MISBRUG I ET UNGDOMSPERSPEKTIV

I social henseende er ungdomstiden en udviklingsperiode med meget store forandrings-muligheder og udfordringer. Ungdomslivet er på mange måder krævende. Nogen vil mene, det er mere krævi'nde end voksenlivet. Der stilles store krav. Ungdomstiden er fuld af paradokser og moi'sasminger. Socialt arbejde med unge er derfor også fyldt af modsætninger og paradokser.

Vi vil i dette oplaj forsøge at sastte misbrugsproblematikken ind i en særlig ungdoms-vinkel. Vi har yderligere forsøgt, at lægge op til en operationel diskussion fremfor en traditionel forebyggelse/behandlingsdiskussion.

I fokus for dette op' æg står de udsatte og marginaliserede unge - de af dem, der yderligere slås med et misbru^sproblem.

Oplægget er baseret på grundholdningen om, at de unge skal påvirkes - bringes i en konstruktiv udvikling. Det handler om holdningsbearbejdelse, selvorganisering, medbestemmelse og ikke mindst om kvalificering. Den unge bevæger sig/udvikler sig i relation til andre.

Oplægget indeholder en opsamling på den viden, der findes i relation til unge og stofmisbrug samt en skitse til indsatsområder. Der skal arbejdes udfra den lærende organisation -således at der sættes initiativer i gang, som fører andre initiativer med sig.

Familie- ogArbejdsmarkedsfbrvaltningen ønsker de kommende år at sætte fokus på unge i relation til misbrug. Der ansættes en projektmedarbejder ultimo 1999 med støtte fra Socialministeriet, i.f.m. et større projekt rettet mod de 200 mest marginaliserede unge i Ka-benhavn. Projektmedarbejderen skal konkretisere og igangsætte initiativer på baggrund af de skitser til indsatsområder, som er beskrevet i dette oplæg.

Peter Ege Kjeld Rothenberg Unna Madsen


INDHOLDSFORTEGNELSE

Oplægget er disponeret som følger:

Ungdom og misbrug i København Eksperimenterende socialt brug

Overforbrug - truende misbrug glidende over i et egentligt blandingsmisbrug (lokalt.og bydækkende)

Misbrugere (by dækkende) Specielt i forhold til hash Hvad siger de unge selv ?

Unge med anden etnisk baggrund end dansk i relation til blandingsmisbrug

Kilder

side....? side....8

side....9

side....ll side.,.13 side... 16

side... 17 side...19

Oplægget handler ikke om unges forhold og (mis)brug af alkohol. Ej heller er ecstasy (mis)brug behandlet, da misbrugere af dette sjældent kommer fra kriminelle eller socialt belastede miljøer.


UNGDOM OG MISBRUG I KØBENHAVN

Stoffer er blevet mere tilgængelige. De er blevet betydelig billigere, udbuddet større, og de sociale ritualer/forventninger i forhold til ikke-brug er svækkede - derfor mere udbredt brug. Der er således sket en fordobling indenfor en 5 års periode af antallet af elever i 9. kl., der har prøvet hash. Ligeledes fremgår det af undersøgelser at halvdelen af landets 2. g'er i gymnasierne har prøvet hash. Det er dog vigtigt at skelne mellem brug/eksperimente-ring, som naturligt hører ungdommen til, og misbrug. Dette oplæg fokuserer på misbrug. Langt sværere er æt at påpege, om de "egentlige misbrugere" er steget i antal. Men det er i ungdomstiden fcmen til et egentligt stofmisbrug bliver lagt. Den største fare for udvikling af en nusbrosskarriere ligger i overgangen fra folkeskolen til uddannelses- og arbejdsliv. Og det er uomtvisteligt, at stofmisbrug specielt rammer de i forvejen udsatte unge. Hash er således b.-svet de marginaliserede unges fortrukne rusmiddel - og andre stoffer kan følge i kølvar let.

Københavns kommune har haft en mangeårig tradition for at have et rimeligt veludviklet behandlingssystem for stofmisbrugere. Der ses dog ikke en tydelig ungdomspolitisk indfaldsvinkel omkrir •; de unge misbrugere. Der har været adskillige konkrete tiltag, der skulle tage hånd om de unge misbrugere, sidst Baghuset samt en afdeling afPumpehusvej, der dog begge af forskellige årsager er kuldsejle!.

