Morten Nissen & Hysse Forchhammer:
 
 

Forebyggelse, sygdom og hverdagsliv
Socialpsykologisk baserede teorier om intervention - 'S-søjle'
Efterår 2000

I lokale 6.1.58

De analytiske grundbegreber: Praksis, integration og organisation (/institution) udfoldes i et gennemgående tema, som handler om, hvordan orienteringen mod sygdom eller afvigelser i praksis overskrides i retning af forebyggelse, sundhed, kompetence og hverdagsliv. Praksisfelterne er primært socialt arbejde og arbejde i sygehusvæsenet. Vi inddrager studerende i undervisningens konkrete tilrettelæggelse, og vi inviterer praktikere til kursusdagene.

Undervisningsplan   Holdpensum       Beskrivelse



Eksamensplan:
Alle foregår i 3.2.105
Mandag den 15/1: Censor: Søren Frost
10.00 Marianne Kaas Larsen
10.45 Lene Seeberg Nielsen
11.30 Jacob A. Cornett
12.45 Tina Juhl
13.30 Martine Bunnage
14.15 Malene Engelbrecht
15.00 Henriette Cranil
15.45 Louise Bundgaard Christensen
16.30 Pia Astrup
17.15 Mette Fritz Nielsen

Mandag den 22/1: Censor: Eva Hultengren
10.00 Ane Aakerlund
10.45 Bolette Weber
11.30 Mirjam Høffding Refby
13.30 Linda Branddal
14.15 Jens M. Christiansen
15.00 Michael Lukas Kaster
15.45 Stine Pedersen
16.30 Janne Larsen

Tirsdag den 22/1: Censor: Eva Hultengren
10.45 Camilla Volkmann Dinesen
11.30 Per Lindgreen
12.15 Sebastian Simonsen
 
 
 

Vi er i færd med at finde tidligere studerendes beståede synopser og lægge her på nettet. De vil blive anbragt her efterhånden som de kommer på.

De to her ovenfor repræsenterer forskellige måder at værre utraditionel på og iøvrigt faglige modsynspunkter.
 
 
 
 
 
Undervisningsplan
Dato Kl. Tema og indhold Lærere Andre Litteratur og materialer
12/9 12.30-15.30 Sygdomsbegreber under forandring. Der nedsættes arbejdsgrupper. H .. Forchhammer, H. 2000. Understanding everyday life with a stroke.
Gannik, D.E. 2000. The Social Construction of Diagnosis
19/9 12.30-15.30 Selvhjælp - hverdagsliv og praksis

OBS. Se også FFF-forelæsning 15/9 kl. 13-15 i 8-1-13 af Ivan Leudar: Voices of Reason, Voices of Insanity

M Camilla
Bolette
Nissen, M. 2000. Hinsides frihed og villighed.
Blackman, L.M. 1998. The voice-hearing experience
Fra søjle pensum: Bateson, G. (1972). The cybernetics of Self. A theory of alcoholism

Som materiale bruger vi Internetdebatten "Jeg vil gerne have anorexi". Find Netstationen - blå zone - debat - spiseforstyrrelser. Find den debat der fylder mest, nemlig med 137 indlæg. Det præcise link til den første replik hedder:
http://www.n.dk/forum/frArticle.asp?F=4&T=311&M=69971

