Anne Katrines oplæg til s-hold onsdag d. 18.09.02
Michel Foucault: Talens forfatning
Nietzsche Genealogien Historien.


"Talens forfatning" er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970.  Den del vi beskæftiger os med, hedder "Nietzsche - genealogien og historien", hvor Foucault med udgangspunkt i Nietzsche redegører for den nye forskningsmetode, genealogien.

Bag Foucaults meget poetiske maleriske skrivestil gemmer der sig en stringent opbygning af artiklen, med helt klart defineret formål. Artiklen er delt op i 7 hovedafsnit, der hver har til formål at præsentere/beskrive et begreb eller et forhold mellem disse. Opbygningen er desuden et praktisk udtryk for F udviklingsforståelse, emergensbegrebet, afsnittene lægger videre op til de følgende afsnit.

1: Genealogien,  generel definition.
2: Begrebet oprindelse, diskussion af forskellige (tyske) ord for oprindelse og deres anvendelse. Postulater om begrebet på et overordnet plan
3: Herkunft, herkomst
4: Entsthungen, fremkomst
5: Forholdet mellem genealogien og historie, "die Wirkliche Historie" vs  "Ursprung"
6: Historiens Herkunft og Entstehung
7: Den Historiske sans brugsmåder

1: Genealogien
-ikke sort/hvid, men fuld af nuancer "Genealogien er gråt i gråt"
-dynamisk størrelse, dens elementer er infiltreret i hinanden og  farver hinanden (pergamenteret)
-ikke et linært forløb, snarere en forgrenet udvikling (jvf stamtræ, dog hyperkompleks). Multibel kausalitet; man kan se tilbage på en masse fænomener der må have indvirket på et givent fænomens udv, men  kan ikke finde én årsag --> kyklop bygning.
-udelukker ikke historie, blot en linær historieforståelse

2: Ursprung, oprindelse
-søgen efter nogets oprindelse er en søgen efter dettes essens/indre, dvs at søge at gendanne det som var. Men denne essens findes ikke som noget apriori, den er blevet konstrueret i historien af tilfældet. derfor kan man ikke finde nogets oprindelse udfra en overensstemmelse mellem nogle fænomener, men snarere pga en uoverensstemmelse.
-det oprindelige bliver ophævet til noget højtideligt, guddommeligt, fuldkomment, men det er snarere et udtryk for noget ufuldkomment. Begreber/ting mister ikke deres egenskaber fordi de udvikles og måske får flere kvaliteter eller andre (jvf. msk-abe)!
-"sandhed"er et begreb der blver konstrueret i historien på baggrund af en masse fejltagelser, det er ikke noget der eksistere apriori. derfor skal man søge i de enkelte begivenheder/episoder og ved begyndelsens omstændighederne/konteksten og i deres tilfælde, for at lære noget om opridelsen.

3: Herkunft, herkomst
-traditionelt: tilhørsforhold til gruppe, race, sociale type, blodsbånd etc.
-her: søge de underindividuelle træk/markeringer, der sammenfletter og udgør et net, --> opsplitter jeg'et og åbner for fortabte begivenheder, der henviser til knopskydingerne
-har hjemme i legemet, legemet er overfladen for begivenhedernes indskrift (bærer oplevelserne, emotioner, svigtetc.) og stedet for jegets opdeling. Selvet opdigter en sammenhængende identitet, og kroppen huser det opløste selv og alle de historiske oplevelser, der skal ses som enheder og ikke en samlet historie.

legemet er gemtrængt af his <=> his nedbryder legemet
genealogiens genstandsfelt


4: Entsthung, opdukken
-fremkomsten af et fænomen foregår i et styrkeforhold --> entstehungen belyser disse forhold. Kræfterne i disse forhold kan virke i alle retninger, magtfordelingen i et givent forhold kan ligeledes ændre struktur løbende.
-princippet om styrkeforhold er gældende i alle sammenhænge.

