SUI-seminar: Intervention i unges fællesskaber 24. november 2005

 

Tema: Regulering og selvregulering. Overskridende fællesskaber.

 

 

Dagens tekster i kompendium:

  1. Line Lerche Mørck: Læring og overskridelse af marginalisering – bidrag til en overskridende pædagogisk psykologi.
  2. Liselotte Ingholt: Vaner i udvikling – udvikling i fællesskab og udvikling i begreber.

 

Udleverede tekster:

  1. Case: Interview med Abdul og Gustav på Omegnsgymnasiet om vandpiber / fester mv.

 

  1. Som supplement – forudsættes ikke læst: Poster præsentation, First ISCAR Conference 2005, Sevilla: Participatory regulation, marginalisation, and development of habits in high school, v. Liselotte Ingholt.

 

For vores diskussion d. 24.11 er det især “Young people’s regulation / self-regulation” (box 4), der er interessant. Box 6 fremstiller en anden case, end den vi skal arbejde med; denne case analyseres i box 7. Særligt interesserede er velkomne til at læse – og kommentere.

 

Oplæg til diskussion 24.11.2005:

Vi besluttede, at vi skal forsøge at tage tråden op fra diskussionen 17. november:

Der var mange væsentlige pointer, problemstillinger og input. Desværre bliver man jo nødt til at vælge. Jeg foreslår følgende:

 

Vi havde en diskussion om holdningsændring: Intervention i unges alkoholkultur bygger på en tankegang, der forudsætter, at alkoholen er central for det, der foregår blandt de unge. Dette blev der stillet spørgsmålstegn ved. Alkoholen er et element blandt flere andre, blev det nævnt. Unge opererer med andre risici end dem, denne interventionslogik tager sit udgangspunkt i. En væsentlig risiko er ikke mindst ”at stå udenfor”. Hvordan er dette et problem? Og hvordan siger man ”nej” til alkoholdeltagelse – med denne risiko? Eller sagt på en anden måde: Hvilke alternativer er der til dette nej? Diskussionen skal altså gå på alternative måder – eller måske redskaber – til at danne fællesskaber.

 

I forlængelse heraf kan vi diskutere ”det fælles tredje”, ”de kulturelle artefakter”, ”noget socialiteten kan samle sig omkring”. Hvis vi skal udtænke alternative måder at etablere fællesskaber på, må vi medtænke at dette indebærer produktion af nye betydninger. Denne produktion må, blev det nævnt, tage udgangspunkt i de unges egne fællesskaber. Men hvordan får man denne bevægelse sat på skinner, kan vi så videre diskutere. Og hvordan problematiserer man overhovedet det, der for de unge måske virker uproblematisk? Dette lægger dagens case ikke mindst op til at diskutere…

 

Derudover havde vi en diskussion om unges udvikling af vaner som en spejling af forældre-generationens (rødvinsgenerationen) normer og handlemåder. Dette var eet perspektiv. Et andet var, at der er andre kulturelt udviklede vaner (f.eks. unges hashforbrug), der ikke ”går i arv”. Vaner opstår dermed ikke ensidigt gennem overtagelse af forældres normer. Diskussionen må nuanceres. Der er andre / mere end forældre, der bidrager til unges regulering / selvregulering af vaner. Her kommer sådan set hele det teoretiske grundlag, vi hidtil har beskæftiget os med på seminaret, i spil. (Det er her, nogle måske kan få noget ud af at studere posteren)

 

Og så opfordrede Rasmus Baagland os til at indtænke de betingelser, der er i marken, jf. hans oplæg om praktikerperspektivet. Hvordan ”slår man hul” på de sundhedsprofessionelles restriktive måder at tænke intervention på? Eller sagt på en anden måde: Hvordan forbinder man unges logik om risikotagning med myndighedernes logik om risikounddragelse, jf. teksten af Johanne Korsdal Sørensen? Så er vi ved at være henne ved Line Lerche Mørcks ”overskridende” tekst: Hvad er det for ”vi’er”, vi skal have fat i?  

 

Jeg foreslår at casen skal være omdrejningspunktet for vores diskussion. Medtænk derfor ovenstående, når I læser casen.

 

De bedste hilsner fra

Liselotte