Tjek lige http://www.notesnet.dk/acj/undervisning.nsf - det er fra nu af den egentlige officielle holdhjemside - denne er en skygge...

Næste gang Plan Pensum Lidt om faget Lidt om temaet Links Andre titler Gamle synopser

Jacob A Cornett & Morten Nissen: Community i ord og praksis

S-søjle / Socialpsykologiske teorier om intervention, forår 2004

Lokale 4.1.21

Akutte meddelelser

Nyt: Gamle synopser

Tjek lige http://www.notesnet.dk/acj/undervisning.nsf - det er fra nu af den egentlige officielle holdhjemside - denne er en skygge...

En mappe med mastertekster til holdpensum er stillet frem til gennemsyn for holddeltagere på reolen i "Hjørnet" på væggen tv. for studievejledningen, skråt overfor Mortens kontor. Hvis den er væk (mere end et kvarters tid), så giv venligst et praj.

Læg helst teksterne tilbage så de hele tiden ligger alfabetisk!! Så kan vi finde rundt i dem!

Undervisere

Jacob A. Cornett, Bocenter Lindegården, 46334010, 22251723

Morten Nissen

Generel beskrivelse

Community-psykologi er et af tidens hotte ord. Community kan forstås som både geografiske, kulturelle, sproglige og forestillede fællesskaber. Perspektivet er at mennesker og deres problemer kun kan forstås ved at se på den sociale sammenhæng de er en del af og som de interagerer med over tid. Dette inkluderer ikke kun familien, arbejdet eller venskabsgruppen men også højere systemer fra nabolaget til sociokulturelle grupper. Samtidig rummer perspektivet en udviklingsdimension, der handler om forbedre menneskers velbefindende. Begrebet peger tilsyneladende ud mod det store og allerede etablerede sociale område for psykologarbejde samtidig med at det lover en helt ny tilgang. Vi vil med afsæt i primært poststrukturalisme og kritisk psykologi gennemføre kritiske analyser af forskellige communitybegreber og det felt som de etablerer. Analyserne skal ikke blot foregå på det teoretiske plan, men også gennem direkte inddragelse af eksempler fra praktisk social, pædagogisk og psykologisk arbejde. Kurset kommer til at foregå som et lille forskningsprojekt, hvor studerende og undervisere sammen udforsker lokale praksisser med henblik på at perspektivere communitybegrebet og dets indlejrede forståelser af subjektivitet, sociale kategorier og forbedring af menneskeligt  velbefindende.

Undervisningsplan

Lærere Tid Indhold, aktiviteter Forberedelse

MN + JAC

5/2 14-17

Introduktion af holdet, til Community psykologi, introduktion til eksamensbestemmelser, til pensum og til S-søjlen

Jacobs oplæg (pdf) 1, 2, 3

Mortens oplæg (Power Point)

Læs gerne: Berliner, Elsass, Nissen (in press a)

MN

12/2 14-17

Virksomhedsteori og kritisk psykologi: Nogle grundbegreber. Fællesskab, kollektiv subjektivitet. Praksis som genstand. Objektivering, fremstilling.

Oplæg ved Morten om subjekt, fællesskab, kollektiv subjektivitet

Oplæg ved Anders om Engeström m.fl.

Case-analyse (gruppe + plenum)

Planlægning af næste gang

Læs især Engeström et.al., samt Nissen in press a

Læs casen her - I bedes især kigge på selve den sekvens, der er gengivet, plus måske introen til den (for at ku forstå den) - mens den efterfølgende analyse mere er der fordi det var den nu engang i forvejen og I skal jo ikke snydes.

Læs også gerne Solis, Jensen

Se evt. også

Center for Activity Theory and Developmental Work Research, Helsinki (Yrjö Engeström  m.fl.), især måske siden om begrebet "Activity System"

JAC

26/2 14-18

Poststrukturalisme og diskursanalyse

En gennemgang af det poststrukturalistiske forståelsesramme og begrebsapparat ift. hvordan subjektet som psykologisk grundbegreb erkendes og hvilken metodologi der lægges op til.

Væsentlige begreber kunne for eksempel være: Det produktive magtbegreb (subjektet som effekt), diskussionen af viden som sandhedsregimer, selv-teknologier, interpellation (subjektivering), diskurs som ordning, og sikkert mange flere.