Nedenstående er et forsøg på at sætte misbrugsproblematikken ind i et specielt ungdoms-perspektiv samt antyde/skitsere, hvad der med fornuft kunne iværksættes indenfor området med henblik p6 forebyggelse og behandling af unge misbrugere.

I Ungdomsårene skal der eksperimenteres med mangt og meget på tærsklen til det ansvarlige voksenliv - der i blandt rusmidler. Det er i ungdomstiden forskellige rusmidler afprøves og det er her kimen for enkelte unge lægges til, at blive egentlig stofmisbruger. Går man bag om problematikken hos den enkelte unge, er det ikke selve misbruget der er årsagen til, at den unge har problemer - det kan snarere betragtes som endnu et problem, om end et stort et. Unge med et egentligt misbrugsproblem har et kompleks af sociale og personlige problemer. Og hvad der er vigtigt at huske, når der skal tales behandling/samarbejde med den unge, så betragter den unge ikke sig selv som misbruger. Derfor skal problematikken anskues med en speciel synsvinkel og de 'mge skal ikke blot f'bydcs ^"'•wd-ling i "voksen-behandlingssystemet".

For overskuelighedens skyld vil vi inddele (mis)brug blandt unge i 3 grupper. Det skal bemærkes, at hvilket stof den unge bruger ikke er så afgørende - det interessante er hvorfor, hvordan, hvornår og i hvilke mængder. Hash-problematikken behandles særskilt efterfølgende.

1. Eksperimenterende socialt brug

2. Overforbrug - truende misbrug glidende over i et egentligt blandingsmisbrug

3. Misbrugere

Umiddelbart efter hver målgruppeinddeling, beskrives en skitse til indsats. Normalt er indsatsen omkring stofmisbrugere først og fremmest bygget op omkring forebyggelse og tidlig indsats, hvilket betyder at der skal handles mere konsekvent og synligt i


forhold til ovenstående grupper. Hvilket omvendt ikke betyder, at nu skal det store behandlingsapparat sættes i værk. Ses problemstillingen udfra ungdomskulturen og med de føromtalte perspektiver, skal strategien i forhold til unge og misbrug først og fremmest indlejres i det sociale arbejde der i forvejen udføres omkring de unge. Lidt frækt udtrykt skal det sniges ind ad bagvejen. Det betyder ikke, at der ikke samtidig vil være brug for konkrete tiltag overfor enkelte massivt misbrugende unge (ex. afgiftningstur).

Hvordan paradokset med at den unge vil almindelige ting (ex. arbejde, uddannelse) uden reelt at være i stand til det, løses, er den store udfordring. Med andre ord, er det misbrugeren, der skal arbejdes med og ikke misbruget! Og det skal ikke løses ved yderligere specialisering (ex. misbrugsinstitution for de unge), som blot igen vil skabe yderligere specialisering, som ingen vil skabe yderligere stigmatisering og udstødning.

Endelig bør indsatsen medtænke de voksne som omgiver de unge, specielt familierne. Der må arbejdes på to spor samtidig, nemlig et der retter sig mod ungdomslivet, og et der støtter/involverer familien.

l. EKSPERIMENTERENDE SOCIALT BRUG

Stoffer: Alkohol, cigaretter, måske hash, lidt amfetamin, lidt medicin,......

Det er en social aktivitet, der dyrkes sammen med kammerater og som oftest lejligheds-betonet. Det går ikke udover normale aktiviteter og forpligtigelser i forhold til skole, arbejde, uddannelse, fritid, familie m.v. Forbruget er ikke dagligt og ikke tvangspræget. Gruppen er stor og omfatter flertallet af unge under 18 år.

Skitse til indsats

Sundhedsmyndigheder og de såkaldte nonnalsystemer (klubber, skolevæsenet mv.) har her ansvaret for at lave oplysningskampagner, undervise de unge i faktaviden på området mv. Denne gruppe unge må betegnes som almindelige unge med et, måske og under tiden, lidt heftigt ungdomsliv. Som regel lægges brugen af narkotiske stoffer - speciel hash - på hylden når voksenlivet begynder. De skal ikke "behandles" af det sociale område. Man bør dog gennem information, opsøgende arbejde og ved egentlig rådgivningsmulighed søge at mindske antallet af unge, der bevæger sig fra det eksperimentiehe over i ei egentligt blandingsmisbrug og generelt arbejde på at udsætte debutalderen. Nyere forskning peger på, at debutalderen er en indikator for et senere misbrug. Dette kan blandt andet ske via klubber, klubbernes opsøgende medarbejdere, åbne anonyme ungdomsrådgivninger mv.