26/9 12.30-14.30 Opsamling - praksistema H/M .. Samme pensum - men vi bruger også opsamlingen til generelt at introducere tankegange fra de to store tekster på holdpensum: Rose og Wenger
3/10 11.00 i lokale 3.2.105 Forberedelse af kursusdag 1 M Mirjam, Mette, Louise, Janne, Allan,Marianne, Lene, Mette, Bolette.  ..
3/10 11.00 i lokale 3.2.130 Forberedelse af kursusdag 2 H Pia, Jacob, Linda, Tina, Stine, Ane,  ..
3/10 12.30-15.30 Rehabilitering / integration af handicappede. Fra klinisk til social problematik H Interesserede er velkomne til at melde sig!! Ring til Hysse på 39773565 Rose: Kapitel 3: The Social
10/10 12.30-15.30 Behandling af (tunge) misbrugere. Fra social til klinisk problematik? M Pia; øvrige studerende overvejer... Goffman: The Medical Model and Mental Hospitalization
Otto: Et robust helbred eller et lykkeligt liv
Der udleveres case-materiale 3/10 som også lægges i mappen
Se også http://www.narkotikaraadet.dk/STOF/stof.htm
Jacobs oplæg om Goffman
24/10 10-16 Kursusdag 1: Forebyggelse og anden intervention i unges stof-(mis-)brug. Opsamling på integrationstema H/M Mette Bostrup, Thomas Lund Plan for dagen
Materialer er udleveret og findes i mappen
Litteratur:
Nissen: Stofmisbrug som social konstruktion
Rose: Kapitel 7, Control
Wenger kap. 1+2
31/10 12.30-15.30 .. M .. ..
7/11 12.30-15.30 .. H .. Engeström, Engeström & Vähäaho
14/11 10-12: Lokale 3.2.105
12-16: Lokale 6.1.58
Kursusdag 2. Arbejdsmarkedsintegration af hjerneskadede. Opsamling på organisationstema H/M Jette Kristensen
+ rep. for
Galebevægelsen
HP Hansen: I grænsefladen mellem liv og død
Wenger: Kap 3 og 4
Se i mappen efter materialer
12/12.. 12.30-14.30 Spørgetime m.v. (flyttes muligvis til senere) H/M .. ..

 
 
Holdpensum
Reference Sidetal
Blackman, L.M. 1998. The voice-hearing experience. Nordiske Udkast 26:1, s. 39-50  12
Engeström, Y, R. Engeström and T. Vähäaho 1999: When the Center Does Not Hold: The Importance of Knotworking. In: Chaiklin, S., M. Hedegaard and U Juul Jensen: Activity Theory and Social Practice: Cultural-Historical Approaches, Aarhus University Press. s. 345-374  30
Forchhammer, H. 2000. Understanding everyday life with a stroke. In: Gannik, D.E. & Launsøe, L. (eds.) Disease, Knowledge, and Society. København: Samfundslitteratur, 141-154  14
Gannik, D.E. 2000. The Social Construction of Diagnosis. In: Gannik, D.E. & Launsøe, L. (eds.) Disease, Knowledge, and Society. København: Samfundslitteratur, 125-140  16
Hansen, H.P. 1995. I grænsefladen mellem liv og død. København: Gyldendal. s. 77-92.  16
Rose, N. 1999. Powers of Freedom. Reframing political thought. Cambridge: University Press, s. 1-60, 98-166, 233-284  181
Middleton, D. 1998. Talking Work: Argument, common knowledge, and improvisation in teamwork. I: Engeström, Y. & Middelton, D. (eds.). Cognition and communication at work. Cambridge University Press, p. 233-256.   24
Nissen, M. 2000. Hinsides frihed og villighed. I: Tredje Nordiske Symposium om Samspil mellem Praksis og Forskning i Socialt Arbejde. Muligheder og barrierer. Århus: DSH, 288-314.  25
Nissen, M. 1998. Den sociale konstruktion af stofmisbrug. Social Kritik 56, 12-27.  16
Otto, L. 1994. Et robust helbred eller et lykkeligt liv? I: Jensen, U.J. & Andersen, P.F. 1994. Sundhedsbegreber – filosofi og praksis. Århus: Philosophia,  75-94.  20
Wenger, E. 1998. Communities of Practice - Learning, Meaning, and Identity. Cambridge University Press  297

 

Generel beskrivelse

Arbejdsformer
De almindelige undervisningsgange forløber fx som plenum/oplæg - grupper - plenumdiskussion. Der anvendes små cases til bearbejdning i grupper, som referencepunkt m.v.
Opsamlinger anvendes til at samle trådene på tværs af lærere; at reflektere forløbet; samt at knytte ender, der flagrer fra diskussionerne.
Kursusdage forberedes grundigere i samarbejde med arbejdsgrupper af interesserede studerende. Der inviteres praktikere, hvis cases analyseres fra de vinkler, der er udviklet i begge læreres timer.
Det forventes, at alle har læst de aftalte tekster og materialer.
Vi gennemgår ikke hele hold- og søjle-pensum, men vi trækker på relevante dele af pensum - sådan som vi også vil kræve det af de studerendes synopser.