Der skal skal venligst være nogen der melder sig til at fremlægge de to tekster. Det vil være fint hvis de der melder sig som fremlæggere af hhv. Rose-teksten og Foucault-teksten (begge fra fællespensum) vil være i kontakt med mig ang. planlægning. JAC præsenterer en lille introduktion til bla. Derrida-teksten. Der kommer desuden til at være gruppe arbejde (se oplæg senere) og arbejde med...

Rose (1996) (fremlægges af: Brian),

Foucault (1994) (fremlægges af: Anne Katrine),

Cornett (2004) (fremlægges af: JAC)

Supplerende: Derrida (1978), Brinkman (2003), Rose (1999), Valverde (2002)

Se desuden JACs oplæg fra sidste undervisningshold

Se iøvrigt om Verfremdung:

http://www.leksikon.org/art.php?n=370

http://www.copenhagenfreeuniversity.dk/fase.html

MN

4/3 14-18

Symbolsk interaktionisme og discursive psychology. Community som framing og som conversational achievement

1. Intro der rammesætter hele dagens arbejde v. MN
2. Oplæg om Goffman's Frame Analysis ved Anders med indflettet eksempel og diskussion
3. Oplæg om Edwards & Potter v. MN, med indflettet eksempel og diskussion
4. Gruppearbejde med analyse af case
5. Plenumopsamling
6. Planlægning af næste gange
 

 

Goffman 1974, Edwards & Potter

Miniguide til Goffman's Frame Analysis

 

Case til gruppearbejde - Word

Spørgsmål til case - Word

Spørgsmål til case - html

 

Tjek også linksene

JAC

MN med undervejs

11/3 14-18

Institutionalisering: Nærmiljøer og lokalsamfund

Forholdet mellem på den ene side at arbejde i en institution, indenfor nogel givne mure – som mange psykologer jo gør – og på den anden side den communitypsykologiske ide om integration i lokalsamfundenes produktion og cirkulation. Spørgsmålet kan formuleres udfra de fire perspektiver i faget generelt

Case fra Lindegården og fra Stein LI og AB Santos (2000): Opsøgende psykoseteams – en model for opsøgende psykiatrisk arbejde. Hans Reitzel

Goffman 1961, Nissen (in press b), Foucault (1986)

MN

JAC med undervejs

18/3 14-18

Hverdagslivsbegreber som overskridelse eller som transcendent reference.
Det sociale arbejde som holistisk subjektivering. Problemerne og mulighederne der opstår af at det sociale arbejde overskrider den givne institutionelle ramme og går ud i hverdagslivet, i communitierne. Ud i selvfølgelighederne.

Der inddrages (måske) materiale fra Dittes samarbejde med Line Lerche Mørck i Vilde Læreprocesser

Især Nissen in press/b, men også

Bech-Jørgensen, Philp

Se evt. også:
Morten Nissen og Christine Vinum

Indsatsen overfor unges misbrug i København

JAC

MN med undervejs

25/3 14-18

Organisering/ mobilisering som fællesskabende strategi I: Organisationspsykologisk kontekst.

Kan organisationers forandringsprocesser begribes som mobilisering, og hvordan bidrager psykologisk intervention i som effekt at skabe fællesskaber omkring bestemte diskursive og praktiske organiseringer.

Casemateriale fra Lindegårdens aktivitetsområde og deres aktuelle forandringsproces

Law, Brown & Middleton.

Supplerende: Elsass og Friese

MN

JAC med undervejs

1/4 14-17

Fra det ubestemte til det bestemte: Hvordan man designer et projekt, en rådgivning, en institution, og hvilke konsekvenser det har.

Afgrænsningen af fællesskabet som partikulært og materielt, kropsligt subjekt.

Engeström et.al., Brown & Middleton, Weick, Nissen in press a

MN

15/4 14-17

Fællesskaber om eller imod rusmidler? Case-studie: Institutioner og deres målgrupper.

Foucault 1986, Bateson, Nissen in press b,

JAC

22/4 14-18

Mobilisering som fællesskabende strategi II: »Communities of Concern« gennem narrativ praksis. Flere organiseringer manifesterer sig qua bestemte diskursive modtræk til mainstreamen. Konsekvenserne heraf er en særlig mobiliserende strategi.