Specielt skolen skal bidrage med generelle oplysninger, der sikrer at de unge fortsat har et fornuftigt forhold til rusmidler. Alle skoler bør tage stilling til problematikken. Dvs. lave en rusmiddelpolitik.

En rusmiddelpolitik der tager udgangspunkt i en erkendelse af, at baggrunden for misbrugerne ligger i den generelle udstødning, mobning mv. Ungdoms- og Uddannelses-forvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bør udarbejde en fælles politik på området, der blandt andet indeholder en klar strategi og tydeliggørelse af indsatsområder/ ansvar.


Endelig bør de voksnes og specielt forældrenes holdninger og attituder i.f.t rusmidler medtænkes i en forebyggelsesstrategi.

2. OVERFORBRUG - TRUENDE MISBRUG GLIDENDE OVER I ET EGENTLIGT BLANDINGSMISBRUG

Stoffer: Alkohol, hash, amfetamin, kokain, rygeheroin mv.

Overforbrug: Det er stadig især en social aktivitet, men forekommer også privat, alene. Belaster ikke nødvendigvis de almindelige sociale aktiviteter som skole, arbejde, uddannelse mv, men truer dem. Der er fest næsten hver dag, men endnu ikke noget tvangspræget over forbruget.

Gruppen af ung der kan karakteriseres som blandingsmisbrugere er relativ stor, og findes i samtlige bydele i København. De erkender ikke, at have et problem med deres .stofforbrug. De * an være i kontakt med de sociale system, men ikke nødvendigvis.

Blandingsmisbrug: Misbrug defineres primært ved skade, og ikke efter stoffer og indtagelsesmåde .. Ved et misbrug er der altså klare sociale, fysiske og/eller psykiske skader, og netop hos de unge dominerer de sociale skader, som hænger sammen med at rusmidlerne forbruger for megen tid og for mange penge, hvilket betyder at kriminalitet ofte er konsekvensen og at de er ude at stand til at opfylde sociale forpligtigelser (skole, arbejde, uddanni 'se mv.). Deres forbrug er ikke tvangspræget, ikke i biologisk forstand, men kan rent soc.alt være ret tvangspræget. Det antages at der er mellem 150-250 unge i denne gruppe mider 18 år.

Skitse til indsats

Kommunen bør via en systematisk indsats på forebyggelsesområdet sikre, at færrest mulige unge bevæger sig fra overforbrug ud i et egentligt blandingsmisbrug. Dette kan ske på mange måder. Information, rådgivning og opsøgende arbejde er en grundlæggende cocktail som til stadighed skal være et fundament i arbejdet også med denne gruppe af unge. Specielt skolen og klubberne har et særligt ansvar for/skal have en speciel opmærksomhed på, at formidle en særlig indsats overfor de unge, som er i risiko for at udvikle et problematisk forhold til rusmidler.

Den grundlæggende medicin i "behandlingen" af blandingsmisbrugere er en mere specifik indsats bestående af tillidsfuld voksenkontakt (konkret personlig kontakt) samt at forbedre deres sociale situation først og fremmest ved at skabe en for dem meningsfuld hverdag (udvikling af social kompetence, arbejde/uddannelse).

De bærende principper i behandlingen skal bygge på følgende

• Selvhjælpsorganisering

• Frivillighedsprincippet

• Medbestemmelse/brugerindflydelse

Indsatsen overfor denne gruppe af unge findes der ikke en entydig opskrift på.


Indsatsen skal være bred og specifik på en gang. Der skal udarbejdes lokale handleplaner på hvad der konkret tilbydes og gøres lokalt som centralt (bydaekkende).

En lokal handleplan, må ikke være statisk, men revurderes i dialog med de unge og andre aktører i lokalområdet.

Den lokale indsats:

Skal tilrettelægges efter lokalområdets "profiT'/problemomfang og skal i høj grad bygge på samarbejde mellem de unge, deres forældre og diverse andre "unge-interessenter".

• Det lokale SSP-arbejde bør have en aktiv rolle.