Hensigter
Formålet er at finde frem til en organisering af undervisningen, som bygger på, at de studerende aktivt deltager i realiseringen og revisionen af de skitser til undervisningsforløb, som de to undervisere lægger frem.
Da studieordningen kræver, at den studerende skal kunne ”undersøge, analysere og fortolke et afgrænset emne inden for socialpsykologisk orienteret intervention”, er det væsentligt at undervisningen organiseres på en måde, der dels sikrer at undervisningens temaer er relevante for de ”emner”, som de studerende ønsker at lade være udgangspunktet for deres synopser og dels sikrer, at de studerende aktivt indgår i realiseringen af undervisningen.
En anden central målsætning er at hjælpe de studerende med at orientere sig mod praksis, og dermed arbejdet med det komplekse forhold mellem teori og praksis.
Der findes naturligvis mange midler til at realisere sådanne målsætninger. Vort udspil går på, at fastlæggelsen af de indholdsmæssige temaer i undervisningen i løbet af semestret bliver præget af de emner, de studerende ønsker at arbejde med, efterhånden som vi kommer ind i de faglige problemstillinger.
Planen der fremlægges har således karakter af et slags repertoire og kan laves om. Dog kan møder med praktikere ikke uden videre ændres.
Vi har søgt at indarbejde tidligere semestres erfaringer for, at forløbet let bliver for komprimeret og ikke altid lige tæt koordineret mellem lærerne. Derfor har vi i planen indarbejdet en tidlig udfasning, samt undervisningsgange hvis formål er at samle trådene på tværs.

Grundtemaer
Undervisningen foreslås overordnet inddelt i tre hovedtemaer, der svarer til tre af socialpsykologiens klassiske problemstillinger: Praksis, integration og organisation. Indenfor hvert tema har hver af lærerne en undervisningsgang, og hvert tema afsluttes med en fælles opsamling.

Praksis. Det er centralt for faget, at det er teorier om intervention. Praksisbegrebet ligger epistemologisk til grund for megen psykologi og er ihvertfald centralt i en socialpsykologi om intervention. Praksis gøres til genstand for refleksion i forbindelse med udviklingsarbejde. Stikord: Kvalitetsbegreber, kvalitetssikring, evaluering, praksisforskning. Praksis som epistemologisk tilgang, som objekt og som relevansforankring. Interventionsbegrebet. Forskellige former for intervention. Den reflekterende praktiker. Praksis som terminal i disciplinens relationer. Praksischok. Diskurser og aktantnetværker.

Integration. Integrationsforestillinger ligger ofte (altid?) til grund for problembestemmelser og målsætninger i psykologisk intervention. Stikord:  Integration contra anomali, differentiering, marginalisering. Marginalisering, stempling, modstempling, andetgørelse. Deltagelse, fællesskab, interpellation, ideologi. Problembegreber, normalitetsbegreber, afvig. Sygdom og sundhed, forebyggelse. Målgruppebegreber. Pædagogiske målsætninger. Social og kulturel integration.

Organisation. Psykologisk intervention er organiseret (institutionelt) og er ofte også intervention i organisationer. Stikord: Handlesammenhænge, kontekster, rammer, rum, institutioner, systemer. Instrumentelle, selvreproducerende og ad hoc organisationsbegreber. Differentiering, specialisering, totalitet. Institutionsbegreber. Stat, samfund, folk. Hensyns- og interessent-analyse. Ledelse og deltagerpræmisser. Centralisering og decentralisering, selvstyre. Voice og exit.
 

Back to top of page