5: Forhold ml historien og genealogien; "die Ursprung" vs "die Wirkliche Historie"

-opdeling ml. traditionel historie >< virkelige historie ( ordet virkelig, skal ikke forstås som én rigtig historie, men snarere som én rigtig metode til at nærme sig historien)
-genealogi defineres som en søgen efter Herkunft el Entstehungen
-Traditionel historie:
-historikkernes påfund
-de søger at skabe en kontinuerlig bevægelse mellem de historiske begivenheder og kæde dem sammen i et kausalitetssystem
-beskæftiger sig med de ophøjede tidsaldre og begivenheder
-de vil ikke røbe deres udgangspunkt, men forgiver at fremstille historien objektivt.
-Virkelig historie:
-lader begivenhederne stå som enestående, mens de forstås som omrokeringer at styrkeforhold
-beror på den historiske sans
-den forsøger systematisk at bryde alle konstanter ned
-de kræfter der er på spil i historien, følger  tilfældets magt "Nødvendighedens jernhånd der ryster tilfældets raflebæger"
-betragter det nærmeste, begivenheder der måske ikke virker udslagsgivende, men betragter dem i forskellige perspektiver "dykker ned og flyver op".
-perspektivisk viden, opgiver altid veldefineret afsender



6: Historiens Herkunft og Entstehung

-Herkunft:
    -historikkerne er af lav afstamning
-historikkerne har ikke noget valg, denmå ikke gøre forskel mellem begivenheder, tildele dem mere eller mindre plads    
-historikkerne gør alt for at optræde objektivt, men det kommer til at fremstå som uærligt/usmageligt, for man kan ikke give en obj vurdering/fortolkning af historien --> det udsletter historikkerens individualitet
-his tror på kausalitet, teleologi
-Entstehung:
-historie dukker op i Europa i 19. årh. , fordi det er en tid der mangler muligheder for selv at skabe --> derfor støtter de sig til andre tiders store bedrifter.
-men dern har ændret karakter siden, da entstehung netop tillader, at kræfter udspiller sig og at styrkeforholdene ændrer sig, derved skal den his sans befries for den trad his

7: Historiske sans
-Realitetsdestruerende: historikkerne foregiver at tilbyde en virkelighed, men snare er "genealogien er historien som organiseret karneval"...det er en fortælling, ikke en endegyldig realitet.
-Identifikationsdestruerende: genealogien har til formål at fremkalde de diskontinuiteter (begivenheder) vi gennemstrømmes af, ikke en færdig identitet.
-Erkendelses-/sandhedsdestruerende: ophævelse af det erkendende subjekt der internaliserer verden...verden og subjekt er sammenfaldende, de er gensidisgt konstruerende, derfor giver det ikke mening at snakke om det erkendende subjekt.






Lidt løst og fast om Foucault
Begrebet forfatterskab var noget Foucault tog stærkt afstand fra, da han mente at det gav mere mening at se på de enkelte udsagn i stedet for på nogle enhedskategorier. Enhedskategorier bygger iflg. Foucault på nogle pseudo enheder, der har til formål at  være synteseskabende. Ethvert udsagn er for Foucault, en enestående begivenhed i en række af historiske hændelser. Af samme årsag skrev han til tider under synonym, for på denne måde at skabe rum for, at hans produkt ville blive modtaget for hvad det var, og ikke for hvad han som forfatter traditionelt stod for. Han mener, at det reelt kun er en forfatters første bog der bliver læst, resten opleves blot som symptomer på en institution.  Dette aspekt er vigtigt for at forstå Foucaults opfattelse af sammenhæng eller manglen på samme. Han tager stærkt afstand til kausalforklaringer, da han ikke mener det  giver mening at slutte fra én handling til en anden.

Foucault leger i øvrigt med det franske sprog, idet ordet pouvoir har flere betydninger. Dels betyder verbet pouvoir at kunne, eller have ret til at gøre noget, dels betyder det evne eller magt. Begrebets mangfoldighed er derfor svær at indfange ved oversættelser, da det danske begreb magt, ikke indeholder det dynamiske aspekt som det franske gør. Af den årsag er det vigtigt, at huske på det franske begreb pouvoir, når man taler om Foucaults magt opfattelse. Jeg mener dog med held at man kan anvende det danske ord styrkeforhold  i stedet for  magtrelation, da man på denne vis indfanger det dynamiske aspekt.