• Ungerådgivninger må opbygge viden og erfaring med arbejdet omkring unge blandingsmisbrugere. Kendskab til de særlige fremtrædelsesformer ungdomsproblemer har, når der er tale om misbrugende unge.

• Det skal være et synligt og åbent tilbud. De unge, forældrene, klubpædagogerne, lærerne må ikke være i tvivl om, hvor de skal henvende sig, når de møder en ung med et misbrugsproblem.

• Der skal være et beredskab til at kunne handle her og nu (motivationen er svingende, og det kræver ofte flere tilløb for den unge).

• Man skal være i stand til lokalt, at støtte den konkrete unge og deres familie individuelt, og til at kunne gribe ind i en hel ungdomsgruppe, som kendetegnes ved misbrugs-problemer.

• Som eksempler på konkrete tiltag nævnes følgende:

• opstart afhash-gruppe - unge som erkender et for stort brug af hash, mødes et par gange ugentligt med samtale og fysisk aktivitet som omdrejningspunkt.

• tilbud om individuel samtaleforløb (hos ungemedarbejder eller socialcenterpsykolog),

• opbygning af gruppe med unge, der har nogenlunde styr på deres forbrug/helt ude af det, som kan holde foredrag i lokale klubber/skoler.

Afgørende er det, at misbrugsproblematikken ikke ses som det altoverskyggende problem for den unge (vil blot virke yderligere stigmatiserende). Den unge med misbrug har først og fremmest andre sociale og psykiske problemer. Forbruget kan dog være så massivt, at der er tale om fysisk afhængighed med abstinenssymptomer ved forsøg på ophør (rastløshed, søvnbesvær, irritation, aggressiv æv.), hvilket komplicerer arbejdet med den unge. Endvidere er den unges misbrug oftest snævert forbundet med det sociale liv - det sker sammen med kantuieratsskabsgruppen, hvilket yderligere besværliggører det for den unge, at holde op.

Den bydækkende indsats:

Skal først og fremmest støtte den lokale indsats.

• Skolevæsenet skal have en informationspligt (sundhedsstyrelsen har udarbejdet meget materiale til brug i skolerne). Skoleområdet bør udarbejde en politik på området.

• Vidensopsanumg/erfarmsudvekslmg/medarbejderudvikling/uddannelse. Udfra principper i "Den lærende organisation" skabes rammen omkring socialarbejdernes arbejde med unge som har en misbrugsproblematik. Bevægelsen skabes blandt de medarbejdere, der har problematikken tæt inde i arbejdet med de unge (døgninstitutioner, dag-projekter, ungemedarbejdere mv.). Ungdommen er mobil og ofte tiltrækkes de på tværs


af lokalmiljøer- derfor skal indsatsen gå på tværs af de bydækkende institutioner/ projekter såvel som mellem det bydækkende og de lokale. Skal kunne tilbyde afgiftningsture

Skal kunne tilbyde miljøskifte, hvor problemet er så massivt forbundet med kammerater, og andre sociale problemer (ex. familieproblemer), at det vurderes som nødvendigt. Skal kunne tilbyde dagforanstaltninger, som det endnu ikke er muligt at etablere i lokal bydelen (ex. revaiideringsprojekter, alternative undervisningsforløb, produktionsskole mv.).

Skal via samarbejde og koordinering skabe tilbud til de unge, som udviser symptomer af psykiatrisk art.

3. MISBRUGERE

Stoffer: Som ved overforbrug/blandingsmisbrug, alkohol, hash, amfetamin, kokain, ryge-herion mv. . Men det indtages ofte intravenøst, sniffes eller ryges og suppleres med ketogan og metadon.

Disse unge ha' et stort regelmæssigt forbrug. Forbruget er mer eller mindre tvangspræget og de k 'n ikke opfylde de normale sociale kontakter og forpligtigelser. De kan lide af abstiner ^symptomer og forbruget finansieres oftest ved kriminelle handlinger. De er kendte -» eller i mindste - har været kendte af det sociale system. Gruppen er relativ lille i København. Den anslås til et sted mellem 50-100 unge under 18 år (tidl. undersøgelse i ,00-MIS*-regi). Eksklusiv massive hashmisbrugere.

