Om kulturbegrebet i S søjlen


Kulturelt eller socialt?

Kultur eller Community? Men Community bestemmes til syvende og sidst begrebsligt
'Community' som kulturbegreb - og som den relativistiske velfærdsstats begreb, sml. Hirst - kultur som reduktion af det sociale
'Det sociale' som samfundet der rummer flere kulturer, eller som måske gør kultur-spørgsmålet forældet?

Kulturpsykologiske tænkemåder
Kultur som en særlig slags træk ved individer, forklaring på individer; hvor dybt i individet stikker kulturen (lidelser, følelser)
Kultur som 'kontekst', som overskridelse af det individuelle, som kritik
Kultur som immaterielle træk - som kuriosa, som epifænomener, som førmoderne, jvnf den amerikanske kontekst
Kultur som 'health beliefs'; 'attributions', non-western som fællesbetegnelse
Kulturforskellenes mekanismer: Socialisation af 'værdier'


Kulturbegrebets logik
Kultur som
 de forskelle som det universelle viser sig igennem
 midlet til universalisering, eller som
 midlet til at problematisere universalitet
Forskellenes essentialisering og/eller udvanding:
Dikotomien mellem universelt og partikulært
Enhed, forskelle, flerhed

Psykologiens kulturbegreber
Det almene kulturbegreb: Den kulturhistoriske skole: Kultur er almentmenneskelig; kultur som objektivering
.... og begrebet om kulturforskelle
Hverdagslivsteoriens kulturbegreb og kultur som 'proces': den kritiske påkaldelse af hverdagslivet


Kultur i praktisk intervention:

Medicinsk antropologi – overskridelsen af den 'vestlige medicin'
Kleinman: Illness / disease - sml. også Højrups livsformer m.fl.
Men også: Medicinen som særlig kultur; medikalisering af samfundet, men også behand-lerne som særlig subkultur (Good)

Typer af implikationer
 modifikation af den universelle grundform af praksis - diagnostik og evt. behand-lingsform, evt. institutionstyper
 overskridelse af praksisformen i et 'hverdagsliv' (kritisk påkaldelse af hverdagslivet)
 praksisformen/erne reflekteret som kulturfænomen (fx diskurs); sygdom som kulti-vering (Brown)
 kulturpædagogik - intervention gennem fremstilling




Kulturvidenskabelige referencer
Thomas Højrup: Det glemte Folk. Livsformer og centraldirigering.1989
Lene Otto: Rask eller lykkelig? Sundhed som diskurs i det 20. århundrede. 1998
Arthur Kleinman: The Illness Narratives. 1988
Byron Good: Medicine, Rationality, and Experience. 1994
Sue Estroff: Making it Crazy. 1981
Eckert, P. (1989). Jocks and Burnouts. Social Categories and Identity in the High School. New York: Teachers College Press
Mattingly, C. 1998. Healing Dramas and Clinical Plots. Cambridge: University Press
Scheper-Hughes, N. 1982. Saints, Scholars, and Skizophrenics: Mental Illness in Rural Ireland. University of California Press
Spannow, K.E. 1997. Narkotikamiljøer i Århus – en etnografisk analyse. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet



og så selvfølgelig.....
Al-Issa & Oudji
Jenkins
Kirmayer, Young, Robbins
Kitayama & Markus
Kleinman
Landrine
Lewis-Fernandez & Kleinman