Communityudvikling og –rehabilitering i psykotraumatologisk interviention. Af Berliner, Cornett mfl.
af Klaus


Nørrebroprojektet:

- Community intervention i forbindelse med butikdrivendes traumatiske oplevelser på arbejdet.
- Kobling af klinisk og socialpsykologisk perspektiv rettet mod lokalmiljøets støttende og helbredende ressourcer. Helheden af person-in-context tilgangen.
- Psykologen som socialarbejder der igangsætter selvstændig håndtering af problemer i lokalmiljøet (ikke-ekspert, der tilføres ikke noget nyt til fællesskabet).

Det dobbelte bevidningskredsløb – feedbackbearbejdningen (efter klinisk debriefing).

1) – Etableringen af ressource gruppe. (udfra et postmoderne subjektivitetsbegreb, diskursive konstruktion)
- Det narative forløb, subjektivitetsfremførelsen overfor gruppen.
- Bevidningsprocessen. Sociale genkendelighed hvorigennem klienten forankres i et fællesskab omkring historiens betydning. Personen kommer ud over sin egen ofte fastlåste forståelse og etableres i et fællesskab hvor forståelsen får mening/ bevidnes.
- Gruppen er her et middel til støtte af fremførelse af subjektivitet. Udfra traume forstået som en anti-hændelse, omgærdet af meningsløshed og uden mulighed for forhandling og gensvar.

2) – Ressource gruppens ”etableres” i lokalsamfundet.
- Gruppen må synliggøres i lokalsamfundet som et fællesskab med en særlig viden (om det at leve med en traumatisk hændelse). En ressource der…
- Her bliver gruppen mindsteenheden for den communitypsykologiske intervention. Her arbejdes med selve gruppen i forhold til lokalmiljøet, dens identitet og sikringen af dens beståen.
- MATU- eksemplet i Berliner teksten.

4 dilemmaer, eller analytiske akser for indsatssen.

1) – Integration (inkluderende – ekskluderende).

- Medlemmer er medlemmer på baggrund af en exkluderende diskurs – at nogle ikke er medlemmer. Men den må kunne tegne sig el. kommunikere udadtil og åbne op for nye deltagere – intimitet med åbenhed.

2) – Lokalisering (laboratorium – miljø).

- På hvilken måde gøres kontekst, ressourcerne i den lokale økologi, tilgængelig. Hvordan arbejdes der med økologien.
- Balancen ml. det terapeutiske rum og den lokale økologi. (projektet tog f.eks. ikke-fagpersoner ind i det kliniske rum i det 1. bevidningskredsløb). Det er forskellige måder og muligheder for intervention.

3) – Genstand / middel relationer.

- Fællesskab som middel (redskab)til f.eks. subjektivitetsfremførelse (jf. 1. bevidningskredsløb).
- El. fællesskab som målet for forandring. Fællesskabet som mindste enheden for interventionen.
- Overvejelsen over hvem der er målet.

4) – Brugen af ekspertise systemer i og uden for communitiet.

- Balancen i at styrke allerede eksisterende strukturer og at tilføje nye gennem den professionelle intervention.

- Udgangspunktet i eksisterende ressourcer og overlade kompetencen til gruppen. Ikke gøre den afhængig af den professionelle. Igangsætte en proces som den professionelle kan træde ud af og overlade.






Spørgsmål:

Overførelsesproblemet. Hvordan overføres subjektivitet som er tilvejebragt i ressource grupperne gennem blandt andet den sociale genkendelighed til andre kontekster uden for gruppen af traumeramte butiksejere hvor oplevelserne ikke kan bevidnes?