Skitse til indsats

Indsatsen overfor unge massive stofmisbrugere bør være et bydækkende tilbud, der primært skaber en helt individuel løsning for den unge, i tæt samarbejde med den lokalforvaltning, der ?iar ansvaret for den unge.

Der er tale om en relativ lille gruppe, som det er yderst kompliceret at behandle, og som konstant er i fare for yderligere udstødning. Ingen ønsker (mener sig i stand til) at behandle dem, oftest begrundet i smittefaren - overfor institutionens/projektets øvrige unge. Dilemmaet ligge'- i, at de fleste tiltag for de marginaliserede unge bygger på arbejdet med grupper af unge, samt at det er meget ressourcekrævende at arbejde med denne type unge.

Der er tale om unge med massive sociale problemer. Om unge der bevæger sig i løsdrift med en svingende motivation, som er meget svære at fastholde i såvel kontakt som indholds-forløb. Det afgørende bliver derfor, at handle her og nu med en massiv indsats (afgiftningstur, motivationstur, udrednings- og observationstur, anbringelse i et opholdssted mv.) Der bør endvidere skabes en reel mulighed for akut overnatning. Der bør etableres en afgiftningsmulighed som hurtigt kan iværksættes - dette vil ikke være svært - problemet/ udfordringen er at fastholde den unge stoffri og efterfølgende afhjælpe de sociale og personlig problemer - bryde den sociale isolation og etablere nye netværk.

•Koordinerende misbrugsforum blandt medarbejdere i København


Endvidere bør der skabes et forpligtende samarbejde med det psykiatriske system, da en del af disse unge har eller senere vil udvikle psykiatriske problemer. Ligeledes er der en snæver sammenhæng mellem stort stofforbrug og kriminalitet, som ofte finansierer forbruget. Dette skal også medtænkes.

Et kemeproblem omkring denne målgruppe er, at vores egne institutioner (døgninstitutioner m.".) og sarkoisstitutioneme på voksenområdet generelt ikke "i! tage unge, som (også) er misbrugere. De skal kvalificeres til at magte opgaven. I budgetforslag år 2000 foreslås det derfor, at Tjek-Punkt som laver opsøgende arbejde på Vesterbro og Christiania med målgruppen prostituerede og misbrugere (deres opgave er at danne brobygning mellem den unge og "systemet"), bliver udvidet med 3 medarbejdere. De skal via et "udvidet følgeskab", bevare relationen til den unge (massivt misbrugende) før-under og efter en anbringelse. Meningen er, at der forfølges to spor. Dels kontinuiteten i voksenkontakten - den unge følges af en voksen med specialviden om misbrugsproblematikken i relation til helt unge. Og dels er det tænkt som en kvalificering af institutionstilbuddene - dvs. at medarbejderen far en central rolle som "misbrugskonsulent" i forhold til anbringelsesstedet (kvalificere institutionen til opgaven), med den fælles unge som omdrejningspunkt. Målgruppen er tænkt til de 16-20 årige.

Pointen er, at der ikke skal skabes endnu en ny institution, for en ny defineret målgruppe, som vil betyde at der vil være unge de heller ikke kan tage sig af— de skal simpelthen tage sig af- tage ansvar for - de unge, ved brug af eksisterende foranstaltninger (med dem på sidelinien) og ved selv at skabe nye nødvendige rum til de unge - konkrete korte intense forløb sammen med den unge.

ET PAR AFSLUTTENDE KOMMENTARER

De unge skal først og fremmest betragtes som unge- og ikke som kriminel og/eller stofmisbruger. De unge skal støttes i sit - helt individuelle - udviklingsprojekt. Den brede flerstrenget indsats er nødvendig. Vi skal være i kontakt med de unge. Vi skal vise, at vi ved noget om misbrug. Vi skal være i stand til tidligt at lokalisere unge, der har en problematisk omgang med rusmidler. Og vi skal være i stand til at diske op med et alternativ, de kan bruge. Det kan være svært, for udfordringen er at finde alternativet til festen i gaden !

