes sag og sådan noget, men også at snakke om det som at det er nogle magtspil og det er et arbejde med magt og der er råhed og sådan nogle begreber spiller en særlig rolle.  Det er vigtigt at få det fremhævet

Søren      Men det er for kompliceret at forklare i et kort interview

Morten     Ja, ja.   Hvis jeg tænker på vores rolle også måske, ikke?

Søren       Når ja, ok.  Undskyld så misforstod jeg.  Jamen det er da rigtigt, fordi hvis vi skal forklare det her,…. Det er faktisk meget vanskeligt fordi, jeg mener i denne her situ-ation at vi også politisk er nødt til at sige, at vi faktisk går ind for en ret hård linje, kan man sige, på gadeplan.  Det gør vi også!  Det er klart når vi siger vi (lige nu er det), så lyder det som om vi putter benzin på bålet i forhold til den diskussion der i det hele taget er, hvis vi ikke nuancerer det ret kraftigt.  Så det er meget meget vanskeligt at sige det kort, men derfor er jeg bare enig med dig i at det er dybt inte-ressant at faktisk få nuanceret, hvad vi egentlig mener med hårdhed og hvad vi mener der skal til.

Morten        Hvad er en hård linje på gadeplan?  Det kan man jo godt,…..

Søren     Det er en god ting at diskutere. (Griner let) Det er rigtig.  Det synes jeg er rigtig, hvis man virkelig analysere hvor fleksibel du er i en eller anden ting, så er du eks-tremt fleksibel, selvom du tilsyneladende er en af de mest rå, kan man sige.

Morten       Det kunne være noget, som vi har tænkt på, det kunne man, ku man ikke ar-rangere et eller andet.  Jeg ved ikke om det, om man skulle lave et eller andet gruppeinterview, hvor man satte det på som tema, egentlig:  Hvad er råhed og hårdhed og magtkamp?  Altså prøve at få diskuteret de måder hvorpå de kommer til udtryk, og få noget materiale frem esn, så kunne vi lave en analyse.

Søren        Der kender vi jo nogle bare sådan i flæng; Lester, Sami, Brian osv. de ville nok være interesserede i sådan en diskussion der. Det vil jeg tro.

Morten        Det vil jeg i høj grad også.

Line       Og jeg vil også prøve i højere grad at komme med ud i felten, hvor det kan lade sig gøre.
?
? Magtudredningen (se også kronik på VLs hjemmeside med det navn)
? Pendlerrapporten og kritikken
? Ungdomssanktionen og evalueringerne – Kyvsgaard og Lihme
? Kontroversen: Effektbegrebet – og adskillelse mellem magt og behandling
? Formuleringen af idealbegreber for Vilde Læreprocessers magtudøvelse
? Udrykningsholdet m.v.
? Gadeplansprojektet og debatten mellem kontrolpolitik og skadesreduktion
? Problemet nu: For lidt tid – orientering mod andre netværker
 
