Bateson-oplæg v. Sascha

Hypotese 3 og 4

3. Overgivelse til alkohol – dvs komme ind i AA- er vejen til en bedre mental tilstand.
4. AA´s teologi - dvs. grundlæggende premisser - er tilsvarende sytemteoriens epistemologi.

Alternativ til den ubehagelige kamp mellem selvet og alkoloholen og den lidelse den indeholer er at drikke. Angsten og desperation over denne kamp forsvinder ved at drikke  -
Bateson:” Den psykologisk varme af alkohol” dulmer  smerten fra kampen.

Ved at drikke opløses spændingerne og den drikkende kan opleve sig som værende en del af fællesskabet igen. Den drikkende bevæger sig væk fra den symmetriske udfordrende situation hentil de komplementerende relationer, hvor man er en del af noget. På denne måde udgør alkoholen medlemskortet til fællesskabet.

Nå bunden.

Berømte udsagn om at nå bunden, før man reelt er klar til tørlæggelse
individuelt hvad det kan være, delirium, black out, skilsmisse, jobtab  -

paradokser i dette

.
miste sit ægteskab for at kunne få et bedre liv (og måske så giftes igen med den samme)...
endvidere dilemma med af fam. etc prøver at få alkoholikeren væk fra bunden (skræmmende, nu er den helt galt etc.), men herved hindrer de begyndelsen til en tørlæggelse.

Grunden til at nå bunden er, at man skal opleve en altoverskyggende panik og magtesløshed for at inderømme og indse, at der er en magt, der er større en end selv.
B. sammenligner det med, at man tror man har kontrol over en bil og så opdager at den kører afsted med en.... Den følelse kan man jo godt sætte sig ind i ... og hvilken åbning i sindet den skaber. En åbning der muliggører radikal ændring.

Man skal altså køres helt ned og i bund for at slippe illusionen om selvkontrol.  
 - dvs desperation, angst og afmagt  fremtræder som motivation?

AA´s teologier dvs premisser i AA


udtrække nogen af dem, og se hvordan de tilsvarende er systemisk epistemologi

Power -  Anonymiteten - Bønner

Power står øverst over det hele. Grundlæggende premis hvor selvet så er en lille del af det. System eller kraften opleves forskelligt ud fra, hvor man er. Der findes ikke straf og belønning i AA. Dvs der eksisterer ikke unilateral (dvs envejs)  kontrol i AA – netop tilsvarende systemisk teori. I AA´s terminlogi er det en demokratisk struktur og guddomligheden er båret af system og ikke en specifik instans i sytemet.

Individet er så en del af kraften – power – systemet. Og karakteren af relationen tenderer Durkheimen religion fordi indv- fællesskab forholdet tenderer forholdet mellem menneske og Gud. System har altså stærk indfluernede virkning på indvidet, og vi overvejede, hvorvidt fællesskabet har karater af community og fate fremfor choice.

Endvidere tænkte vi på at reproduktion af AA sikres ved at etablere diskursen om at ”en gang alkoholiker altid alkoholiker” samt ved at man forbliver i AA som sponsor. Vi er her inde på det forhold med, at en (re)produktion af et netværk eller institution har konstituerende effekt på de subjekter, der indgår i netværket.

AA sikrer jo sig selv ved at sige, at alkoholikeren altid har brug for dem...


Et andet bærende premis er anonymiteten. Dette gælder medlemsskab men også AA´s relation til omverden. AA skal ikke være fremtrædende og medlemer  skal ikke kunne profilere sig med sit medlemskab i andre sammenhænge.

Grabbing of spotlight som Bateson kalder det er fatalt for organisationen. Fordi den så vil blive involveret i religøse, politiske kontroverser  og sociale reformer. Principper om anonymitet symboliserer, at principper skal gå for ud for personlighed – og dette tilsvarer den den systemiske tænkning med at man er en del af noget ,  og at dette er premsisser der er væsentligere end ens egne personlige interesser.   

Det sidste vi vil fremtrække er bønner – prayer.

Bønnerne bekræfter komplementariteten af del-helhed  ved at man beder om at blive en del af noget.


Slutteligt.


AA som intervention udgør et rum, hvor den drikkende erkender magtesløsheden og illusionen om selvkontrol. Alkoholen integreres i personen ved at sige at de er en del af mig og ikke noget jeg skal kæmpe imod. Man er en alkoholisk personlighed, hvor den dualistiske polarinsering mellem ædru og fuld erstattes med et komplementerende forhold mellem alkohol og person. Et forhold hvor alkoholen er en del af personen.

Dette betyder at alkoholen ikke længere opleves som et middel til gruppefølelse og fællesskab og man kan derved opleve sig selv i komplementerende relationer uden at drikke.
.