Casemateriale: Hearing Voices network og Anti-Anorectic Leagues

White, Blackman, Madigan & Epston

 

 

 
Herefter rullende planlægning

 

 

 

Pensum

Fælles pensum for S-søjlen (følg link)

 

Holdpensum (her nedenfor)

Reference

Sidetal ca.

Berliner, P. (2001): "Transkulturel psykologi. Fra tværkulturel psykologi til Community Psykologi". I Psyke & Logos nr 1. p. 91-113

22

Bech-Jørgensen, B. (2000) Usædvanlige fællesskaber. Forskningsgruppen Arbejds- og levemiljøer: Erg. 5, nr 1

26

Blackman, L.M. (1998). The voice-hearing experience. Nordiske Udkast 26:1, s. 39-50

12

Brinkman, S (2003): »Psykoterapi som selvteknologi«. Matrix nr 4, siderne 360-376. Psykologisk forlag.

17

Cooperider, D. & Whitney, D. (1999). When Stories have Wings. How responsibility Opens New Options for Action. I: McNamee og Gergen (1999) Relational Responsibility. London:_ Sage

7

Cornett, JA (in press): »Hjælp«: Fremstilling af subjektivitet« Nordiske udkast, 2003/1

15

Cornett JA, Refby MH, Ulfeldt BW og Berliner P (2002) ;Communityudvikling og –rehabilitering. CUR-metoden i psykotraumatologisk intervention. Psyke & Logos:1.

20

Derrida, J (1978): »Cogito and the History of Madness« i Writing and Difference, siderne 37-76. Routledge

40

Edwards, D. & Potter, J. (2001). Discursive psychology.  In A.W.McHoul & M. Rapley (Eds). How to analyse talk in institutional settings: A casebook of methods (pp. 12-24).  London; Continuum International

16

Elsass, P. (2002). Samfunds- og distriktspsykologi. I: Distriktspsykiatri. En lærebog. København: Hans Reitzel, 41-56

15

Elsass P og P Friese (1988). Miljøarbejde. Psykologens samarbejde med lokalsamfundet. Nordisk psykologi:1

10

Engeström, Y, R. Engeström and T. Vähäaho (1999). When the Center Does Not Hold: The Importance of Knotworking, i Chaiklin, S., M. Hedegaard and U Juul Jensen: Activity Theory and Social Practice: Cultural-Historical Approaches, Aarhus University Press. s. 345-374

30

Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27.

6

Foucault M (1967): Madness and Civilization. A History of Insanity in the Age of Reason. Heri ch. 9: »The Birth of the Asylum«, siderne 241-278. Routledge

37

Goffman, E. (1974). Frame Analysis. An Essay on the Organization of Experience. Boston: Northeastern University Press. Kapitel 14: Conclusions, s. 560-576

16

Jensen, U.J. (1983). Sygdomsbegreber i praksis. Det kliniske arbejdes filosofi og videnskabsteori. København: Munksgaard, kap. 8 & 9, s. 140-172

32

Law, J og I Moser (1999). Managing Subjectivity and Desire« Udgivet af Department of Sociology and the Centre for Science Studies, Lancaster University

25

Madigan S og B Epston (1995): »From Spy-chiatric Gaze to Communities of Concern: From Professional Monologue to Dialogue« i S Friedman (ed.) The Reflecting Team in action, siderne 257-276

20

Middleton, D. & Brown, S. (2000). Topologies of durability and transformation in networks at work: Exploring the organization of accountability and agency in neonatal intensive care.

20

Nissen, M. (in press a). Communities og interpellerende fællesskaber.  In: Berliner, P (red.). Community Psykologi. København: Frydenlund Grafisk, 93-120

26

Nissen, M. (in press b) Objektivitet og subjektivering i socialt arbejde. In: Hostrup & Højrup (red.). Livsformer og Velfærdsstat ved en Korsvej. København: Tusculanum

45

Philp, M. (1979). Notes on the form of knowledge in social work. The Sociological Review 27:1, 83-112

29

Rose, N. (1999). Powers of Freedom. Reframing Political Thought. Cambrige University Press, 167-197