 Supplerende litteraturliste
Aagaard Nielsen, K. (2001). At frisætte subjektivitet. Om sociale eksperimenters betydning som kvalitativ forskningsmetode i humanvidenskaberne. Nordiske Udkast 3:1, 5-22
Althoff, M., Bliss, F., Busse, T., Straub, R. & Podlesch, W. (1998). Schul-Praxis: Handeln im Widerspruch. In: Fried, B, Kaindl, C, Markard, M. & Wolf, G. (Hrsg.). Erkenntnis und Parteilichkeit. Kritische Psychologie als marxistische Subjektwissenschaft.  Berlin/Hamburg: Argument Sonderband 254, 257-277
 Argyris, C. & Schön, D. 1974. Action Science. San Fransisco: Jossey-Bass
Argyris, C. & Schön, D. 1991. Participatory Action Research and Action Science Com-pared: A Commentary. I: Whyte, W.F. (ed.). Participatory Action Research. London: Sage
Axel, E. 1997. According tools with meaning. In: Bowker, Gasser, Star & Turner (eds). So-cial Sciences, Technical Systems, and Cooperative Work: Beyond the Great Divide. New Jersey, USA: Lawrence Earlbaum
Bader, K. 1985. Viel Frust und wenig Hilfe. Die Entmystifizierung sozialer Arbeit. Bentz: Weinheim & Basel (norsk: Hjelpeløse hjelpere, 1993)
 Bech-Jørgensen, B. 1999. Normalitetsbilleder. Aalborg Universitet: Alfuff
 Bech-Jørgensen, B., Hegland, T.J., Hulgård, L. & Seemann. 1997. Storbypuljen: Arbejds-rapport fra den tværgående evaluering. Aalborg Universitet: Alfuff
Beber, S.K. & Osterkamp, S. (1986). Die Arbeit in der Familienfürsorge und als Familienhelferin. Oder : 18 Stunden Plauderton. FKP 18, 75-97
 Bechmann, T., Mørch, S., Nissen, M. m.fl. 1993. På eget ansvar. En evaluering af Ama’r TotalTeater. København: Rubikon. Særligt s. 213-249
Böhm, H. et. al. 1982. Reden-Schreiben über Praxis. Ein Briefwechsel. Forum Kritische Psychologie 10, 145-151
 Chaiklin, S. & Lave, J. (eds.). 1993. Understanding Practice. Cambridge: University Press
 Claezon, I., Hjälm, B. & Söderfeldt, M. (red.) 1999. Brobygget. Kunskapsutveckling och participatorisk forskning. Malmö: Malmö Högskola
 Döpping, J. 1998. Læring, viden & løsninger. Socialpsykologiske undersøgelser af kon-struktionsprocesser. Københavns Universitet, Psykologisk Laboratorium: PhD-afhandling
Dreier, O. 1984. Probleme der Entwicklung psychotherapeutischer Arbeit. I: Braun, K-H & Gekeler, G (Hrsg.): Objektive und subjektive Widersprüche von Sozialarbeit /Sozialpädagogik. Marburg: Verl. Arb.bew und Gesell.wiss., 137-150
Dreier, O. 1985a. Therapietheorie, Alltagstheorie der Therapie und Therapiepraxis. Forum kritische Psychologie 16, 109-114
Dreier, O. 1985b. Zum Verhältnis von psychologischer Therapie und Diagnostik: Objektive Lebensbedingungen, Eigenschafts-problematik, und Persönlichkeitsentwicklung. I: Braun, K-H & Holzkamp, K (Hrsg.): Subjektivität als Problem psychologischer Methodik. Frankfurt/M.: Campus, 232-246.
Dreier, O. 1986. Psychotherapy on the Basis of Critical Psychology. In: Sanchez-Soda, JJ (ed.): Health and Clinical Psychology. Amsterdam: North Holland Publ., 549-556
Dreier, O. 1988a. Zur funktionsbestimmung von Supervision in der therapeutischen Arbeit. In: Maiers, W & Markard, M (Hg.): Kritische Psychologie als Subjektwissenschaft. Klaus Holzkamp zum 60. Geburtstag, Frankfurt/M.: Campus, 44-56.
Dreier, O. 1992. Re-Searching Psychotherapeutic Activity. In: Chaiklin, S. & Lave, J. Un-derstanding Practice. Cambridge: Cambridge University Press.
Dreier, O. 1994. Personal Locations and Perspectives. Psychological Aspects of Social Practice. In: Psychological Yearbook, Vol. 1. Copenhagen: Museum Tusculaneum Press, 63-90
Dreier, O. 1997. Subjectivity and social practice. Aarhus: Center for Health, Humanity and Culture
Dreier, O. 1999. Personal Trajectories of Participation across Contexts of Social Practice. Outlines, 1:1
Dreier, O. 2000. Psychotherapy as a constellation of practice across contexts. In Mattingly & Garro (eds.). Narratives of Illness and Healing. Berkeley: University of California Press
Dreier, O., Kleinmanns, M., Konitzer-Feddersen, M., Michels, H.-P., Raitola, A. 1988. Die Bedeutung institutioneller Bedingungen psychologischer Praxis am Beispiel der Therapie. In: Dehler, J. & Wetzel, K. (Hrsg.). Zum Verhältnis von Theorie und Praxis in der Psychologie. Marburg: VA&G
