Morten Nissen & Jacob Cornett:
 
 

Socialpsykologisk baserede teorier om intervention - alias: 'S-søjle'

Efterår 2002


I lokale 3.1.7

 



Intro Undervisningsplan Om faget Om temaet Fremgangsmåde Holdpensum Fællespensum Andre titler
 
 

Kontakt:

Jacob: jacornett@mac.com - 46334010

Morten: Morten.Nissen@psy.ku.dk – 35328750
 
 
REKLAME: Hvis du er interesseret i et 'community of intervention'  er gerne vil have studerende ind og gerne vil hjælpe dem med at lave projekter, fx i S-søjle, så thek lige denne site om projektet '5. Dimension'
 

Community i praksis – generel intro

Community-psykologi er et af tidens hotte ord. Community kan forstås som både geografiske, kulturelle, sproglige og forestillede fællesskaber. Perspektivet er at mennesker og deres problemer kun kan forstås ved at se på den sociale sammenhæng de er en del af og som de interagrer med over tid. Dette inkluderer ikke kun familien, arbejdet eller venskabsgruppen men også højere systemer fra nabolaget til socialkulturelle grupper. Samtidig rummer perspektivet en udviklingsdimension, der handler om forbedre menneskers velbefindende. Begrebet peger tilsyneladende ud mod det store og allerede etablerede sociale område for psykologarbejde samtidig med at det lover en helt ny tilgang. Vi vil med afsæt i primært poststrukturalisme og kritisk psykologi gennemføre kritiske analyser af forskellige communitybegreber og det felt som de etablerer. Analyserne skal ikke blot foregå på det teoretiske plan, men også gennem direkte inddragelse af eksempler fra praktisk social, pædagogisk og psykologisk arbejde. Kurset kommer til at foregå som et lille forskningsprojekt, hvor studerende og undervisere sammen udforsker lokale praksisser med henblik på at perspektivere communitybegrebet og dets indlejrede forståelser af subjektivitet, sociale kategorier og forbedring af menneskeligt velbefindende.
 
 
 
 

Undervisningsplan - som udbygges efterhånden...
 
Tid
Emne/program Læses  Lærer Ress.
4/9 
12-16
Intro. Plan m.v. Om faget
C-begrebets dimensioner
Elsass (2002), Berliner
MN's overheads m.v.

JC's oplæg om CP som pdf fil

Hvis ikke du har Acrobat Reader til at læse PDF filer kan du downloade det gratis her
JC+MN
8
11/9 
13-16
Kritisk psykologi / CHAT som tilgang til praksis

Se også den nye kronik i Vilde Læreprocesser her
Nissen (1999) afsnit 1-4, Solis (pdf) ,
 
MN: Plan, Overheads m.v.

Oplæg om Solis v. Morten Rasmussen
MN
3
18/9 
13-16
Poststrukturalisme som tilgang til praksis

JC's oplæg (pdf)

Anne-Katrine - lægger frem om Foucault se oplægget her

Tone - lægger frem om Blackman
Foucault (2002),
Blackman

JC's spørgsmål til grupperne

(se evt. også oplæg af Lone Christensen fra tdl. S-søjle undervisning)

JC
3
25/9 
13-16
Institutioner som communities og fremstilling af subjektivitet Rose (1996)
Goffman (1961)
(begge fra fælles pensum)

JC's spørgsmål (pdf)

Interview med Latour

JC
3
2/10 
13-16
Socialt arbejde som community begreb
Philp, Bech-Jørgensen, Cornett m.fl.

Læs gerne - faktisk helst - MN's intro til hvad denne dag skal handle om

Se evt. her om Sidegadeprojektet (som Bech-Jørgensen bl.a. skriver om)

Hvis man har lyst kan man iøvrigt som kuriosum (ikke som materiale til undervisningen) læse Mirjam Refbys og Bolette Ulfeldts fortællinger om CUR-projektets forløb - så skal man maile Morten og få den sendt
MN
3
9/10 
13-15
Opsamling på almene temaer. Lidt om eksamenskrav mv. Evaluering
  • Tænk over almene tværgående temaer, som vi kan diskutere eller indarbejde i videre forløb
  • Mail gerne til listen om dem
  • Læs UJ Jensen: Kan I se at Uffe Juul Jensens tekst kan være noget vi har tilfælles her?

JC+MN
4


Efterårsferie

0
 
23/10 
12-16
Misbrug på gadeplan (forberedelse af temadag)
Oplæg om Bateson ved Sascha og Anne-Katrine
Noter til Anne Katrines del
Noter til Saschas del
Oplæg om Valverde ved Rikke og Heidi
Oplæg om organiseringen af interventionen overfor misbrug ved MN
Bateson, Valverde, Nissen & Pedersen
Her er nogle misbrugsrelevante links iøvrigt:
DP's faglige selskab for misbrugerbehandling
NA
Brugerforeningen
Om Internet-afhængighed!
Nordisk Alkohol & Narkotika Tidsskrift
Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter
Center for Rusmiddelforskning
Københavns Kommunes FAF om Misbrug
MN
4
30/10

OBS fra 10-12 er vi i 3.2.105,
dernæst i 3.1.7
 










10-13

14-17

Temadag 1 – Misbrug på gadeplan

Besøg af Gyda Heding og Christine Vinum fra Vesterbro Ungerådgivning
samt Unna Madsen fra Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, Unge-Matrix



Program for dagen!!!



Produkter fra dagen!!

Læs disse kronikker på Vilde Læreprocesser:

Alle har et potentiale
- af Gyda Heding

Projekt Pigegruppen i Vesterbro Ungerådgivning
- af Christine Vinum

Se Københavns Kommunes FAF's policy statement fra 1999: Misbrug i et ungdomsperspektiv  (det er scannet ind og ikke rettet, så der er visse fejl m.v.)

Læs også Hetherington samt Foucault, 1986
Til spørgsmålet om ressourcer/problemer kan man evt. hvis man har tid også læse Palazzoli, Tomm, Rapaport og Cooperider
JC+MN
12
13/11 
12-16
Socialpsykiatri (forberedelse af temadag)

Vi skal prøve både at se på de almene temaer der udgør socialpsykiatrisk intervention ved at se på den diskursive formation af indsatsprogram, i.e. Vendsborgs et al. Opsøgende psykoseteams og
Adolph et al. Socialpsykiatri. Disse to værker kan vi diskutere udfra de almene problematikker der dels gør sig gældende for socialpsykologiske teorier om intervention og dels de community psykologiske fremgangsmåder.