31

Seikkula J, J Aaltonen, B Alakare, K (2001): »Open Dialogue in Psychosis: An Introduction and Case illustration« Journal of Constructivist Psychology no. 14, siderne 247-265

19

Solis, J (2002). NO HUMAN BEING IS ILLEGAL. Counter-identities in a community of undocumented Mexican immigrants and children. Paper to the ISCRAT conference 2002

15

Valverde, M. (2002). Intoxicated autobiographies. Experience, Truth-Telling, and Ethical Subjectivity. Outlines 3:1, 3-18

15

White, M 2003: »Narrative Practice and Community Assignments« International Journal of Narrative and Communty Practice,  siderne 17-55. Dulwich Centre Publications, Adelaide

38

I alt

604


Lidt overordnet om faget "Socialpsykologisk baserede teorier om intervention"

Eftersom de teorier, som vi arbejder med, er socialpsykologiske, kan de ’store’ og 'klassiske' problemfelter i socialpsykologien angive en slags første overordnet tilgang:

Man kunne her også anstille omfattende betragtninger om en analytisk skelnen mellem en behandlings- og en kompetenceudviklingsorienteret intervention, sådan som det lægges op til i studieordningen. Mortens indfaldsvinkel er at behandling har et ’negativt’ defineret mål (at ophæve noget bestemt), mens kompetenceudvikling har et ’positivt defineret’ mål (at opnå noget bestemt). Men det kan gøres på flere andre respektable måder. Vi vil ikke gøre så meget ud af dette spørgsmål, blot anbefale det som én vinkel at reflektere praksis fra.

Men vigtigere er – synes vi: Socialpsykologisk baserede teorier om intervention handler, som navnet angiver, om intervention. Intervention betyder mellem-komst - „man" kommer ind mellem punkter eller elementer i en proces, typisk årsager og virkninger, betingelser og mål.

Man kan definere faget som (udviklingen, forarbejdningen og dannelsen af) teorier om måder at relatere aktører, objekter, midler og mål.

Nogle ville foretrække at teorierne snarere handlede om begrebet praksis fordi begrebet "intervention" synes at fokusere ensidigt på det ideelle, mens praksis måske lægger mere op til at man medtænker den grumsede hverdag.

Men under alle omstændigheder er pointen, at selve interventionen (eller praksis'en) her gøres til genstand, til objekt, for teoretibaseret viden og analyse. Og det er måske ikke den mest gængse måde at opfatte forholdet mellem teori og praksis. Typisk opfattes praksis som teoriens anvendelse. Praktikeren, som behandler fx sindslidende eller stofmisbrugere, har teorier om sindslidelse og stofmisbrug (og måske om sindslidende og stofmisbrugere) – og dem anvender han i sin praksis. Det teoretiske fokus er så at sige på objektet i interventionen , og praksis er den ’ramme’ fokuseringen sker i; eller måske den ramme ift. hvilken relevansen af teorien udpeges. Vi må selvfølgelig på intet tidspunkt slippe af syne, at et vigtigt mål med vores arbejde i dette fag er at bidrage til kvalificering af psykologer (bl.a. til at indgå i den store ’sociale sektor’) og i den forstand skal ’praksis’ som praktisk psykologarbejde også repræsenteres som eet perspektiv. Det er et perspektiv som aktualiserer interventionen, det er en måde i det hele taget at snakke om intervention og det er som sådan begreber indlejret i den intention praktikere har.

Men den reflekterende praktiker skal altså kunne holde begge disse bolde i luften på samme tid: Intervention som mellemkomst og som objekt for analyse, intervention som teoriens anvendelse og som objekt for teoretisk analyse. Man kan også tale om det som en meta-refleksion af praksis. Det er det teorierne skal hjælpe os med.

Så spørgsmålet til intervention som vi skal beskæftige os med i kurset bliver hvordan interventionen overhovedet er mulig: Hvad er interventionens diskursive, sociale og praktiske muligheder for at blive til som netop intervention. Eller lidt mere banalt formuleret: Hvordan kan vi forstå intervention.

At det gøres med socialspykologisk baserede teorier indebærer ikke en ’tilbagevenden’ til den almene teoretiske socialpsykologi men er derimod en måde at aktualisere praksis. Det er ikke en inddragelse af teorierne fordi de determinerer intervention, men teorierne som måder at formulere spørgsmålene analytisk til feltet.