 Engeström, Y. 1993. Developmental studies of work as a testbench of activity theory: The case of primary medical practice. I: Chaiklin, S. & Lave, J. (eds.). Understanding Prac-tice. Cambridge: University Press, p. 64-103
 Engeström, Y., Engeström, R. & Vähäaho, T. 1999. When the Center Does Not Hold: The Importance of Knotworking. In.: Chaiklin, S., Hedegaard, M. & Jensen, U.J. Activity Theory and Social Practice. Århus: Aarhus University Press, p. 345-374
Fahl, R. & Markard, M. 1999. The Project "Analysis of Psychological Practice" or: An At-tempt at Connecting Psychology Critique and Practice Research. Outlines, 1:1
Fried, B, Kaindl, C, Markard, M. & Wolf, G. (Hrsg.). Erkenntnis und Parteilichkeit. Kritische Psychologie als marxistische Subjektwissenschaft.  Berlin/Hamburg: Argument Sonderband 254, 335-346
 Hegland, T.J. (1994). Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling. Ålborg: ALFUFF
Holzkamp, K. 1988. Praxis - Funktionskritik eines Begriffs. In: Dehler, J & Wetzel, K (Hrsg.): Zum Verhältnis von Theorie und Praxis in der Psychologie, s. 15-48. Marburg: Verlag Arbeiterbewegung und Gesellschaftwissenschaft
 Hulgård, L. 1997. Værdiforandring i velfærdsstaten. Et weberiansk perspektiv på sociale forsøgsprogrammer. København: Forlaget Sociologi
 Højholt, C. (1993). Brugerperspektiver. Forældres, læreres og psy-ko-lo-gers erfaringer med psy-koso-cialt arbejde. København: Dansk Psykologisk Forlag
Højholt, C. 1999. Child Development in Trajectories of Social Practice. In: Maiers, W. et.al. (eds.). Challenges to Theoretical Psychology. North York, Canada: Captus Press, 278-285
 Jensen, U.J. (1992) Udvikling som metode. SUMma Summarum 3/1992:4, 22-29
 Jensen, U.J. (1992) Humanistisk sundhedsforskning: Videnskabsteoretiske overvejelser.. Udkast 20:2, s. 113-131
 Jensen, U.J. 1995 Humanistisk sundhedsforskning - Videnskabsteoretiske perspektiver. I: Lunde, I.M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning indenfor sundhedsvidenskab. Kvalita-tive metoder. København: Akademisk Forlag, s. 41-74
 Krogstrup, H.K. 1997. Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Århus: Systime
 Krogstrup, H.K. & Stenbak, E. (1994) Socialpsykiatri mellem system og bruger. 6. rapport. Projekt Socialpsykiatri, Socialministeriet
Markard, M. 1985. Konzepte der methodischen Entwicklung des Projekts Subjektentwicklung in der frühen Kindheit. Forum kritische Psychologie 17, 101-120
Markard, M. 1988. Kategorien, Theorie und Empirie in subjektwissenschaftlicher Forschung. I: Dehler, J. & Wetzel, K. (Hrsg.). Zum Verhältnis von Theorie und Praxis in der Psychologie. Marburg: Verlag Arbeit & Gesellschaft, 49-80
Markard, M. 1991a. Methodik subjektwissenschaftlicher Forschung. Jenseits des Streits um quantitative und qualitative Methoden. Reihe Psychologie 1. Berlin: Argument Verlag
Markard, M. 1991b. Was heisst "Kompetenz" für psychologische Berufstätigheit? Forum Kritische Psychologie 28, 112-122
Markard, M. 1993. Kann es in einer Psychologie vom Standpunkt des Subjekts verallgemeinerbare Aussagen geben ? Forum Kritische Psychologie 31, 29-51
Markard, M. & Holzkamp, K. 1989. Praxis-Portrait. Forum Kritische Psychologie 23, 5-49
Markard, M., Holzkamp, K. & Dreier, O. 1994. Praksisportræt. En guide til analyse af psy-kologpraksis. København: Psykologisk Laboratorium
 Mathiesen, T. 1971. Det ufærdige. Bidrag til politisk aktionsteori. København: Hans Reitzel
Mørck, L.L. (2001). Practice Research and Learning Resources. A Joint Venture with the Project 'Wild Learning'. Outlines 2, 61-64
 Mørck, L.L. & Nissen, M. (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metoder og læring i so-cialt arbejde. Nordiske Udkast 29:1, 33-60
 Nissen, M. 1992. Teori, kvalifikation og praksis. Et idéoplæg om pædagogiske principper til Økologiske Igangsættere. Udkast 20/1992:1, 41-55
 Nissen, M. 1992. Brugerperspektiver og praktiske, psykosociale sundhedsbegreber. Nor-disk Psykologi 44/1992;4, 256-270
 Nissen, M.  1995. Forskningens betydning for udviklingen af psykosocial praksis. Udkast 23:1, 4-33
 Nissen, M. 1996. Mellem professionel hjælp, frivillige og lo-kal-kul-turelt projektliv. Tidsskrift for Nordisk Sosialt Arbeid, 16:4, 266-282