Links:
Lovgrundlaget
Videnscenter for Socialpsykiatri - VISP
Netværkstedet Thorvaldsen
Læs:
Vendsborg et al: Opsøgende psykoseteams
Adolph et al: Socialpsykiatri

Læs eventuelt også:
Holms to artikler
Lykke
Rafaelsen
JC
4
20/11
OBS fra 10-12 er vi i 3.2.105,
dernæst i 3.1.7
 
10-13 14-17
Temadag 2 – Socialpsykiatri

Formiddag:
10.16        Oplæg ved Sussi Nielsen: Om Galebevægelsen og
Netværkstedet Thorvaldsen
11.15        Fælles diskussion
12.30        Frokostpause
Eftermiddag:
13.30        Oplæg ved Lone Christensen: Subjektivering
14.45        Diskussion af oplæggene
15.45        Gruppearbejde udfra almene temaer fra holdets diskussioner
16.30        Tilbagemeldinger fra grupperne

JC+MN
12
27/11
13-15
...noget systemisk, konstruktionistisk og – som det skal vise sig på onsdag – noget dialogisk/ narrativt....
Bateson
Tomm
Selvini Palazolli
Cooperider & Whitney
Seikkula et al
JC

4/12
13-15
....noget øh kulturpsykologisk....

Overheads til Mortens oplæg
Jeg har tænkt I nok kan regne ud hvilke søjle-pensum tekster man kan komme i tanker om i den anledning.

Som yderligere inspiration for dem der har tid og lyst kan man læse afsnittene s. 7-8 i  projektbeskrivelsen til forskningsprojektet Livsformer og Velfærdsstat ved en Korsvej

kh
Morten

MN


 
 
 

Lidt overordnet om faget

Eftersom de teorier, som vi arbejder med, er socialpsykologiske, kan de ’store’ og 'klassiske' problemfelter i socialpsykologien kan angive en slags første overordnet tilgang:

Man kunne her også anstille omfattende betragtninger om en analytisk skelnen mellem en behandlings- og en kompetenceudviklingsorienteret intervention, sådan som det lægges op til i studieordningen. Mortens indfaldsvinkel er at behandling har et ’negativt’ defineret mål (at ophæve noget bestemt), mens kompetenceudvikling har et ’positivt defineret’ mål (at opnå noget bestemt) – se evt. http://www.psy.ku.dk/mnissen/FORSA99.htm . Men det kan gøres på flere respektable måder. Vi vil ikke gøre så meget ud af dette spørgsmål, blot anbefale det som én vinkel at reflektere praksis fra.

Men vigtigere er – synes vi: Socialpsykologisk baserede teorier om intervention handler, som navnet angiver, om intervention. Intervention betyder mellem-komst - „man" kommer ind mellem punkter eller elementer i en proces, typisk årsager og virkninger, betingelser og mål.

Man kan definere faget som (udviklingen, forarbejdningen og dannelsen af) teorier om måder at relatere aktører, objekter, midler og mål.

Nogle ville foretrække at teorierne snarere handlede om begrebet praksis fordi begrebet "intervention" synes at fokusere ensidigt på det ideelle, mens praksis måske lægger mere op til at man medtænker den grumsede hverdag.

Men under alle omstændigheder er pointen, at selve interventionen (eller praksis'en) her gøres til genstand, til objekt, for teoretibaseret viden og analyse. Og det er måske ikke den mest gængse måde at opfatte forholdet mellem teori og praksis. Typisk opfattes praksis som teoriens anvendelse. Praktikeren, som behandler fx sindslidende eller stofmisbrugere, har teorier om sindslidelse og stofmisbrug (og måske om sindslidende og stofmisbrugere) – og dem anvender han i sin praksis. Det teoretiske fokus er så at sige på objektet i interventionen , og praksis er den ’ramme’ fokuseringen sker i; eller måske den ramme ift. hvilken relevansen af teorien udpeges. Vi må selvfølgelig på intet tidspunkt slippe af syne, at et vigtigt mål med vores arbejde i dette fag er at bidrage til kvalificering af psykologer (bl.a. til at indgå i den store ’sociale sektor’) og i den forstand skal ’praksis’ som praktisk psykologarbejde også repræsenteres som eet perspektiv . Det er et perspektiv som aktualiserer interventionen, det er en måde i det hele taget at snakke om intervention og det er som sådan begreber indlejret i den intention praktikeres har.

Men den reflekterende praktisker skal altså kunne holde begge disse bolde i luften på samme tid: Intervention som mellemkomst og som objekt for analyse, intervention som teoriens anvendelse og som objekt for teoretisk analyse. Man kan også tale om det som en meta-refleksion af praksis. Det er det teorierne skal hjælpe os med.

Så spørgsmålet til intervention som vi skal beskæftige os med i kurset bliver hvordan interventionen overhovedet er mulig: Hvad er interventionens diskursive, sociale og praktiske muligheder for at blive til som netop intervention. Eller lidt mere banalt formuleret: Hvordan kan vi forstå intervention.

At det gøres med socialspykologisk baserede teorier indebærer ikke en ’tilbagevenden’ til den almene teoretiske socialpsykologi men er derimod en måde at aktualisere praksis. Det er ikke en inddragelse af teorierne fordi de determinerer intervention, men teorierne som måder at formulere spørgsmålene analytisk til feltet.

Lidt om temaet community i praksis

På samme måde som vi ovenfor begrundede den almene faglige tilgang kan community psykologien begrundes. Fælles for de forskellige traditioner indenfor community psykologien er bestræbelsen på at føre behandlingsmæssige eller kompetenceudviklingsmæssige tiltag ind i den mere almene, bredere sociale, diskursive og materielle sammenhæng deltagerne indgår i. I bestræbelsen på at forstå patologi, læring, kommunikation o.lign. må der zoomes ud fra terapirummet eller undervisningslokalet ligesom der i bestræbelsen på at intervenere overfor de identificerede problemer må ske en forankring af indsatsens rationalitet til de organisationer, netværk, det hverdagsliv og det lokalsamfund, som det er eller skal blive en del af.

Dette er vores første hovedvinkel på community begrebet: Community som revolutionært, praktisk begreb for en overskridelse af de-kontekstualiseret henimod situeret intervention. Community psykologien er et praksisfelt der formulerer sine handleinteresser vha. begreber om lokalsamfund.

Et af de gennemgående træk ved community begrebet er imidlertid at det er mindst lige så uklart, vagt, mangesidet m.v., som det er oplagt nødvendigt. En hel del litteratur er viet til at klage over denne uklarhed, viet til at problematisere netop interventionens muligheder ved at afdække begrebets uklare reference. En oplagt reaktion på dette problem er at arbejde på det teoretiske plan med en afklaring af den genstand hvortil begrebet henviser. En teoretisk afklaring af community som en ontologisk kategori.

Derfor er en anden hovedvinkel på emnet netop communitybegrebets ontologi. Hvad er et ’community’ egentlig? Psykologien om disse lokalfællesskaber, lokalsamfund, lokalmiljøer arbejder på at identificere, afgrænse og kortlægge det som en kategoriel enhed.

Man kan imidlertid også vælge at se det som noget interessant i sig selv at det er så åbent; eller i konstateringen af at det er åbent stille spørgsmålet til denne åbenheds mulighedsbetingelser og konsekvenser. Hvad er det – kunne man spørge – der begrunder organiseringen, ordningen, praktiseringen af et begreb som »community«, hvad er det netop den betydningsdannende proces giver mulighed for? Hvilke diskursive ressourcer bliver inddraget for at foretage denne disciplinering af begrebet? Hvordan adskiller det sig fra hvordan man tænkte / handle førhen? Hvilke subjektiviteter konstitueres med den disciplinering og hvilke typer af fællesskaber?