Lidt om temaet community i praksis

På samme måde som vi ovenfor begrundede den almene faglige tilgang kan community psykologien begrundes. Fælles for de forskellige traditioner indenfor community psykologien er bestræbelsen på at føre behandlingsmæssige eller kompetenceudviklingsmæssige tiltag ind i den mere almene, bredere sociale, diskursive og materielle sammenhæng deltagerne indgår i. I bestræbelsen på at forstå patologi, læring, kommunikation o.lign. må der zoomes ud fra terapirummet eller undervisningslokalet ligesom der i bestræbelsen på at intervenere overfor de identificerede problemer må ske en forankring af indsatsens rationalitet til de organisationer, netværk, det hverdagsliv og det lokalsamfund, som det er eller skal blive en del af.

Dette er vores første hovedvinkel på community begrebet: Community som revolutionært, praktisk begreb for en overskridelse af de-kontekstualiseret henimod situeret intervention. Community psykologien er et praksisfelt i bevægelse, der formulerer sine handleinteresser og visioner vha. begreber om lokalsamfund.

Et af de gennemgående træk ved community begrebet er imidlertid at det er mindst lige så uklart, vagt, mangesidet m.v., som det synes oplagt nødvendigt. En hel del litteratur er viet til at klage over denne uklarhed, viet til at problematisere netop interventionens muligheder ved at afdække begrebets uklare reference. En oplagt reaktion på dette problem er at arbejde på det teoretiske plan med en afklaring af den genstand hvortil begrebet henviser. En teoretisk afklaring af community som en ontologisk kategori.

Derfor er en anden hovedvinkel på emnet netop communitybegrebets ontologi. Hvad er et ’community’ egentlig? Psykologien om disse lokalfællesskaber, lokalsamfund, lokalmiljøer arbejder på at identificere, afgrænse og kortlægge det som en kategoriel enhed.

Man kan imidlertid også vælge at se det som noget interessant i sig selv at det er så åbent; eller i konstateringen af at det er åbent stille spørgsmålet til denne åbenheds mulighedsbetingelser og konsekvenser. Hvad er det – kunne man spørge – der begrunder organiseringen, ordningen, praktiseringen af et begreb som »community«, hvad er det netop den betydningsdannende proces giver mulighed for? Hvilke diskursive ressourcer bliver inddraget for at foretage denne disciplinering af begrebet (som også er en disciplinering, når den virker gennem en "åbenhed")? Hvordan adskiller det sig fra hvordan man tænkte / handle førhen? Hvilke subjektiviteter konstitueres med den disciplinering og hvilke typer af fællesskaber?

Dette er vores tredje hovedvinkel: »Community« som diskursivt element, som en måde at handle, som en for sin egen ret interessant måde at strukturere praksis. Det adskiller sig fra den anden hovedvinkel (betragtninger over community psykologiens ontologi) ved at den gør betydningsfastsættelsen til genstand fremfor selve fænoment og fra den første hovedvinkel (community som intervention) ved at være refleksivt indstillet overfor selve måden at begrunde praksis.

Det bliver interessant at betragte de måder vi fastlægger betydning når vi kan genkende dem som historisk-kulturelt sensitive og demonstrative eksempler på bevægelser i vidensmagt, i samfundsformer og i subjektivitetsfremstilling. Med denne tredje hovedvinkel analyses altså de måder community psykologien bringes i spil for på den måde at analysere bredere socialpsykologiske dannelsesprocesser.

Community begrebets praksis vil blive tematiseret i kurset gennem to praksisfelter, som vi hver for sig arbejder med.

Nogle links

 

Nordiske Udkast

Outlines

Discourse Analysis Online

Forum: Qualitative Social Research

ISCAR - International virksomhedsteori


Charles Antaki's introductory tutorial on conversations analysis

Jonathan Potter's online publications



Andre titler (lidt tilfældigt....!)

Se også "andre titler" fra vores forrige undervisningshold (ingen garanti mod overlap)

Cornett, JA (2003): »Fællesskabende« Social Kritik nr. 86

Dahlerup, P (1991): Dekonstruktion. Gyldendal

Derrida, J (2002): Differance. Det lille forlag.

