11/9 - Kritisk psykologi / CHAT (alias Cultural Historical Activity Theory) som tilgang til praksis


Program:


1    13.15-13.25    Intro
2    13.25-14.00    Om praksis. Om Vilde Læreprocesser m.v.
3    14.00-14.15    Pause
4    14.15-14.50    Community psykologi på virksomhedsteoretisk og kripsy grundlag. Solis
5    14.50-15.05    Pause
6    15.05-15.35    Eksemplarisk analyse af case - gruppearbejde
7    15.35-15.50    Eksemplarisk analyse af case - plenum
8    15.50-16.00    Evaluering og planlægning

1. Intro til dagens program og dets formål m.v.

En virksomhedsteoretisk praksistilgang. Den moderne virksomhedsteori. Bidrag til fællesskabernes ontologi. Præsentation af  MN's forskningsfelt og –tilgang. Grundlag for videre studier.

2. Helt alment om praksis og fællesskab - Vilde Læreprocesser - oplæg v. Morten N og diskussion


Virksomhedsteorien - Leontjev's virksomhed-motiv, handling-mål Elkonin/Davidov - Engeström's activity systems-

TOOL

 SUBJECT                OBJECT

COMMUNITY         DIVISION OF LABOR         RULES

3 tilbagevendende problemer: a) Strukturalisme; b) afgrænsning af unit of analysis; og c) ahistoritet

a) Objektivitet - den strukturalistiske problematik - Garfinkel og indeksikalitet
Handlesammenhænge - mere end individ og samfund - diskurs og situation

b) virksomhed – community - ontologi
Et teoretisk forsøg på at integrere agency i virksomhedsformer - virksomhedsteorien er i dag et me-get uskarpt afgrænset felt
Ustadigt forhold til social practice theory

Lave & Wenger s. 98
"A COP is a set of relations among persons, activity, and world, over time and in relation with other tangential and overlapping COPs....It is possible to delineate the community that is the site of a learning process by analyzing the reproduction cycles of the communities that seem to be involved and their relations"

Wenger: Communities of Practice, 1998: Enterprise, Engagement, Repertoire. Participation / Reification
COP som subjekt - deltagelsesperspektivet

c) Historicering, kritik og aktionsforskning, den politiske dimension, men med tendenser til reformisme, dvs. at man ikke altid problematiserer så dybtgående – hvor omvendt CP kan være radikal, problematisere alt men akademistisk. Kritisk psykologi er både en positiv psykologi ligesom virksomhedsteorien, og en ideologikritik ligesom Critical Psychology

Wild Learning -

Se evt. også denne lidt kortere men delvist overlappende: Ideologies and developments in practical dealings with addiction.
For den dansklæsende kan der også henvises til en anden tungtfordøjelig tekst: Hinsides frihed og villighed

Mange pointer gemt – også taget med for at give grundlag i form af hvad mit projekt er
Vagheden i den ikke kliniske behandling – og non-scholastic learning
Ikke indenfor rammer, men at skabe rammer, former. Terapi er bare én form.
Ikke scaffolding, men the real thing.
Unit of analysis – politisk: Fra workfare til lokalkultur – magt og livsform
Den lokalkulturelle organisation, implicit pædagogik. Men er Vilde Læreprocesser et fællesskab?
Subjektivering, diskursiv praksisorganisering og dens indeksikale overskridelse, frem-stilling – eksplicit pæd., identitetsarbejde
Interpellation, Substantialisering – NUZO - gensidigheden
Projektets subjektivitet og objektivitet
Objektivering og (kollektiv) selv-fremstilling
Forskellen til poststrukturalisme her: a) partikularitet; b) kritik – sml. MN's oplæg til seminar med Nikolas Rose i marts 2001

3. Del II - om community psykologi på virksomhedsteoretisk / kritisk psykologisk grundlag


Oplæg ved Morten X - om Solis
-Hvordan er Solis' forhold til praksis? Kan man ane et virksomhedsbegreb? Virksomhed og identitet spiller samme teoretiske rolle
-Hvad mener hun med (counter-) scaffolding?
-Er dette det samme som poststrukturalisme?

4. Del IV - eksemplarisk analyse af case


Læs teksten som vi bruger som eksempel – den skal vi analysere på
Se www.vildelaereprocesser.dk → kronik → 'Om hash' 1-5 (maj 2002)


Spørgsmål til gruppearbejdet:

Hvordan kan 'hash-pigernes' diskurs kendetegnes? Hvilke identitetsmuligheder / positioner tilbydes her? Hvor meget kan man læse ud af teksten selv?
Hvordan kan denne Internet side forstås indeksikalt?
Kan Internettet betragtes som en (counter-) scaffolding device?
Hvilke problematikker kan I ellers få øje på i teksterne og konteksterne?