Dette er vores tredje hovedvinkel: »Community« som diskursivt element, som en måde at handle, som en for sin egen ret interessant måde at strukturere praksis. Det adskiller sig fra den anden hovedvinkel (betragtninger over community psykologiens ontologi) ved at den gør betydningsfastsættelsen til genstand fremfor selve begrebet og fra den første hovedvinkel (community som intervention) ved at være refleksivt indstillet overfor selve måden at begrunde praksis.

Det bliver interessant at betragte de måder vi fastlægger betydning når vi kan genkende dem som historisk-kulturelt sensitive og demonstrative eksempler på bevægelser i vidensmagt, i samfundsformer og i subjektivitetsfremstilling. Med denne tredje hovedvinkel analyses altså de måder community psykologien bringes i spil for på den måde at analysere bredere socialpsykologiske dannelsesprocesser.

Community begrebets praksis vil blive tematiseret i kurset gennem to praksisfelter, som vi hver for sig arbejder med.

Jacob…

arbejder aktuelt med communitybegrebet ifbm. det socialpsykiatriske felt. Det felt som konstant arbejder med at balancere mellem det social og det psykiatriske rejser den socialpsykologiske problematik vedr. integration og praksis – hvordan bestemte institutionelle former og opgøret med dem aktualiseres som spørgsmål vedr. lokalfællesskaber, social integration og sindslidelse som et socialt handicap. Institutionsformer vil blive inddraget i undervisningen som et tematisering af communitybegrebet, som en måde empirisk at bringe det i spil ligesom spændingen mellem behandling og empowerment vil blive gjort relevant.

Jacob er ansat som psykolog på det socialpsykiatriske bocenter Lindegården.
 
 

Morten…

har igennem en del år arbejdet mere eller mindre intensivt med interventioner i / overfor stofmisbrug. Aktuelt er han med i ’Gadeplansprojektet’ i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning – se http://www.crf-au.dk/page243.asp – hvor et community-begreb er i spil bl.a. i forandringer i måderne hvorpå man har med unge stof-brugere at gøre. Gadeplanet er selv et slags Community-begreb. Men indenfor misbrugsfeltet er der talrige andre.
 
 

Lidt om fremgangsmåden

Vi har valgt at bygge lidt om på undervisningsplanen. Vi presser forløbet lidt sammen, fordi mange studerende falder fra sidst i semesteret, og det er godt at underviserne også indimellem er på samtidig.

Vi foreslår afholdt to ’kursusdage’ fra 9-16 , hvor vi arbejder på at invitere relevante praktikere fra hhv. det socialpsykiatriske felt og misbrugsfeltet ind og har forberedt mødet med dem, sådan at det kan blive til gensidig nytte.

Vi forventer at alle har læst den aftalte litteratur som grundlag for undervisningen, og også at de studerende er medansvarlige deltagere. Herunder at I bidrager med oplæg og i større eller mindre omfang også forberedelse af kursusdagene.

Hvad angår eksamen og vejledning er forholdene som følger:

Kurset bestås ved at aflevere en synopsis og aflægge en mundtlig fremstilling af den diskussion synopsis fremlægger. Den skriftlige synopsis har et omfang på 6+/- 2 sider og den mundtlige fremstilling ialt 40 minutter inklusiv votering og ind- og udprocedurer. Til den mundtlige præsentation er den studerende tilskikket 10 minutter uafbrudt talestrøm, typisk til at folde synopsens diskussion mere ud. Derefter går tiden med diskussion mellem censor. eksaminator og eksaminant.

Der er knyttet 3 vejledningstimer til hver eksamen hos den lærer man melder sig til eksamen hos. Hvis I fordeler jer nogenlunde ligeligt imellem os, er det let. Hvis langt flere vælger den ene end den anden af os, kan det være at nogen bliver tvangsforflyttet.

Man kan vælge at lægge vejledning efter aflevering af synopsen, dvs. i starten af januar.
 
 

Community - Holdpensum
 
Reference
Sidetal
Adolph E, H Eriksen, P Jensen, A Hagel, S Klint, K Krause-Jensen, A Westphall Tellefsen (2000). Socialpsykiatri, Videnscenter for socialpsykiatri, siderne 25-51
37
Berliner, P. (2001): "Transkulturel psykologi. Fra tværkulturel psykologi til Community Psykologi". I Psyke & Logos nr 1. p. 91-113
22
Bech-Jørgensen, B. (2000) Usædvanlige fællesskaber. Forskningsgruppen Arbejds- og levemiljøer: Erg. 5, nr 1
31
Blackman, L.M. (1998). The voice-hearing experience. Nordiske Udkast 26:1, s. 39-50
12
Castel, F., Castel, R. & Lovell, A. (1982). The Psychiatric Society. New York: Columbia University Press, 124-174
51
Cooperider, D. & Whitney, D. (1999). When Stories have Wings. How responsibility Opens New Options for Action. I: McNamee og Gergen (1999) Relational Responsibility
7
Cornett JA, Refby MH, Ulfeldt BW og Berliner P (2002) ;Communityudvikling og -rehabilitering. CUR-metoden i psykotraumatologisk intervention. Psyke & Logos:1.
20
Elsass, P. (2002). Samfunds- og distriktspsykologi. I: Distriktspsykiatri. En lærebog. København: Hans Reitzel, 41-56
15
Elsass P og P Friese (1988). Miljøarbejde. Psykologens samarbejde med lokalsamfundet. Nordisk psykologi:1
10
Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27.
6
Foucault, M. (1984) Two Lectures. I: Power/knowledge. Pantheon 
30
Foucault, M. (2002). Genealogien, Nietzsche, historien. I: Talens forfatning. Hans Reitzel 
23
Hetherington, K. (1997). The Badlands of Modernity. Heterotopia and Social Ordering. London: Routledge. 20-54
34
Holm L (2001a). Observation af patientens adfærd. I: Oestrich (red) Kognitiv miljøterapi. Dansk psykologisk forlag, siderne 30-34
5
Holm L (2001b). Kognitiv miljøterapi i samfundet? I: Oestrich (red) Kognitiv miljøterapi. Dansk psykologisk forlag, siderne 253-256
4
Jensen, U.J. (1983). Sygdomsbegreber i praksis. Det kliniske arbejdes filosofi og videnskabsteori. København: Munksgaard, kap. 8 & 9, s. 140-172
32
Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Periferal Participation. New York: Cambridge University Press, s. 91-117
26
Lykke J (2001) Hvad er kognitiv miljøterapi. I: Oestrich (red) Kognitiv miljøterapi, Dansk psykologisk forlag, siderne 19-23
5
Nissen, M & Pedersen, E.H. (2000). The Social Problem Of The Street Level Addict. Presentation to the Conference of NAD Iceland September 2000 ( http://www.psy.ku.dk/mnissen/NADweb.html )
10
Nissen, M. (1999). ‘Wild Learning’ – The Beginning of Practice Research about a Project Combining Social Work, Staff Training, and Institutional Reform. Aarhus: Working Paper, Network for Non-scholastic Learning.
22
Philp, M. (1979). Notes on the form of knowledge in social work. The Sociological Review 27:1, 83-112
29
Rafaelsen L (1992).Miljøet og dets grupper. I: Bechgaard B (red) Miljøterapi. Hans Reitzels forlag, siderne 30-50
21
Rappaport J (2000). Tales of Terror, Tales of Joy. American Journal of Community Psychology :1 
24
Rose, N. (1999). Powers of Freedom. Reframing Political Thought. Cambrige University Press, 167-197
31
Seikkula J, J Aaltonen, B Alakare, K Haarakangas, J Kerdnen, M Sutela (1995) ;Treating Psychosis by Means of Open Dialogue. I: Friedman s. (ed) The Reflecting Team in Action, siderne 62-80
19
Solis, J (2002). NO HUMAN BEING IS ILLEGAL. Counter-identities in a community of undocumented Mexican immigrants and children. Paper to the ISCRAT conference 2002, http://www.psy.vu.nl/iscrat2002/solis.pdf
15
Valverde, M. (2002). Intoxicated autobiographies. Experience, Truth-Telling, and Ethical Subjectivity. Outlines 3:1, 3-18
15
Vendsborg PB, M Nordentoft. A Hvenegaard, J Søgaard (1999). Opsøgende psykoseteams. Medicinsk teknologivurdering. DSI@Institut for Sundhedsvæsen, siderne 7-50
44
I alt sider
600