Det er fritiden, der volder de største problemer, specielt hvis der er for meget af den. De unge vil gerne have en for dem meningsfuld hverdag, og her ligger den største opgave, da mange (ikke alle) unge med misbrugsproblemer er "dagdrivere". Dette er også de bærende element i Københavns kommunes strategi overfor ungdomskriminalitet. Og netop kriminalitet og misbrug hænger snævert sammen - de betinger og forstærker hinanden. Det er dog ikke alle kriminelle, der er misbrugere, men de fleste misbrugere er kriminelle. Halvdelen af misbrugere er kriminelle inden de bliver misbrugere.



s321071.jpg


SPECIELT I FORHOLD TIL HASH

Når der ses bort fra alkohol, så er hash det mest udbredte rusmiddel blandt ungdommen. Der er ingen tvivl om, at hash er gået hen og blevet de marginaliserede unges fortrukne rusmiddel. Og der er ingen tvivl om, at egentlig hårdt misbrug af diverse stoffer går over et massivt forbrug af hash. Derfor er der speciel grund til at dvæle ved ungdomslivet i rela-

4-mft til tin"^

Udviklingen omkring rusmidler har betydet, at unge der har udviklet et egentligt problem-givende forbrug af hash, er unge med sociale tilpasningsproblemer, unge der allerede tidligt i livet er blevet udskilt af daginstitutioner og folkeskole. Der er tale om unge, som ofte mangler tilknytning til såvel uddannelsessystemet som arbejdsmarkedet.

Dette bekræftes af flere undersøgelser både nationalt og internationalt. I Danmark ved Birgitte Kyvsgård i en undersøgelse fra 1989 blandt unge i 8. klasse, der påviser en snæver sammenhæng mellem sociale forhold og hashforbrug. De misbrugende unge har markant dårligere familie-, skole- og fritidsforhold. De forbruger betydeligt mere alkohol end andre unge og begår mere kriminalitet.

Dorrit Schmidt har i 1990 lavet en landsdækkende undersøgelse, der dels påpeger en langt større udbredelse af hash blandt unge - også helt unge - end blot for 10-20 år siden. Endvidere viser undersøgelsen, at hash er lang mere udbredt i hovedstadsområdet sat i forhold til resten af landet. Således havde 24% af unge 9. klasseselever prøvet hash i ho-vedstadsområd"t mod 14% i resten af landet. 5 % havde brugt hash mere end en gang indenfor den si-tste måned i hovedstadsområdet mod 3% i resten af landet. De fleste vil betegne det, so'n et problemgivende forbrug af hash - eller på vej mod et. Og bruger man det som pejling af omfanget i Københavns kommune, svarer det til ca. 450 unge med et problemgivenci .forbrug af hash (5% af de 15-17 årige unge i København i 1996, i alt 9217), igen sv rende til ca. 30 unge i en gennemsnitsbydel. Erfaringerne i omegnskommunerne er tilsvarende.

Erfaringerne peger endvidere på, at de unges debutalder ved brug af rusmidler er faldet et par år, og ligger således omkring de 13-14 år, fremfor tidligere omkring de 15-16 år.

Ovenstående b.kræftes yderligere af læge Henrik Rindum, der i nogle københavnske omengskommuaer har gennemført "hash-projekter" blandt unge med et massivt forbrug af hash, støttet af Sundhedsstyrelsen. De unge beskrives typisk som unge, der kommer fra splittede familier med betydelige sociale problemer. De unge er gået ud af folkeskolen uden en 9. klasses afgangseksamen. De er ikke i lønnede jobs. Har de overhovedet en daglig "beskæftigelse" er der tale om særforanstaltninger.

I København ses problematikken selvsagt i alle sociale konstruktioner, hvor mange unge samles. Skoler, klubber, ungdomsuddannelsessteder, ungeprojekter, døgninstitutioner mv., er alle steder, der konfi-onteres med hash(mis)brugende unge. Problemet er flere steder massivt og medarbejderne føler sig magtesløse.


Udbredelsen, den sundhedsmæssige vinkel, og ovenstående er begrundelser nok for, dels af udbrede den større faglige viden indenfor området (kun den øvede voksne kan registrere en ungs hashrus) og dels udvikle metoder til at arbejde med disse unge.

Inden en metodediskussion vil vi forsøge en tættere beskrivelse af de unge som forbruger hash.

Som beskrevet er der oftest tale om unge med betydelige sociale problemer og personlige problemer. Hashrusen giver distance til problemerne. De unge slapper af på rusen og undgår således både konflikter og den uudholdelige virkelighed. Det geniale ved rusen er, at den ikke umiddelbart kan ses. De er ofte "dagdrivere". Deres misbrug bliver finansieret ved kriminalitet. Der er tale om drenge/unge mænd og i mindre omfang piger. Der er tale om etnisk blandede grupper - og der er netop tale om grupper. De unge ryger hash i kammeratskabsgrupper, der udvikler en fælles identitet omkring hashforbruget, og bliver således mere og mere isoleret.

