Psykologiens gruppe

Indfaldsvinkler_

Parker

Discourse Unit, Critical psychology:

Deskriptivt – de regulerende diskurser er sandheder

Psykoanalysen er en kultur som er = subjektiviteten

Kritisk – disse diskurser sættes overfor politisk definerede problemer, fx kønsdiskrimination i psykoanalysen → et utopisk alternativ

Rose

Genealogi

        den historiske udvikling af magt-viden-subjektivitet

        som Verfremder, gør uselvfølgelig: History of the present

Styringsrationalitet, governmentality – stat, men også mere generelt, fritsvævende

Styringsobjekter: Grupper, holdninger

Inscription devices

Psykologiens gruppe - en skitse

  1. Metarefleksivt! Indfaldsvinklen her er, som vi senere i forløbet skal udfolde mere, et metaperspektiv på de genstande som sættes i psykologien – ikke bare fordi I som akademiske psykologer må forholde jer til psykologien som folkelig kultur, men også fordi grupper er refleksive: Ethvert ”vi” reguleres også af hvem vi tror vi er.
  2. Socialpsykologien er, som vi har set, én blandt flere discipliner der arbejder med
    1. forskelle – ”grupper” som kategorier / typer af individer; og hvordan dette defineres og håndteres af individerne selv
    2. sociale enheder – grupper som lokale og partikulære, tid&rum-afgrænsede størrelser, i eller udenfor organiserede sammenhænge
    3. (velfærds-) statens håndtering af samfund, familie og individ
  3. Psykologien er bl.a. kendetegnet ved et særligt forhold mellem abstrakt og konkret, nemlig fordi den (typisk) er
    1. abstrakt – dvs. den opererer med hypoteser om universelle træk ved mennesker, renset for konkret historisk indhold (i modsætning til fx historie og etnologi)  - men samtidig
    2. praksis- og professions-rettet (i modsætning til fx antropologi og sociologi)

     
  4. Psykologiens grupper dannes i en serie tæt forbundne spaltninger mellem
    1. individ og fællesskab – hvilket kalder på gruppen som medierende led (fx i en organisation), som adgang til individet, og som interventionsredskab. Gruppen som kalkulérbar og manipulérbar – og ikke bare som tavst miljø for individet
    2. rationelt og irrationelt – psykologien kaldes ind når gruppen afviger fra det rationelle (fx en deling soldater under beskydning) – når fx Bion's work group udarter til dependency, fight/fright, eller pairing. Konsekvenser: Psykologien har en skygge-myte. Og: Psykologiens gruppe bliver i udgangspunktet tømt for rationelt indhold (fx et fælles tredje)
    3. familieliv og arbejde – hvilket ligner Tönnies’ Gemeinschaft / Gesellschaft, men også modsvarer praksisfelter for psykologien. Og hvilket indebærer at grupper udenfor arbejdslivets rationalitet ofte tænkes konstitueret som pseudofamilier (fx terapigrupper)
    4. kunstigt og spontant – der er de grupper der dannes af sig selv (kulturelt, traditionelt) og dem som designes som hensigtsmæssige (og dermed moderne og akulturelle)
  5. Ungdomsgrupper opstår (genealogisk set) senere end de perioder, som Parker og Rose beskriver. Men psykologiens tilgang til dem kan bl.a. betragtes som
    1. en håndtering af en bestemt slags irrationalitet – i tomrummet mellem familiens og uddannelsens rationaliteter dannes spontant sådanne selvbestaltede grupper som må forstås og dermed påvirkes med andre midler end de rationelle
    2. de må derfor ind(-for-)skrives som medierende led i forsøg på intervention overfor individer (fx i forebyggelse af stofmisbrug), enten som

                                                               i.      ”demokratisk” selv-styrings-rationalitet, eller omvendt som

                                                             ii.      modstander i form af irrationelle indflydelser (den belastede subkultur), eller bare mere neutralt som

                                                            iii.      det (kulturelle eller sociale) rum man må have adgang til for at ramme individet