 
 
 
 
 
 
 

Fælles pensum for S-søjlen
 
Reference
Sider
Al-Issa & Oudji, S.: Culture and anxiety disorders. I S. Kazarian & D.R.Evans, (eds). Cultural Clinical Psychology: Theory, research and practice. N.Y.: Oxford University Press, 1998 s.127-151
17
Argyris, C. et al.: Action Science. Jossey-Bass Publishers 1985. S. 4-79
75
Bateson, G.: Steps to an Ecology of Mind. Ballantine Books, New York 1972. S.309-337. 
28
Eskola, A.: Människobilden förandras, men förandras vår metodologi? I: Nordisk Psykologi, 1988, nr.4. s. 325-331
7
Foucault, M.: Sexualitetens Historie 1. I: Viljen til viden. Seksualitetens installation. Frederiksberg, Det lille Forlag. 1994. S. 89-146 (IKKE I KOMPENDIUM)
53
Giddens, A.: The Constitution of Society. Polity Press 1984. S. 1-73
73
Goffman, E.: Asylums: Essays on the Social Situation of Mental Patients and Other Inmates . Penguin Books, London. 1961. S. 283-336
53
Jenkins, J.: Culture, Emotion and PTSD. I: A.J. Marsella et al. (Eds.) Ethnocultural Aspects of Posttraumatic Stress Disorder . Washnigton, DC: American Psychological Association, 1996, s. 165-182
13
Kirmayer, L.J., Young, A. & Robbins, J.M. Symptom attribution in cultural perspective. Canadian Journal of Psychiatry, 1994, 39, 584-595
8
Kitayama, S. & Markus, H.R.: Introduction to cultural psychology and emotion research. I: S. Kitayama & H.R. Markus (eds.): Emotion and Culture. Empirical studies of mutual influence. Washington, DC: American Psychological Association, 1994 s. 1-19
17
Kleinman, A.: Rethinking psychiatry. From Cultural Category to Personal Experience . The free press, 1988. Kapitel 2: "Do psychiatric disorders differ in different cultures? The methodological questions
18
Kuschel, R.: The Necessity for Code of Ethics in Research. I: Psychiatry Today: Journal of Yugoslav Psychiatric Ass. 1998, number 2-3. Belgrade. P.247-274
33
Landrine, H.: Clinical implications of cultural differences: the referential vs. the indexical self. Clinical Psychology Review 1992, 12, 401-15
14
Lewis-Fernandez, R. & Kleinman, A.: Culture, personality, and psychopathology . Journal of abnormal psychology, 1994 103,1 67-71
4
Morgan, G.: Paradigms, Metaphors and Puzzle Solving in Organisation. Administrative Quarterly 1980, 25:605-622
25
Palazolli, M. S.(et al): Hypotesedannelse, cirkularitet og neutralitet: Nøgleord i familieterapi. I: Forum nr.2 1994. S. 3-8
9
Rose, N.: Inventing our selves: Psychology, power, and personhood . Cambridge University Press 1996, s. 150-168
18
Scarr, Sandra: Constructing psychology. S. 43-67. I American Psychologist 1985, vol. 40, p. 499-512
24
Tomm, K.: Systemisk intervjumetodik: En utveckling av det terapeutiska samtalet . Bokförlaget Mareld 1997. s. 19-41
20
Weick, K: The Social Psychology of Organizing. Second edition. Random House, New York 1979, s 65-88. (IKKE I KOMPENDIUM)
62
I alt sider
571

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Andre titler der kan anbefales
 
 
 