Og så skal et par myter lige aflives. Hash er afhængighedsskabende efter længere tids forbrug (ex. dagligt et år) og det giver abstinenssymptomer, (irritabilitet, aggressiv adfærd, rastløshed, søvnløshed mv.) ved ophør. Abstinenserne er udramatiske men kan generer den unge i lang tid. Forbigående kan der være tale om direkte funktionsnedsættelse. Der er tale om intellektuelle (kognitive) og psykiske skader, der igen indvirker på de sociale forhold. Endvidere behøver man større og større mængder for at opnå samme virkning. Hash giver en høj koncentration af de psykoaktive stofTHC i blodet - rusen ophører efter 3-4 timer efter enkeltindtagelse, men i virkeligheden varer rusen så længe den unge ønsker det! Efter massivt forbrug er der en lang restitutionsfase (måneder) præget af abstinenssymptomer og nedsat kognitiv (intellektuel) funktion. Endelig tyder undersøgelser på, at hashforbrug kan medføre psykiske reaktioner (hashpsykoser), således at unge der er disponeret for psykiatriske lidelser fremprovokerer disse lang tidligere. Der indlægges årligt 300 på psykiatriske afdelinger, hvor det er vurderet at hash har været den udløsende faktor. Når det handler om unge er antallet relativt lille.

Det er de færreste unge, som vil angive, at de har et egentligt misbrugsproblem, om end de er storrygere af hash (unge kan ryge adskillige gram hash dagligt). De mener, de selv kan styre forbruget - at de til enhver tid kan ophøre.

Denne diskussion er et umuligt udgangspunkt, når man skal i dialog med de unge omkring et eventuelt misbrug, med mindre den unge selv tager dette udgangspunkt. Det er som med de fleste andre ungdomsproblemer. Man skal først og fremmest i kontakt med den unge, skabe et tillidsforhold og dernæst arbejde med den unge som en helhed. Er den unge "dagdriver" må der først tages fat der. Forskellen på unge med hashmisbrug er så, at et arbejde ikke løser det hele omkring den unge. Unge der misbruger hash, har problemer i forvejen. Hashen er med til at forstærke disse problemer. De har sjældent en udholdenhed der strækker sig udover et døgn. De har ofte tankemylder og er angste (som hashen er med til at dæmpe - der kan være tale om en slags "selvmedicinering" - årsagsrækkefølgen kan dog diskuteres, da hash på kort sigt er angstdæmpende, men på længere sigt fremmer angst). Pointen er, at socialarbejderen er ude i hård konkurrence. De unge skal tilbydes et indhold, der kan konkurrere med spænding, kammeraterne, rusen der dæmper problemerne mv. Og


indholdet skal samtidig afhjælpe de sociale og personlige problemer den unge slås med. Det er dog vigtigt at fastholde, at den unge gerne selv vil ændre på den skæve udvikling. De har drømmen og håbet om en ændring, men kan sjældent vende udviklingen alene.

Skitse til hvad der bør iværksættes i forhold til unge hashmisbrugere:

Se under beskrivelse af indsats (lokalt og bydsckkcnde) omkring overforbrug - truende misbrug glidende over i et egentligt blandingsmisbrug (s. 9-11). Nedenstående er blot nævnt de overskrifter der bør fokuseres på.

1. Der bør skabes en klar indgang til kvalificeret rådgivning og konkret hjælp. Det bør være klart for &lle parter (de unge, forældre og alle de voksne de unge omgiver sig med i ungdomsårene)

2. De eksisterende sociale tilbud til unge, bør kvalificeres til bedre at kunne rumme unge med hashmisbrug.

3. Der bør igangsættes forsøgsarbejde omkring unge hashmisbrugere. Eksempelvis socialt gruppearbejde, samtaleterapi, motiverende og aktiverende forløb mv.

Alle tre dele vil kræve en faglig opkvalificering af de socialarbejdere, der arbejder med unge. Endvidere skal erfaringsudveksling og- opsamling være i fokus.



s321072.jpg