Foucault, M. (2002) Talens forfatning. Hans Reitzel 

Hepburn, A. & Brown, S. (2001). Teacher Stress and the Management of Accountability. Human Relations, 54, 691-715.

Lave, J. & Wenger, E. (1991). Situated Learning: Legitimate Periferal Participation. New York: Cambridge University Press

Middleton, D. (1998). Talking Work: Argument, common knowledge, and improvisation in teamwork. I: Engeström, Y. & Middelton, D. (eds.). Cognition and communication at work. Cambridge University Press, p. 233-256.

Mørck, L.L. (2003). Læring og overskridelse af marginalisering. Studie af unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Aarhus Universitet, Psykologisk Institut: PhD-afhandling

Nissen, M. (2003). How can young drug misusers become persons? Presentation to the First International Symposium: Health, Humanity, and Culture - Comparative Social Practices, Malibu, Cal., October 2003

Nissen, M. (2000). Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Frederikshavn: Dafolo

Osvaldsson, K. (2002). Talking Trouble. Institutionality and Identity in a Youth Detention Home. Linköping: Dept. of Child Studies.

Potter, J. & Hepburn, A. (2003). "I'm a bit concerned" - Early Actions and Psychological Constructions in a Child Protection Helpline. Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240

Dehue, T. (2002). A Dutch treat: randomized controlled experimentation and the case of heroin-maintainance in the Netherlands. History of the Human Sciences 15 (2):75-98, 2002.

Callon, M. 1986. Some Elements of a Sociology of Translation. In Callon, Law & Rip (eds.), Mapping the Dynamics of Science and Technology. Macmillan. s. 196-233 

Dreier, O. 1993. Psykosocial behandling. En teori om et praksisområde. København: Dansk psykologisk Forlag, s. 265-308.

 

Hansen, H.P. 1995. I grænsefladen mellem liv og død. København: Gyldendal

 

Hollway, W. 1991. Work Psychology and Organizational Behavior. Managing the Individual at work. London Sage Publications

Mattingly, C. 1998. Healing Dramas and Clinical Plots. Cambridge: University Press. Kap. 3: The checkers game, p. 48-71.

 

McDermott, R.P. 1996. Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. I: Højholt, C. & Witt, G. (red.). Skolelivets socialpsykologi.  København: Unge Pædagoger, p. 81-116.

 

Nielsen, K. 1999. Musikalsk mesterlære. Deltagerbaner på Musikkonservatoriet. I: Kvale, S. & Nielsen, K. (red.). Mesterlære – læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, 130-146.

 

Otto, L. 1994. Et robust helbred eller et lykkeligt liv? I: Jensen, U.J. & Andersen, P.F. 1994. Sundhedsbegreber – filosofi og praksis. Århus: Philosophia, p. 75-94.

 

Star, S.L. 1991. Power, technology and the phenomenology of conventions: on being allergic to onions,  i Law, J. (Ed.). (1991). A Sociology of Monsters: Essays on Power, Technology and Domination. Sociological Review Monograph. London, Routledge s.26-56

 

Weick, K.E. 1995. Sensemaking in Organizations. Thousand Oaks: Sage Publications. s.1-82.

 

Wenger,E. 1998 Communities of Practice - Learning, Meaning and Identity. Cambridge University Press s. 43-143

 

 

Gamle synopser

Denne er rigtig god (13-tallet), men en smule utraditionel synopsis: Synopsis 1 (pdf fil)

Denne her fik 'kun' 11, men den er faktisk næsten ligeså god: Synopsis2. Den er godt nok også ret utraditionel.

Denne Synopsis3 er igen noget helt tredje (sjovt nok). To personer, som skrev sammen og også gik til eksamen sammen (det var muligt dengang). Her er gengivet både det skriftlige og manus til de to mundtlige oplæg. De fik begge et 9-tal. Vurderingen var at de trak karakteren opad i kraft af gode mundtlige oplæg og en god diskussion.

Denne Synopsis4 har også det mundtlige med. Man kan også her se nogle noter anvendt til eksamen. Den blev også bedømt til en karakter i den bedste tredjedel.

Synopsis5 her har ikke været til eksamen endnu...

Synopsis 6 er skrevet af 2 personer og blev også bedømt som en af de rigtig gode

Synopsis 7 var også fin - og tæt på et af vores undervisningstemaer