Adolph, E. m.fl. 1999. Socialt arbejde med sindslidende. Århus: Systime
Agger, I: -Det terapeutiske vidnesbyrd. Nordisk Psykologi 1988:2, 93-105
Agger, N.P: Politisk terapi og alternative rådgivninger. Modtryk, Århus 1980
Andersen, C. (1996). Har jeg brug for dig. Projekt opsøgende arbejde og væresteder. Storbypuljen. København: Socialt Udviklings Center
Axel, E. 1995. Procesorienteret evaluering af PAF - en pædagogisk krønike. København: Fonden for virke mod mandlig prostitution
Bader, K. (1993). Hjælpeløse hjælpere. København: Hans Reitzel.
Barfod, A. & Bo, I. 1995. Tid og tålmodighed. København: Socialt Udviklings Center
Becker, H 1963. Outsiders. Studies in the Sociology of Deviance. Glencoe: Free Press 
Barham, P. & Hayward, R. 1991. From the Mental Patient to the Person. London: Routledge
Bauman, Z. (2001). Community. Seeking security in an insecure world. Cambrigde: Polity. 1-38
Bech-Jørgensen, B. 1997. Forskning i det kvalificerede hverdagsliv. Aalborg Universitet: Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer
Bech-Jørgensen, B. 1996. Udstødning og integration. Et kulturelt perspektiv på Storbypuljen. Arbejdspapir til Storbypuljens evaluatornetværk, maj 1996. København: Socialministeriet
Bech-Jørgensen, B. 1998. Udviklingsprojekter og lokalt hverdagsliv. Aalborg Universitet: Forskningsgruppen Arbejds- og Levemiljøer
Bech-Jørgensen, B. 1999. Normalitetsbilleder. Aalborg Universitet: Alfuff
Bech-Jørgensen, B. 2001. Nye tider og usædvanlige fællesskaber. København: Nordisk Forlag
Bech-Jørgensen, B., Hegland, T.J., Hulgård, L. & Seemann. 1997. Storbypuljen: Arbejdsrapport fra den tværgående evaluering. Aalborg Universitet: Alfuff
Bechmann, T., Mørch, S., Nissen, M. m.fl. 1993. På eget ansvar. En evaluering af Ama’r TotalTeater. København: Rubikon
Becker, H. (1963). Outsiders. Studies in the Sociology of Deviance. Glencoe: Free Press
Berg Sørensen, T. & Dam, H.J. (2000). Pendlerrapporten. Socialpædagogik og kriminelle unge indvandrere. Århus: Forlaget Gestus/ Sociologisk Analyse
Bergmark, A. & Oscarsson, L. 1988. Drug abuse and treatment. A study of social conditions and contextual strategies. Stockholm: Almqvist & Wiksell
Bertelsen, J. 1991. Gå ind i din tid. Om socialt og kulturelt udviklingsarbejde. København: Gyldendal
Bittner, E. 1980. Popular Interests in Psychiatric Remedies. New York: Arno Press
Bovbjerg, K.M. & Kjær, B. 1995. Udstødelsesprocesser blandt unge i København. København: Socialdirektoratet i Københavns Kommune, 4. kontor
Bovbjerg, K. M. & Kirk, M. (2001). Kulturanalytisk evaulering af initiativerne Gaderummet og Regnbuen. København: Københavns Kommune
Bowker, G. & Star, S.L. (1999). Sorting Things Out. Classification and its Consequences. Cambridge, Mass./London: MIT Press
Brandt, P. (1995). Socialpsykiatri. Psykiatri på humanistisk grundlag. Frederikshavn: Dafolo
Claezon, I. et. al. (red..) (1999). Brobygget. Kunskapsutveckling och participatorisk forskning. Malmö: Malmö Högskola.
Buus, H. (2000). Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse – en interpellationsanalyse. Nordiske Udkast 28, 29-42
Byriel, L. 1994. Sjakket. Knus og kaos i et københavnsk ungdomsmiljø. København: SocPol
Bømler, T.U. 1995. De normales samfund. København: Akademisk Forlag
Bømler, T.U. 1996. En anden hverdag. Om psykisk syge misbrugere. Ålborg Universitet: Forlaget ALFUFF
Chaiklin, S. & Lave, J. (eds.). 1993. Understanding Practice. Cambridge: University Press
Christensen & LR Højrup, T. (1989). Strukturel livsformsanalyse. NordNytt 1989:37, 53-91
Christie, N. 1990. Til forsvar for ghettoen. Om landsbyer for usædvanlige mennesker. København: Munksgaard
Cohen, S. (1994). Den social kontrols nye former. Kriminalitet, straf og klassifikation. København: Hans Reitzel
Connolly, Paul (1998): "Living in the innercity" I Young children, gender identities and Racism. Social relations in a Multi-ethnic Inner City Primary School. P. 40-64
Cramer, M. (1982). Psychosoziale Arbeit. Stuttgart: Kohlhammer
Cruikshank, B. (1999). The Will to Empower. Democratic Citizens and Other Subjects. Ithaca & London, 67-86
Dahler-Larsen, P. (2000). Den rituelle refleksion - om evaluering i organisationer. Odense Universitetsforlag
Davies, Bronwyn & Cath Laws (2000): Poststructuralist Theory in Practice: Working with "behaviorally disturbed" children. I Davies, B.: A body of writing 1990-1999. Alta Mira Press. P. 145-164
Dean, M. 1995. Governing the Unemployed Self in an Active Society. Economy & Society 24:4, 559-583
Dennis, D.L. & Monahan, J. (eds.) 1996. Coercion and Aggressive Community Treatment. A new Frontier in Mental Health Law. New York/London: Plenum Press
Donzelot, J. (1979). The Policing of Families. Baltimore/London: John Hopkins University Press
Dreier, O. (1993) Psykosocial behandling - en teori om et praksisområde. Dansk Psykologisk Forlag, København
Eliasson, R & Nygren, P. 1983. Närstudier i psykoterapi. Psykiatrisk versamhet II. Stockholm: Prisma,
Engeström, Y., Engeström, R. & Vähäaho, T. 1999. When the Center Does Not Hold: The Importance of Knotworking. In.: Chaiklin, S., Hedegaard, M. & Jensen, U.J. Activity Theory and Social Practice. Århus: Aarhus University Press, p. 345-374
Eskelinen, L, Hummelgaard, H., Koch, A., Madsen, J.K. 1994. Socialt udstødte i Københavns Kommune. København: AKF Forlaget
Estroff, S.E. 1981. Making it Crazy. An Ethnography of Psychiatric Clients in an American Community. Berkeley: University of California Press
Fisker, J., Jæger, B., Manniche, J. & Møller, F.R. 1992. Lokalt set – fem SUM-støttede lokalsamfundsprojekter. København: AKF
Ertmann, B. 1991. Børn i drift - et revideret perspektiv på gadebørnsfænomenet. Social Kritik 13-14, 49-60
Georgaca, E. (2000). Participation, Knowledge and Power in ‘New’ Forms of Action Research: Reflections on an Offenders’ Social Reintegration Project. Outlines 2, 43-59
Gomart, E. & Hennion, A. (1999). A sociology of attachment: music amateurs, drug users. In: Law & Hassard: Actor Network Theory and After. Oxford: Blackwell, 220-247
Hall, S. & Jefferson, T. (eds.) 1977. Resistance through Rituals. Youth Subcultures in Post-War Britain. London/Birmingham: Hutchinson
Hansen, F.K. 1996. Væresteder for socialt udstødte. København: CASA og SUS
Hedegaard, M. (red.) (1996) Praksisformers forandring - personlig udvikling, 277-294. Århus: Aarhus Universitetsforlag
Hegland, TJ. 1991. Det tredie netværk - mellem det officielle og det uformelle. Tiden 52/1991: 1, 16-21