 Nissen, M. 1997. Conditions for User Influence in a Social Development Project. Nordiske Udkast 25:1, 45-64
 Nissen, M. 1997. Projektstyring og evaluering. I Mørch, S. (red.) Projekt og evaluering i ungdomsarbejdet. København: Undervisningsministeriet, 44-53
 Nissen, M. & Clausen, L. 1997. Rammer der rykker. Om et socialt-kulturelt udviklingspro-jekt. Ålborg: DaFoLa
 Nissen, M. 1998. Ideologies and developments in practical dealings with addiction. I: Fried, B, Kaindl, C, Markard, M. & Wolf, G. (Hrsg.). Erkenntnis und Parteilichkeit. Kritische Psychologie als marxistische Subjektwissenschaft.  Berlin/Hamburg: Argument Sonderband 254, 229-240
 Nissen, M. 1998. Den sociale konstruktion af stofmisbrug. Social Kritik 56, 12-27
 Nissen, M.  1998 [1994]. Brugerindflydelse og handlesammenhænge i psykosocialt arbej-de. Aarhus Universitet: Skriftserie fra Center for Sund-hed, menneske og Kultur 1998:1
 Nissen, M. 1998. Theory and Practice: Happy Marriage or Passionate Love Affair? Nor-diske Udkast 26:2, 79-84
 Nissen, M. 1999. Subjects, discourse and ideology in social work. In: Maiers, W. et.al. (eds.). Challenges to Theoretical Psychology. North York, Canada: Captus Press, 286-294
 Nissen, M. 1999. ‘Wild Learning’ – The Beginning of Practice Research about a Project Combining Social Work, Staff Training, and Institutional Reform. Working Paper to the Network for Non-scholastic Learning, Sandbjerg, june 1999. Under review på Das Ar-gument
Nissen, M. (2000). Practice Research. Critical Psychology in and through Practices. An-nual Review of Critical Psychology vol 2., 145-179.
Nissen, M. (2000). Hinsides frihed og villighed. I: Halling-Overgaard & Uggerhøj (red.). Tredje Nordiske Symposium om Samspil mellem Praksis og Forskning i Socialt Arbej-de. Muligheder og barrierer. Århus: DSH, 288-314 (http://www.psy.ku.dk/mnissen/FORSA99.htm )
 Nissen, M. (2000). Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokal-kulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederikshavn: Dafolo
 Nissen, M. (In Press). Mobilizing Street Kids: The Action Contexts of Independence. Fore-drag til 4. Kongres i International Society for Cultural Research and Activity Theory, juni 1998, antaget til proceedings som udgives i løbet af 2002
 Nissen, M. (Under Review). Straf eller magt? En social kritik af ’Ungdomssanktionen’. Indgivet til Nordiske Udkast
 Nissen, M. (Under review). The Subject of Method. Paper given at the conference Cultures of Learning Bristol, April, 2001. Submitted for Publication in Proceedings
 Nissen, M. (Under review). Objective Subjectification: The Anti-Method Of Social Work. Paper given at the 2. Nordic-Baltic Conference on Activity Theory, Ronneby, Sept. 2001, submitted to the journal Mind, Culture & Society
 Nygren, P. m.fl. 1995. Professionelt barnevern som barneomsorg. Oslo: Ad notam, Gyl-dendal
 Nygren, P. (1996). Utvikling og kvalitet i psy-koso-cialt arbeid. Oslo: ad Notam Gyldendal
Osterkamp, U. 1990b. Intersubjektivität und Parteinahme: Probleme subjektwissen-schaft-licher Forschung. I: Gekeler & Wetzel (Hrsg.): Subjektivität und Politik, Verlag Arbeit und Gesellschaft, Marburg 1990, s. 143-188
Osterkamp, U. 1996. Rassismus als Selbstentmächtigung. Texte aus den Arbeitszusammenhang des Projekts Rassismus/Diskriminierung.  Berlin/Hamburg: Ar-gument-Verlag
 Popkewitz, T.S. 1998. Struggling for the Soul. The Politics of Schooling and the Construc-tion of the Teacher. New York: Teachers College
 Prahl, A. 1992. Forsøgstrategi som fornyelsesstrategi? SUMma SUMmarum 3:4, 56-65
 Prahl, A. 1993. Tredje decentralisering. En strategi for lokalsamfundsudvikling. Køben-havns Universitet: Psykologisk Laboratorium
 Schön, D. 1983. The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action. New York;: Basic Books Inc.
 Uggerhøj, L. 1995. Hjælp eller afhængighed. En kvalitativ undersøgelse af samarbejde og kommunikation mellem truede familier og socialforvaltningen. Ålborg: Aalborg Univer-sitetsforlag
 Whyte, W.F. (ed.). 1991. Participatory Action Research. London: Sage
Wondra, W. 1989. Aus der Grauzone psychosozialer Praxis oder: Einzelfallhilfe als permanente Durchgangsstation. Forum kritische Psychologie 24, 96-110