Hegland, T.J. 1994. Fra de tusind blomster til en målrettet udvikling. Ålborg: ALFUFF
Hegland, T.J. (red.) 1997. Sammenbrud eller sammenhold? Nogle udviklingstendenser for velfærdssamfundet. København: Akademisk Forlag
Hegland, T.J. & Hulgaard, L. 1998. Socialpolitik og forsøgsvirksomhed. I Elm Larsen & Hornemann Møller (red.). Socialpolitik. København: Munksgård
Heller, A. (1981). Das Alltagsleben. Versuch einer Erklärung der individuellen Reproduktion. . Frankfurt/M.
Heller, A. (1985). The Power of Shame. A Rational Perspective. London: Routledge.
Henriksen, L.S. 1996. Lokal frivillig organisering i nye omgivelser. Ålborg: ALFUFF
Henriksen, K. & Magnussen, S. (2001). Pædagogiske bolcher - en diskussion på baggrund af Pendlerrapporten. Social Kritik 72: 69-86
Hensen, P.I., Høck, G.P., Nissen, P. (2000). Ny start. Integration af marginaliserede unge. Erfaringer og resultater fra et 2 årigt pilotprojekt i 4 kommuner. København: Askovgården / http://www.askovgaarden.dk/cmuk/cmuk_indledning.htm
Hensen, P.I., Justesen, J., Laursen, S., Mørch, S. (1993). Opsøgende arbejde som metode. Om opsøgende klubarbejde - erfaringer, praksis, teori og metodik i Danmark, Norge og Sverige. København: Dansk Ungdomsklubseminarium
Hirst, P. 1993. Associative Democracy. New Forms of Economic and Social Governance. London: Polity Press, Blackwell Publishers
Howe, D. (1996). Surface and Depth in Social-Work Practice. In: Parton, N. (ed.) Social Theory, Social Change and Social Work. London & New York: Routledge
Holzman, L & Polk, H (eds.): History is the cure. A social therapy reader. Practice Press, New York 1988
Hulgård, L. 1997. Værdiforandring i velfærdsstaten. Et weberiansk perspektiv på sociale forsøgsprogrammer. København: Forlaget Sociologi
Huniche, L. & Mørck, L.L. 1996. Evaluering af Dynamoen. København: Kristelig Forening for Bistand til Børn & Unge
Høgsbro, K. 1992. Sociale problemer og selvorganiseret selvhjælp i Danmark. København: Samfundslitteratur
Høigård, C. & Finstad, L. 1987. Baggader. Om prostitution, penge og kærlighed. København: Hans Reitzels Forlag
Højholt, C. (1992). Psykisk fattigdom eller fattig psykologi? Udkast 20/1992:1, 56-84
Højrup, T. (1989). Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering. Hørsholm. SBI
Höjrup, T. (2002). Dannelsens Dialektik. Köbenhavn: Museum Tusculaneum.
Järvinen, M. (1998). Det dårlige selskab. Misbrug, behandling, omsorg. Holte: SocPol
Jensen, I, & Prahl, A. (2000). Kompetence som intersubjektivt fænomen. I Andersen,T., Jensen,I. & Prahl, A. (red). Kompetenceudvikling - i et organisatorisk perspektiv. København: Samfundslitteratur, 15-56.
Jensen, T.B., Mørch, S., Nissen, M. m.fl. 1993. På eget ansvar. En evaluering af Ama’r TotalTeater. København: Rubikon.
Jensen, T.E. (2001). Performing Social Work. Cometence, Orderings, Spaces, and Objects. Dept. of Psy., University of Copenhagen: PhD Dissertation
Jensen, U.J. (1992) Humanistisk sundhedsforskning: Videnskabsteoretiske overvejelser.. Udkast 20:2, s. 113-131
Jensen, U.J. (1992) Udvikling som metode. SUMma Summarum 3/1992:4, 22-29
Jensen, Qvesel og Andersen (red.). 1996. Forskelle og forandring - bidrag til humanistisk sundhedsforskning. Århus: Philosophia
Jensen, U.J. & Andersen, P.F. 1994. Sundhedsbegreber – filosofi og praksis. Århus: Philosophia
Jeppesen, K.J. (1991). Socialt gruppearbejde - en vej ud af isolationen. SummaSummarum 1991:2, 20 - 28
Jones, K.: Experience in Mental Health. Community Care and Social Policy. Sage, London 1988
Juul, S. & Ertmann, B. 1991. Gadebørn i Storkøbenhavn. København: SFI
Jørgensen, P.S., Christensen, E. & Ertmann, B. (red.) (1995). Børn og unge på tværs. København: Reitzel
Kelstrup, A.: Galskab, psykiatri, galebevægelse - en skitse af galskabens og psykiatriens historie. Agrippa, København 1983
Kleinmann, A. 1988. The Illness Narratives. Suffering, Healing and the Human Condition. New York: Basic Books
Koch, I. 1987. Prostitution - om truede unge og socialt arbejde. København: Munksgaard
Kousholt, D. & Christoffersen [Bostrup], M. 1997. I Sisyfos’ fodspor. En brugerundersøgelse af unge misbrugeres relationer til narkobehandlingssystemet. København: Social- og sundhedsforvaltningen
Krogstrup, HK. 1997. Brugerinddragelse og organisatorisk læring i den sociale sektor. Århus: Forlaget Systime
Krogstrup, H.K. & Stenbak, E. 1994. Socialpsykiatri mellem system og bruger. 6. rapport. Projekt Socialpsykiatri, Socialministeriet
Laing, R.D. (1960). The Divided Self. London: Pelican Books
Langager, S.C. (1990). Frontløberne. Social Kritik 7; 22-43
Langager, S.C. (2000). Vilde Læreprocesser - socialt og pædagogisk arbejde med marginaliserede unge. Social Kritik 70, 80-89
Leudar, I., Thomas,P., McNally,D., Glinski, A. 1997. What voices can do with words: Pragmatics of verbal hallucinations. Psychological-Medicine, 27(4): 885-989
Levitas, R. 1996. The Concept of social exclusion and the new Durkheimian hegemony. Critical social Policy 16:1, 5-20
Lewin, K. 1973 (1948). Resolving Social Conflicts. London: Souvenir Press
Lewis, J.A, Lewis, M.D., Daniels, J.A. & D’Andrea, M.J. (1998). Community Counselling - empowerment strategies for a diverse society. Brooks/Cole Publishing Company
Lie, G. 1981. Gatelangs. Oslo: Universitetsforlaget
Lihme, B. (1999). Det er så fucking træls! Solhaven og de unge. København: Børn & Unge
Lipsky, M. (1980). Street-Level Bureaucracy. Dilemmas of the Individual in Public Services. New York: Russell Sage Foundation
Lovell, A. M. 1990. Managed Cases, Drop-Ins, Drop-Outs, and Other By-Products of Mental Health Care. American Journal of Community Psychiatry 18:6, 917-921
MacKian, S. 1998. The Citizen’s New Clothes. Care in a Welsh Community. Critical Social Policy 18:1, 27-50
Madsen, B. 1996. Paradis’ slaver. Holte: SocPol
Madsen, U. & Olsen, P.C. 1987. Kan et faldskærmsudspring føre til et bedre liv? København: Mentalhygiejniske Meddelelser
Magnussen, S. 1995. Social fornyelse gennem arbejde med unges netværk. I: Jørgensen, P.S., Christensen, E. & Ertmann, B. (red.) Børn og unge på tværs. København: Reitzel, s. 229-243
Makarenko, A. 1981. Vejen til livet. København: Tidens Forlag
Malmborg, E. & Nielsen, J.G. 1999. Projekt De Vilde Unge – en evalueringsrapport. København: Københavns Kommune
Maluccio, A.N.: Learning from Clients. Interpersonal Helping as Viewed by Clients and Social Workers. Free Press, New York 19?
Mathiesen, T. (1971). Det ufærdige. Bidrag til politisk aktionsteori. København: Hans Reitzel
Mattingly, C. 1998. Healing Dramas and Clinical Plots. Cambridge: University Press
Mayo, M. 1997. Partnerships for regeneration and community development. Critical Social Policy 17: 3-26
McNamee, S. & Gergen, K.J. (eds. )(1992). Therapy as Social Construction. London: Sage
Mearns, D & Dryden, W (Eds.): Experiences of Counseling in Action. Sage: London 1990
Mosesson, M. (1991). I okunnig välmening. Ambitioner och förutsätningar för strukturellt socialt arbete. Floda: Zenon
Mosesson, M. (ed.) (1993). Normality, Social Work and the Creation of Everyday Life Settings. Lund: Meddelanden från Socialhögskolan
Mørch, S. (1993). Projektbogen. København: Rubikon.
Mørck, L. L. (1995). Praksisforskning som metode, teori og praksis. Praksisforskerens positionering i og mellem handlesammenhænge. Udkast 23:1, 34-78
Mørck, L. L. (2000). Praksisforskning i Læreprocesser. Psykologisk Set 16: 36, 23-33
Mørck, L. L. (2000): Practice Research and Learning Resources. A joint venture with the initiative ’Wild Learning’. Outlines 2, 61-84
Mørck, L.L. & Nissen, M. (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metoder og læring i socialt arbejde. Nordiske Udkast 29:1, 33-60
Nielsen, J.G. & Hansen, S.P. (2000). Opsøgende socialt arbejde. Hillerød: Udviklings- og Formidlingscentret for Socialt Arbejde med Unge
Nissen, M. (1987). Lift mod gift. Den symbolske interaktionisme som behandlingsmodel. Udkast 15/1987:1, 55-94
Nissen, M. (1992). Teori, kvalifikation og praksis. Et idéoplæg om pædagogiske principper til Økologiske Igangsættere. Udkast 20/1992:1, 41-55
Nissen, M. (1992). Brugerperspektiver og praktiske, psykosociale sundhedsbegreber. Nordisk Psykologi 44/1992;4, 256-270
Nissen, M. (1993). Om social og politisk marginalisering. Kommentar. Udkast 21/1993:2
Forchhammer, H. & Nissen, M. (1994). Psykologiske Sundhedsbegreber i subjektvidenskabeligt perspektiv. I: Jensen, U.J. (red.). Sundhedsbegrebet i praksis. Århus: Philosophia, 139 - 179
Nissen, M. (1995). Forskningens betydning for udviklingen af psykosocial praksis. Udkast 23:1, 4-33
Nissen, M. (1996). Et socialpsykologisk bidrag til forståelse af brugerindflydelse i psykosocial praksis. I: Jensen, Qvesel og Andersen (red.). Forskelle og forandring - bidrag til humanistisk sundhedsforskning. Århus: Philosophia, 81-92
Nissen, M. (1996). Mellem professionel hjælp, frivillige og lokalkulturelt projektliv. Tidsskrift for Nordisk Sosialt Arbeid, 16:4, 266-282
Nissen, M. (1997). Conditions for User Influence in a Social Development Project. Nordiske Udkast 25:1, 45-64
Nissen, M. (1997). Projektstyring og evaluering. I Mørch, S. (red.) Projekt og evaluering i ungdomsarbejdet. København: Undervisningsministeriet, 44-53
Nissen, M. & Clausen, L. (1997). Rammer der rykker. Om et socialt-kulturelt udviklingsprojekt. Frederikshavn: DaFoLo
Nissen, M. (1998). Oplysning og forebyggelse af misbrug. Social Kritik 54, 26-39
Nissen, M. (1998). Ideologies and developments in practical dealings with addiction. I: Fried, B, Kaindl, C, Markard, M. & Wolf, G. (Hrsg.). Erkenntnis und Parteilichkeit. Kritische Psychologie als marxistische Subjektwissenschaft. Berlin/Hamburg: Argument Sonderband 254, 229-240
Nissen, M. (1998). Den sociale konstruktion af stofmisbrug. Social Kritik 56, 12-27
Nissen, M. (1998) [1994]. Brugerindflydelse og handlesammenhænge i psykosocialt arbejde. Aarhus Universitet: Skriftserie fra Center for Sundhed, menneske og Kultur 1998:1
Nissen, M. (1998). Theory and Practice: Happy Marriage or Passionate Love Affair? Nordiske Udkast 26:2, 79-84
Nissen, M. (1999). Subjects, discourse and ideology in social work. In: Maiers, W. et.al. (eds.). Challenges to Theoretical Psychology. North York, Canada: Captus Press, 286-294
Nissen, M. (2000). Hinsides frihed og villighed. I: Halling-Overgaard & Uggerhøj (red.). Tredje Nordiske Symposium om Samspil mellem Praksis og Forskning i Socialt Arbejde. Muligheder og barrierer. Århus: DSH, 288-314 ( http://www.psy.ku.dk/mnissen/FORSA99.htm )
Nissen, M. (2000). Practice Research. Critical Psychology in and through Practices. Annual Review of Critical Psychology vol 2., 145-179.
Nissen, M. (2000). Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokal-kulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederikshavn: Dafolo, s. 16-51, 118-168, 333-360
Nissen, M. (2000). Forebyggelse, oplysning, misbrug – og det levende gode. Nordiske Udkast 28, 61-92
Nissen, M. (2001). The Formation of the Particular Subject. Paper given to the seminar "The shaping of subjects and new forms of subjectivity", University of Copenhagen, March 2001( http://www.hum.ku.dk/lov/Nissen070301.htm )
Nissen, M. (2002). Straf eller magt? En social kritik af ungdomssanktionen. Nordiske Udkast 30:1, 36-58
Nissen, M. (2002) Det kritiske Subjekt. Psyke & Logos 23:1, 65-85
Mørck, L.L. & Nissen, M. (2001). Vilde forskningsprocesser. Kritik, metoder og læring i socialt arbejde. Nordiske Udkast 29:1, 33-60
Nissen, M. (In Press). Mobilizing Street Kids: The Action Contexts of Independence. Foredrag til 4. Kongres i International Society for Cultural Research and Activity Theory, juni 1998, antaget til proceedings som udgives i løbet af 2002
Nissen, M. (Under review). Objective Subjectification: The Anti-Method Of Social Work. Submitted to Mind, Culture & Activity
Nissen, M. (Under review.) The Subject of Critique. Paper for the international congress Psychological Constructions – Politics of Knowledge, Free University of Berlin, February 19-22, 2002, submitted to Forum Kritische Psychologie
Nissen, M. (1998). Ideologies and developments in practical dealings with addiction. I: Fried, B, Kaindl, C, Markard, M. & Wolf, G. (Hrsg.). Erkenntnis und Parteilichkeit. Kritische Psychologie als marxistische Subjektwissenschaft. Berlin/Hamburg: Argument Sonderband 254, 229-240
Nissen, M. (2000). Hinsides frihed og villighed. I: Halling-Overgaard & Uggerhøj (red.). Tredje Nordiske Symposium om Samspil mellem Praksis og Forskning i Socialt Arbejde. Muligheder og barrierer. Århus: DSH, 288-314 ( http://www.psy.ku.dk/mnissen/FORSA99.htm )
Nissen, M. (1998). Brugerindflydelse 
Nissen, M. (1999). Subjects, discourse and ideology in social work. In: Maiers, W. et.al. (eds.). Challenges to Theoretical Psychology. North York, Canada: Captus Press, 286-294
Nissen, M. (2000c). Practice Research. Critical Psychology in and through Practices. Annual Review of Critical Psychology, vol 2., 145-179
Nissen, M. (In Press). Mobilizing Street Kids: The Action Contexts of Independence. Paper to the 4. Congress of the International Society for Cultural Research and Activity Theory, June 1998, accepted for the proceedings to appear in 2002
Olafsdottir, H. (2001). Skyldig eller sjuk?Om valet av påföljd för narkotikabruk. NAD-publikation 40. Helsinki: Hakapaino Oy
Olsen, C.B. & Prahl, A. 1992. Den tredje decentralisering som strategi for lokalsamfundsudvikling. SUMma SUMmarum 3:5, 35-45
Olsen, P. & Madsen, U. 1988. Kan et faldskærms-udspring føre til et bedre liv? København: Mentalhygiejniske Meddelelser 6
O'Malley, P. (1992). Risk, Power, and Crime Prevention. Economy & Society, 21, 252-275.
O'Malley, P. & Mugford, S. (1991). The Demand for Intoxication Commodities: Implications for the "War on Drugs". Social Justice, 18, 49-75.
Orford, J. (1997). Community Psychology. Theory and Practice: Chicester: John Wiley & Sons, s. 1-36
Otto, L. 1998. Rask eller lykkelig? Sundhed som diskurs i Danmark i det 20. århundrede. København: Komiteen for Sundhedsoplysning
Parker, H., Aldridge, J., & Eggington, R. UK Drugs Unlimited. New research and policy lessons on illicit drug use. 2001. New York, Palgrave. 
Ref Type: Serial (Book,Monograph)
Pedersen, M.U. (2000). Stofmisbrugere – før, under efter Døgnbehandling. Århus: Center for Rusmiddelforskning
Pilgrim, D. (1990) Researching Psychotherapy in Britain. The limits of a psychological approach.Fra Parker, I & Shotter, J (eds.): "Deconstructing social psychology" : Routledge, London, 183-195.
Plant, S. (1999). Writing on Drugs. London: Faber & Faber
Popkewitz, T.S. (1998). Struggling for the Soul. The Politics of Schooling and the Construction of the Teacher . New York: Teachers College, s. 1-78
Rasmussen, O.V. (1994). Brugerperspektiver og organisationsudvikling. Udkast 22:1, 87-114
Rose, N. (2001). Normality and Pathology in a Biological Age. Outlines, 3, 19-34.
Røgilds, F. 1995. Stemmer i et grænseland. København: Politisk Revy
Røgilds, Flemming (2000): Charlie Nielsens rejse – vandringer i multikulturelle landskaber. Politisk Revy. København p. 33-81
Sahlin, I. (red.) . 1996. Projektets paradoxer. Lund: Studentlitteratur
Sahlin, I. (1999). Preventionens innebörd och tillämpningar. Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift 16:4-5, 231-249
Scheper-Hughes, N. 1982. Saints, Scholars, and Skizophrenics: Mental Illness in Rural Ireland. University of California Press
Scheper-Hughes, N. & Lovell, A.M. 1986. Breaking the Circuit of Social Control: Lessons in Public Psychiatry from Italy and Franco Basaglia. Social Science and Medicine 23;2, 159-178
Scheper-Hughes, N & Lovell, AM. 1987. Psychiatry inside out: Selected Writings of Franco Basaglia. New York: Columbia University Press
Schousboe, I. 1989. Integrationsformer. Udkast 17:1, 3-43
Schön, D. 1983. The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action. New York;: Basic Books Inc.
Spannow, K.E. 1997. Narkotikamiljøer i Århus – en etnografisk analyse. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Sundh, K. & Turunen, P. (1995) Social mobilisering. Om samhällsarbete i Sverige. Stockholm: Publica
Osterkamp, U. (1996). Rassismus als Selbstentmächtigung. Texte aus den Arbeitszusammenhang des Projekts Rassismus/Diskriminierung. Berlin/Hamburg: Argument-Verlag
Prahl, A. 1993. Tredje decentralisering. En strategi for lokalsamfundsudvikling. Københavns Universitet: Psykologisk Laboratorium
Prior, L. (1993). The Social Organization of Mental Illness. London: Sage
Ramian, K. & Gustafsson, J. (red.). 1998. Liv i Fokus – det sindslidende menneske i hverdagen. Århus: Systime
Rappaport, J. 1994. Narrative Studes, Personal Stories, and Identity Transforrnation in the Mutual-Help Context. I: Powell, T.J. (ed.). Understanding the Self-Help Organization. London: Sage
Revstedt, P. (1995). Ingen er håbløs. Motivationsarbejde i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag
Rohleder, N. 1997. Drengene på Blågårds Plads. Om medier og minoriteter. Haslev: Informations Forlag/Mellemfolkeligt Samvirke
Sahlin, I. (1999). Preventionens innebörd och tillämpningar. Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift 16:4-5, 231-249
Schön, D. 1983. The Reflective Practitioner. How Professionals Think in Action. New York;: Basic Books Inc.
Staunæs, Dorthe (1998): En anden bruger? Om behandling af misbrugere med etnisk minoritetsbaggrund. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. Århus. P. 49-93, 99-116, 109-116
Staunæs, Dorthe (2000): "Engangskameraer og børneblikke", I Schulz-Jørgensen, Per & Jan Kampmann (red): Børneperspektiver og børn som informanter, Børnerådet, København
Steffen, V. 1993. Minnesota-modellen i Danmark - mellem tradition og fornyelse. Holte: SocPol
Steffen, V. (1996). Anonyme alkoholikere og Minnesota-modellen. Social Kritik 42, 4-21
Sunesson, S. (1981). När man inte lyckas. Om hinder, vanmakt och oförmåga i socialt arbete. Stockholm: Almqvist & Wiksell
Svensson, K. (2000b). Motivationsarbetets praktiska ramar. I: Johnsson, E; Laanemets, L; Svensson, K Narkotikamissbruk. Debatt, behandling och begrepp, Studentlitteratur, Lund 2000
Thom, A. & Wulff, E. (Hrsg.). 1990. Psychiatrie im Wandel. Erfahrungen und Perspektiven in Ost und West. Bonn: Psychiatrie-Verlag
Uggerhøj, L. 1995. Hjælp eller afhængighed. En kvalitativ undersøgelse af samarbejde og kommunikation mellem truede familier og socialforvaltningen. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag
Varenne, H. & McDermott, R. (1998). Successful Failure. The School America Builds. Boulder, Colorado / Oxford: Westview Press.
Wenger, E. 1998. Communities of Practice - Learning, Meaning and Identity. Cambridge University Press
White, M. & Epston, D. 1990. Narrative Means to Therapeutic Ends. New York/London: Norton & Co.
Williamson, H. (1997). Youth and Policy: Contexts and Consequences. Young Men, Transition, and Social Exclusion. Aldershot/UK: Ashgate
Willis, P. (1977). Learning to labour. How working class kids get working class jobs. Aldershot/UK: Gower
Willis, P. (2000). The Ethnographic Imagination. Cambridge: Polity.
Winsløw, J.H. 1984. Narreskibet. En rejse i stofmisbrugerens selskab fra centrum til periferi i det danske samfund. Holte: SocPol
Winsløw, J.H. 1991. Videnskabelig hverdag. Holte: SocPol
Valverde, M. (1998) Diseases of the Will. Alcohol and the Dilemmas of Freedom. 1998. Cambridge, Cambridge University Press. 120-142
Østerlund, C.S. 1996. Learning Across Contexts. A field study of salespeople’s learning at work. Aarhus Universitet: Psykologisk Skriftserie 21:1